Der er ingen vej uden om: Jeg må starte denne artikel med en undskyldning. For to et halvt år siden kommenterede jeg lanceringen af Windows Vista i Harddisken på P1, og her kom jeg til at kalde Vista for en ”gammel sminket luder”.

Det fortrød jeg næsten med det samme, fordi det kunne tolkes som temmelig nedladende overfor ældre kvinder, der driver et gammelt erhverv og måske finder det nødvendigt at bruge en del sminke. For de fleste af dem er det utvivlsomt en tragisk situation, og jeg er ked af, at jeg tog for let på det.

Hvad Vista angår, var min intention selvfølgelig at gøre opmærksom på, at den grafiske sminke ikke skulle fjerne blikket fra, at det funktionsmæssigt var en meget gammel Windows, vi fik serveret der. Kort sagt mente jeg, at det ikke var pengene værd uanset mængden af sminke. En holdning som det senere viste sig, at jeg delte med mange af køberne af Vista.

Det syvende Windows

Nu har vi så fået Vista 2.0 under navnet Windows 7 – hvad skal man næsten sige? Det er en poleret, opdateret og fejlrettet version af den betatest, som Vista var.

Lad os starte med at slå fast, at vurderet ud fra den Release Candidate som jeg har arbejdet med i et stykke tid, så er der tale om den hidtil bedste udgave af Windows. Det er mere stabilt, hurtigere og flottere end nogen tidligere version af Windows. Det er en rar forbedring, men det er ikke nok til at give mig den spændte forventningskriller. Jeg har heller ikke flyttet alt mit arbejde over på Windows 7 endnu, selvom den virker stabil nok til daglig brug.

Så Windows 7 føles mere som at købe en brugt bil af nyere model, end den jeg havde. Den er omhyggeligt rengjort og tjekket, men afviger kun moderat fra den bil, jeg har kørt i tidligere. Instrumentbrættet ser lidt mere fancy ud, men motoren er i bund og grund bare tunet en lille smule i forhold til den gamle, og interiøret i kabinen har fået en anden farve.

Små skridt frem

En af grundene kan findes i en artikel skrevet af Ed Bott i januar måned. Ed Bott skriver for ZDNet og er lidt af en ekspert på Windows og har skrevet 25 bøger om Windows og Office.

I artiklen i januar forsøgte han at svare på, om Windows 7 har en killerfeature – altså en fornyelse, der er så vigtig og god, at man simpelthen er nødt til at opgradere. Hans svar var langt og en anelse nørdet, men det er nok ret betegnende, at den første præcise nyhed han beskriver, er muligheden for at skifte skærmopløsning ved at klikke direkte på skærmbaggrunden.

Flot ser den ud, den nye Windows 7– men er den meget mere end en version 2.0 af Windows Vista?

Efter at have sat sig grundigt ind i Windows 7 var det altså det, han valgte at pege på. Jeg nænner ikke at fortælle ham, at noget i den stil har man kunnet gøre med det ATI-kontrolpanel, som jeg har brugt i årevis. Han brugte det selvfølgelig kun som et eksempel og en del af argumentation for, at der var sket en stor strømlining, der gjorde Windows 7 meget bedre.

Men hvis han i sin eftersøgning af en killerfeature ikke straks kommer frem og råber ”Hej, der er sket noget fantastisk i Windows!”, så er det nok, fordi der ikke er indlysende, store forbedringer eller helt nye vidunderlige faciliteter. Der er blevet gjort rent og tunet, karossen er malet med et ekstra lag klar lak, men bilen er stort set den samme.

De næste tre større ting han nævner, er bedre søgning, bedre håndtering af vinduerne på skærmen og en meget bedre udgave af systemovervågningen.
Det er næsten for let at gøre grin med. Efter så mange års arbejde og så mange menneskers indsats – Windows teamet har i perioden udgjort et sted mellem 2.000 og 5.000 personer – så er den største enkelte nyhed forbedret systemovervågning???

En af de bedste nyskabelser i Windows 7 er den forbedrede ressource-overvågning. Men det er godt nok lovligt langt ude i nørderiet at skulle finde forbedringerne og næppe noget, der kommer flertallet til gode i hverdagen!

Ikke grine

Men man skal ikke gøre grin. Ed Bott er uomtvisteligt en nørd, så overvågning af systemets ydelse har nok større betydning for ham end for de fleste andre. For mit vedkommende tror jeg, at den største forbedring, som den enkelte forbruger vil mærke mest til, er, at Windows 7 tilsyneladende ikke har den tendens til at lave små stop på et halvt til 10 sekunder, som alle mine tidligere versioner af Windows har haft. En ting jeg altid bliver rigtig irriteret over.

