| iPhone 4S Producent: Apple Vejledende pris: (16 GB) 4.699 kroner |
| ||||||
iPhone 4S
Dette er verdens bedste smartphone, skrev flere anmeldere, da Samsung Galaxy S II blev lanceret i maj. Lige så bombastiske var overskrifterne efter Apples iPhone 4S’ lancering i oktober, selvom mange brancheiagttagere nok havde sat næsen op efter en mere gennemgribende nyskabelse af Apple-succesen. De repræsenterer hver sin systemverden, Android og iOS, men for os brugere er det i princippet ligeyldigt. Så hvem af dem er egentlig verdens bedste? Det afgør vi i denne dueltest.
Læs også
Førstehåndsindtrykket falder klart ud til Apples fordel. Hvor iPhone 4S er lavet af robuste og slidstærke materialer, føles Galaxy S II plasticagtig i direkte sammenligning. iPhone har en ridsefri trykglasskærm, solid glasbeklædning både foran og bagpå samt børstet aluminium i siden. Samsungs trykfølsomme skærm er lavet af plastic, men dog ridsefri, selv når vi er lidt hårdhændede.
Men plastic har også fordele. Galaxy vejer kun 116 gram mod iPhone 4S’ 140 gram, selvom Galaxy-skærmen også er større, 4,27” mod 3,5”. Den større skærm gør det nemmere at trykke på tasterne på skærmen. Vi får en del tastefejl med iPhone 4S, fordi tasterne er meget små. Det sker sjældnere med Galaxy S II.
Markant forskel i billedkvalitet
iPhone vinder klart på billedkvalitet med en flot skærmopløsning på 960x640 pixels og en LED-oplyst skærm. Farverne står klarere, og kontrasterne er mere markante. Tidligere havde Galaxy S II markedets bedste billedkvalitet takket være Super Amoled Plus-skærmen med en opløsning på 800x480 pixels, men de dage er talte.
iPhone 4S
Det er et par bidske bæster, vi har testet! Apple har valgt den kraftige A5-processor – samme chip som i iPad 2. Paradoksalt nok er det Samsung, som producerer chippen. Galaxy S II har ligeledes en Dual Core-chip, men den kører med 1,2 GHz, hvilket skulle gøre Samsungs telefon en smule hurtigere, men i praksis kan vi ikke mærke forskel, når vi tester med en lang række apps, filmklip, hjemmesider og spil.
Læs også
iPhones iOS 5-styresystem er berømmet for sin brugervenlighed, og her er det nemt at navigere rundt i mobilen: Alle apps og funktioner ligger ude på selve telefonens skrivebord. Det er også en smal sag at oprette mapper til apps, så du kan have mange af dem samlet velorganiseret på én side.
Du kan oprette en mappe med spil ved at trykke på en spil-app i et par sekunder, hvorefter du trækker app’en over på et andet spil, og en mappe, som du kan navngive, oprettes automatisk.
Galaxys Android 2.3-styresystem halter lidt bagefter på brugervenlighed og overblik. Det er muligt at oprette mapper, men det kræver, at du først trykker på skærmen i et par sekunder, hvorefter du kan vælge at oprette. Først herefter kan du trække dine apps over i mappen. Der er med andre ord et ekstra led i organiseringen – typisk for forskellen mellem iOS 5 og Android.
Specifikationer
Processor: Apple A5 Dual-Core, 1 GHz
WiFi: 802.11b/g/n
Skærm: 3,5” Retina
Kamera: 8 megapixels
Kapacitet: 16, 32 eller 64 GB
Dimensioner: 58,6x115,2x9,3 mm
Vægt: 140 gram
| Samsung Galaxy S II Producent: Samsung Vejledende pris: (16 GB) 4.300 kroner |
| ||||||
Androids små fordele
Men Android skal også have roser. Du kan for
eksempel nemmere overføre filer mellem mobilen og en computer. Forbind
de to enheder med et USB-kabel, og så er det nemt at trække og slippe
film, musik eller andet godt, præcis som på en Windows-pc.
Læs også
Her halter iOS 5, da film og musik skal gå igennem
iTunes, hvilket ikke er så simpelt, da filerne skal konverteres til det
format, som iOS 5 understøtter. Det kræver separate programmer til
pc’en, hvis du for eksempel vil overføre film til en iPhone 4S.
En anden generel fordel ved Android er det kolossale
udbud af apps – mange af dem til gengæld af diskutabel kvalitet.
Apple-verdenen har lidt færre apps, men de er alle godkendt af
producenten, hvilket sikrer en vis kvalitet.
Både iPhone og Galaxy leveres med et 8-megapixels kamera. Men billeder taget med iPhone 4S er af væsentligt bedre kvalitet. De er skarpere, der er mere knald på farverne, og kontrasterne er klarere. Selv i et mørkt lokale kan du tage flotte billeder, hvor optagelser med Galaxy S II bliver en smule slørede og dunkle.
Androids små fordele
En smart funktion i iPhone 4S er
stemmestyringsprogrammet Siri. Du kan tale til din telefon (dog kun på
engelsk, desværre) og få den til at udføre ret avancerede kommandoer.
Ønsker du eksempelvis at sende en sms, siger du bare ”Send text message”
(ja, det hedder det altså på engelsk). Du kan efterfølgende diktere
indholdet af sms’en. Det samme kan du gøre med e-mails og andre ting.
Men du skal tale tydeligt, ellers virker det ikke.
Læs også
Galaxy S II har et lignende program, Voice Talk, der
ligeledes kun forstår engelsk, men her kan du kun give simple
kommandoer, såsom ”Play music”, og vi oplevede gentagne gange, at
programmet ikke kunne forstå, hvad vi sagde.
Galaxy skal dog have en lille disciplinsejr mere. Når det kommer til Bluetooth-forbindelsen, vinder den nemlig knebent. Når vi tilslutter et Bluetooth-headset for at lytte til musik og foretage opkald, er forbindelsen bedre på Galaxy S II. Vi kan gå 5 meter væk fra telefonen, før forbindelsen hakker. Det er en hel meter mere end med iPhone.
Specifikationer
Processor: Arm Cortex A9 Dual Core-processor
WiFi: 802.11b/g/n
Skærm: 4,27” Super Amoled Plus
Kamera: 8 megapixel
Kapacitet: 16 GB
Dimensioner: 125,3x66,1x8,49 mm
Vægt: 116 gram
Og vinderen er ...
Afgørelsen ligger i detaljerne. For der er tale
om to næsten ligeværdige telefoner. Men iPhone 4S løber med en kneben
sejr på kvalitetsindtrykket, på skærmens opløsning, på kameraet og det
fine stemmestyringsprogram.
Det skal dog med i bedømmelsen, at Samsungs smartphone er billigere end Apples, cirka 400 kroner ved 16 GB-modellerne.
Ny VM-konkurrent på vej
Hidtil har smartphone-markedet været domineret af Android- og Apple iOS-telefoner. Men nu er freden måske forbi, og kampen om ”verdensmesterskabet” i mobil får en ny, stærk deltager.
Læs også
Microsoft Windows Phone-styresystemet bliver for alvor værd at overveje, når Nokia lancerer sine første smartphones med dette system. I februar er der premiere herhjemme for blandt andet Nokia Lumia 800, som der er store forventninger til.
Her vinder duellanterne
Materialekvalitet: iPhone 4S
Vægt: Galaxy S II
Skærmstørrelse: Galaxy S II
Billedkvalitet: iPhone 4S
Brugervenlighed: iPhone 4S
Kamera: iPhone 4S








