Danskerne elsker at lave hjemmesider. Ifølge Danmarks Statistik er vi blandt Europas flittigste, når det gælder om at lave og have en hjemmeside. Næsten 9 ud af 10 danske firmaer har et ansigt på nettet.

Da det i 1997 blev muligt for alle i Danmark at registrere en hjemmeside med TLD’et (toplevel-domænet) .dk, druknede den eksplosive interesse hurtigt for de hjemmesider, som bestod af lange og intetsigende url’er såsom TDC’s home(x).inet.tele.dk.

Snart måtte hjemmeside-ejere tænke kreativt og praktisk for at få vist netop deres side. Via DK Hostmaster, som bestyrer Danmarks landespecifikke TLD, blev det muligt at finde enklere domænenavne og gennem en godkendt registrator købe navnet eller en adresse-videresending, også kaldet en url-forward. Dermed blev en kringlet url så at sige omdøbt til noget mere håndterligt. For eksempel fra home(x).inet.tele.dk til domænet www.minside.dk.

Selvom Googles søgemaskine har gjort det nemmere at finde blandt andet private og firmaejede udlejningshuse i Frankrig, så virker det stadig nemmere og mere professionelt, når udlejeren har anskaffet sig domænet www.lejhusifrankrig.dk. Problemet er blot, at et godt domænenavn hurtigt bliver taget af en konkurrent, eller at navnet af andre årsager ikke er tilgængeligt. Netop det sidste kan være drilsk, for et domænenavn er omfattet af visse regler.

Din side må ikke krænke andre

Ifølge vilkårene hos DK Hostmaster må navnet på en dansk hjemmeside ”ikke krænke tredjeparts varemærkerettigheder, navnerettigheder eller øvrige kendetegnsrettigheder”. Umiddelbart lyder det ikke specielt konkret, men danskerne viser stor interesse i at få det afklaret. Hvert år modtager det uafhængige Klagenævnet for Domænenavne flere hundrede sager om to parter, som er kommet op at skændes om et domænenavn. Alene i 2011 afgjorde nævnet op mod 20 sager om måneden.

Sagerne handler ofte om, at den ene part har brugt en andens navn og kendetegn. Det var blandt andet problemet i sagen om Irma-posen.dk. Foreningen Oprør, som stod bag hjemmesiden, havde også brugt farve og udstyr, der mindede meget om Irmas egen side. Irma-kæden klagede og fik hos nævnet medhold i, at Foreningen Oprør skulle overdrage domænet og dermed navnet til butikskæden. Det samme skete i sagen om legosalg.dk. Godt nok solgte hjemmesiden Lego-legetøj, men Klagenævnet afgjorde i marts 2012, at navnet Lego altså tilhørte legetøjsfirmaet.

Hamstring og navnesnyd

Omvendt er der grænser for, hvornår et firma eller en privatperson kan kræve at få en hjemmeside lukket eller få overdraget domænet. Således måtte et selvudviklingsfirma, der tilbød ”revolutionerende læring”, opgive at få overdraget domænet revolution.dk fra Danmarks Venstresocialister, mens det svenske Absolut Vodka blev afvist, da spritfirmaet ville have lukket hjemmesiden absolutsex.dk. Begge klager blev afvist, fordi ordene revolution og absolut er ganske almindelige danske ord.

Ud over varemærkerettigheder skal et domæne overholde god domænenavnsskik. Bag det begreb ligger kravet om en god opførsel på internettet uden fup og snyd. Et eksempel er, når du med en banal slåfejl i et kendt firmanavn lander på en hjemmeside, som tilbyder næsten gratis software eller mail-adresser til villige russiske kvinder med meget lidt tøj på.

Fænomenet hedder typosquatting eller url-hijacking og er ulovligt. Andre problemer er warehousing eller hamstring af gode domænenavne med henblik på videresalg samt falske hjemmesider, som forsøger sig med phishing eller installation af malware.

Både typosquatting, hamstring og phishing kan nemt undersøges af DK Hostmaster, som også har ansvaret for at overvåge og vedligeholde Danmarks database med relevante informationer om danske domæner.

Otte chikanesider

I den mere personlige afdeling handler enkelte af klagenævnets sager om hadesider og chikane. I en sag fra 2011 havde en mand fra Odense registreret otte domænenavne, som med få variationer var dannet af et kvindenavn og to sjældne efternavne.

Manden indrømmede, at siderne var oprettet med henblik på at svine en bestemt kvinde til, som bar den særlige navnekombination. Klagenævnet gav den udsatte kvinde ret, da hendes efternavn er beskyttet. Hjemmesiderne blev herefter overført til kvinden.

Hjemmeside-tips

Over 1 million dk-sider

Siden 1997, hvor registreringen af hjemmesider med toplevel-domænet blev givet fri, er kurven for den årlige tilvækst kun gået opad, og i 2009 rundede vi en million danske hjemmesider. I marts i år var der 1,2 millioner dk-hjemmesider.

Værd at vide om det danske net

// DIFO (Dansk Internet Forum) styrer nettet
Denne forening, som består af leverandører, professionelle og private brugere af internettet, styrer i praksis den danske del af nettet, herunder tildeling, registrering og administration af det danske toplevel-domæne dk. Sammen med datterselskabet DK Hostmaster holder DIFO også øje med, at loven om personoplysninger og e-handelsloven bliver overholdt på nettet.

// DK Hostmaster er den danske database
Dette selskab administrerer og vedligeholder den database, som indeholder alle relevante oplysninger om danske domænenavne. Hos DK Hostmaster kan du med et enkelt opslag tjekke, om dit ønskede domænenavn er ledigt. DK Hostmaster undersøger ikke, hvad du vil med din hjemmeside, eller om indholdet på den krænker andre, så det er dit eget ansvar.

Sådan får du et domænenavn

1. Tjek hos DK Hostmaster, om det ønskede domænenavn er ledigt.

2. Du køber brugsretten til domænenavnet mod et årligt gebyr. Brugsretten kan løbende fornyes.

3. Find en udbyder af webhoteller til din hjemmeside med det nye domænenavn. Med et webhotel får du en personlig mail, serverplads og en hjemmeside.

4. Er din udbyder godkendt af DK Hostmaster som registrator, kan du hos udbyderen også købe og få registreret navnet på dit domæne.

5. Registratoren sender din bestilling videre til DK Hostmaster.

6. Når dit domæne er officielt registreret, kan der gå op til 48 timer, før det er aktivt på nettet.

Hjemmeside-tips

Han ville stjæle Google

Selvom DK Hostmaster har til opgave at overvåge og vedligeholde den danske bestand af hjemmesider, og selvom Klagenævnet for Domænenavne afgør sager, som er gået i hårdknude, så er det først og fremmest registranten, dvs. dig selv, som skal stå inde for, at navnet og indholdet på din hjemmeside ikke krænker andres navn, forretning eller omdømme. Således blev en mand i 2003 dømt til at overdrage et domæne, som han havde registreret i 1999.

Året før havde to studerende på det amerikanske Standford University søsat verdens i dag mest udbredte søgemaskine. På dansk havde mandens udvalgte domænenavn ingen klar betydning. For de to tidligere studerende og deres voksende verdensfirma betød det alt. Domænenavnet var www.google.dk.