Man skal heller ikke gøre grin, fordi det formentlig er fantastisk svært at udvikle den slags – flere tusinde mennesker er utroligt mange at få til at arbejde i samme retning på noget som helst, især når det er meget indviklet og skal passe perfekt sammen.

Alligevel er det svært ikke at få den følelse, at Microsoft for længst har droppet enhver idé om, at de skal bringe os en ny og revolutionerende måde at arbejde med computeren på, eller bare spare os en masse tid. Muligvis fordi de er druknet i besværet med styre udviklingen og samtidig levere et velfungerende produkt.

Det vi mangler

Til daglig føler vi næppe, at vi voldsomt savner en eller anden facilitet i Windows – vi har for længst vænnet os til tilværelsens faktuelle betingelser, og de begrænsninger de giver os. Hvis vi ingen muligheder har for at rette på det, så er det fornuftigste at holde op med at længes efter forbedringerne.

Men Windows har adskillige alvorlige mangler, som hvis de blev rettet, kunne gøre vores arbejde ved computeren meget lettere. Nogle af tingene ved jeg godt, kan lade sig gøre et stykke hen ad vejen, men grundlæggende set mangler jeg en virkelig revolutionerende løsning!

Det vigtigste problem er, at vores data er spredt ud over det hele. Hvis du arbejder med et projekt, så vil du typisk have mails om projektet i din mailbakke, dokumenterne ligger i din tekstbehandling, notaterne i dit notatprogram, graferne i dit regneark, aftalerne i din kalender og det færdige produkt i dit layoutprogram – og noget vil måske være publiceret på nettet i blogs eller andet.

Du kan godt have delvis integration mellem nogle af delene – især hvis du bruger Microsoft-produkter, som f.eks. SharePoint og Exchange Server til at skabe grundlaget – men det er komplet umuligt at have et samlet overblik over det hele. Du skal hoppe som en gal abe mellem 3-4-5-6 programmer for at finde alle de data, du skal bruge.

Som regel er der ikke nogen logisk forbindelse mellem data. Hvis du skal lede efter en e-mail med en kommentar til det, du sidder og skriver på, så er du nødt til at gå ind i e-mailprogrammet og lede efter mailen. Det er ikke muligt at lægge et link ind, der sender dig direkte hen til den rigtige mail.

Det er noget forb.... rod! Selv den mest pertentlige person, der kopierer mellem programmerne som en vanvittig, vil ikke være i stand til at få et ordentligt overblik. Det spilder en masse af din tid, og gør det meget sværere at samarbejde med andre.

Nuvel, meget af det manglende overblik kan rent faktisk skabes med søgefunktionen i Windows, der er blevet raffineret en del i Windows 7, ligesom Bibliotek-begrebet gør det muligt at samle alle filer til et projekt i en og samme mappe, uden at flytte dem fra deres fysiske placering på harddisken.

Men stadigvæk er man underlagt nogle begrænsninger, der ikke giver én total frihed til at arrangere informationerne lige præcis på den måde, der giver det overblik, man har brug for – med mindre man vil købe nogle dyre udviklertimer hos en eller anden Microsoft Partner.

De færreste har sikkert spottet hvor mange metadata, det rent faktisk er muligt at tilføje om hver enkelt fil på harddisken. Men tænker du dig grundigt om, og er du altid utrolig konsekvent, så er det faktisk muligt at skabe overblik på tværs af harddisken ved at søge på metadata. Windows hjælper endda med at være konsekvent, da du kan få en liste over de metadata-navne, der er anvendt til tidligere filer.

En gammel drøm

Drømmen om at løse det problem er meget gammel, og det tætteste vi har været på det hidtil, var WordPerfect InfoCentral, der gjorde det muligt at skabe relationer mellem alle mulige oplysninger, dokumenter og andre filer på tværs af den placering, de enkelte informationer havde rent fysisk – samt tilføje informationer der ellers ikke passede ind nogen steder.

Men faktisk har Microsoft selv rodet en del med en mere fri organisering af informationer på et tidspunkt – nemlig da de skulle overveje, hvad der kom efter Windows 2000 – den gang Windows Vista-projektet hed Longhorn.

Bill Gates selv udtalte sig på en måde, der kunne tolkes, som om Microsoft havde tænkt sig at prøve at løse disse problemer, og løsningen skulle komme i form af et helt nyt filsystem, der blev døbt WinFX (måske en henvisning til forkortelsen ”F/X” der på amerikansk anvendes om ”special effects” i film).

Det nye filsystem skulle bygges som en database, der lagde sig oven på det gamle NTFS-filsystem, og en af forbedringerne skulle være, at det var lettere at opbevare metadata om filerne.

Metadata er de data, der fortæller, hvem der har lavet filen, hvad det er for en type, hvornår den blev lavet og hundrede andre små oplysninger. Databasen skulle samtidig gøre det muligt at knytte filerne sammen på tværs af, hvor de lå, og hvad de indeholdt. Filsystemet skulle være et af de basale elementer, der gjorde det muligt at forlade den dokumentcentrerede måde at arbejde på og i stedet arbejde opgaveorienteret.

Desktop Search slog WinFX ihjel

Men virkeligheden overhalede udviklerne, da Google lancerede Google Desktop Search, der gjorde det muligt at genfinde alle informationer direkte i de enkelte filer på harddisken og dermed skabe det samme overblik, uden at brugeren skulle foretage sig andet end at søge.

Det var ikke helt det, man havde forsøgt at skabe, men Microsoft fik hurtigt bygget deres egen ”Desktop Search” og gjort det muligt at tilføje flere metadata til de fleste filtyper, ligesom man allerede i Windows Vista gav brugerne mulighed for at gemme de søgninger, de foretog – og derved gjorde det muligt at skabe sammenhæng mellem dokumenter og filer på tværs af harddisken.

Start-menuen er også forbedret en del, således er der nu genveje til de seneste dokumenter for hvert af de programmer, der ligger i Start-menuen. Smart og tidsbesparende – hvis altså du lige har arbejdet på det dokument, du leder efter.

Ulempen ved denne fremgangsmåde er dog den samme som med søgninger på nettet: Man drukner i irrelevante søgeresultater, der slører overblikket eller måske helt umuliggør at skabe den sammenhæng, man ønsker. Så med mindre man er virkelig grundig og konsekvent i sin anvendelse af metadata på de filer, man ønsker at skabe sammenhæng imellem, så er der stadig lang vej til det overblik, vi mangler.

Stadig en spire

Så selvom der stadig er lang vej til det forkromede overblik, så er alt dog ikke dødt og forladt hos Microsoft. Som jeg tidligere har beskrevet i en artikel i denne serie, så er Microsofts OneNote udtryk for et forsøg på at lave en ny og bedre brugerflade til dokumenter. Faktisk dropper OneNote stort set ideen om dokumenter og laver i stedet en slags integreret brugerflade til et helt projekt eller til alle dine tanker.

Af samme grund er det så langt det mest spændende stykke software fra Microsoft de seneste 10 år!

OneNote er ikke lykkedes fuldt ud – faktisk dårligt nok halvt – med at arbejde på en anden måde med data. Men det er muligt at samle data i det, og det kan håndtere mange forskellige datatyper, så det giver en forsmag på, hvordan vi kunne arbejde lettere og mere ubesværet i fremtiden. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så gør det ved først givne lejlighed – det er et virkelig indtagende program.

Også brugerflade

Dokumentintegration er det vigtigste, men ikke det eneste punkt, hvor Windows skuffer med meget lidt nyt. W7 har forbedret understøttelse af berøringsbrugerflader – blandt andet med berøringsfølsomme borde. Men hvad er der blevet af lyd?

Hvorfor har vi ikke for længst fået en velfungerende og ukompliceret mulighed for delvist at betjene computeren med vores stemme? Det er måske ikke meget hurtigere at sige ”Åbn Firefox” end at trykke Ctrl-Alt-x (min personlige genvej), men det er langt mere intuitivt.

Når en mobiltelefon – og avancerede talegenkendelsessystemer i firmaers telefonsystemer – nu ubesværet kan genkende mange forskellige forespørgsler, så burde det også være muligt på vores computer. Hvis udviklerne begyndte at bruge det, ville der utvivlsomt dukke brugbare funktioner op, som vi i øjeblikket slet ikke forestiller os.

For eksempel kunne jeg rigtig godt tænke mig en funktion, der lød ”del skærm Excel WordPerfect”, som automatisk satte de to programmer op ved siden ad hinanden. Selv de nye, smarte funktioner til opsætning af vinduer i Windows 7 vil ikke kunne gøre det lige så hurtigt og smart som en talt kommando.

Eller tænk, hvis det var nok at nævne et programs navn til at bringe det frem forrest på skærmen? Eller hvad med at Windows automatisk hoppede til den rigtige mappe i Windows Stifinder, hvis du sagde mappens navn?

Syveren skuffer men...

Personligt er jeg dybt skuffet over, at vi ikke kommer længere mod en bedre måde at bruge computeren. 10 år er lang tid at vente, og intet tyder på, at Microsoft vil levere store forbedringer med den næste version af Windows.

Så er det kun en lille trøst, at vi trods alt har fået en velfungerende Windows, der også er lidt pænere at se på. Men selvom jeg synes ændringerne er små, så er de denne gang gode nok til, at jeg vil tage fat på den store opgradering!