De fleste af os passer godt på os selv. Sørger for at få en varieret kost og at få dyrket lidt motion. Det giver ikke kun velvære, men også et godt immunforsvar, så vi kan holde os sunde og friske. Din computer har groft sagt også et immunforsvar, og holdes det ikke ved lige, vil det blive svækket, og computeren er åben for angreb.

I dag bruger du computeren i blandede netværk, du har den med rundt, benytter den på hotspots – måske via mobilt netværk – og så videre. Du har den måske med ud til venner, hvor I spiller sammen, eller I chatter via internettet.

De muligheder og ikke mindst mulighed for mobilitet er jo fantastisk rare og bekvemme, men betyder også, at du er gået fra at have computeren på eget netværk til at være mange steder – og derved øges risikoen for ”angreb” på din computer også.

Du kan blive hacket uden at vide det eller uden at kunne mærke det på din computers performance. Faktisk kan du være hacket, uden at du nogensinde opdager det – hackere kan bruge din computer sammen med tusindvis andre til at lave et angreb eller sende en ”mailbombe”. Mere om det senere.

Intelligent hacking

For bare få år siden var det at få en virus meget tydeligt. Enten blev der sendt en masse mails ud til alle, du kender, programmer bryder ned eller opfører sig mærkeligt. Andre sletter dele af din harddisk eller gør computeren meget langsom.

Det er den slags virus, der virkelig gør opmærksom på sig selv. Det er som uopdragne børn, der bare vil lave ballade for at lave sjov eller bare for at være destruktive. Der fandtes også mere diskrete virus, som kunne hacke din homebanking eller aflæse de koder, du bruger, når du handler på nettet.

Og netop denne sidste del af virus er blevet forfinet – det er jo her man virkelig kan få udbytte af sine ulovligheder som hacker. Og ganske som en indbrudstyv er den person, der hacker din computer ikke interesseret i, at du opdager noget, før det er for sent.

Derfor ligger den moderne virus nærmest og sover i din computer og venter blot på, at der kommer et scenarie, hvor den skal slå til. Det kan være, når du bruger dit kreditkort, din homebanking eller andet.

Du vil ikke kunne mærke på computerens performance eller andre steder, at du er blevet hacket. Ikke engang når virussen ”vågner”, fordi dens funktion er blevet sat i gang, vil du opdage det. Er det dit kreditkort, der er blevet hacket, vil der kunne gå lang tid, før du opdager skaden. Så den moderne virus er i høj grad meget snedig.

Sociale netværk som katalysator

Den slags ”intelligente” virus lever højt på, at vi er blevet så sociale på vores computer. Vi surfer på mange interessesider – og især sider som Facebook er den store ”synder”.

Når vi bruger hjemmesider så meget som Facebook eller andre sociale medier, er det rent guf for hackere, da de er proppet med personfølsomme oplysninger. Her vil de lægge sig og ikke gøre opmærksom på sig selv, før de skal bruges.

Ud over de nævnte hvor man misbruger dine oplysninger, så kan din computer også bruges som del af et stort angreb. Hvis man som hacker har interesse i at nedlægge et større netværk eller sende mails ud i tusindvis, er det jo godt at have flere hundrede tusinde computere til sin rådighed. Og det er her, din kan blive brugt blandt mange.

Det kaldes for Bot-netværk eller Bots (også kendt som bot herders). Det kan bruges til ovennævnte og er en form for trojansk hest, som ligger og hviler, og med en bestemt kommando vækkes den til live og gør det, den er programmeret til.

Det er et kæmpe problem, og den virus som er mest populær blandt hackere nu. Sikkerhedsfirmaet CSIS vurderer, at der i januar i år er 105.000 Bots på den danske del af nettet. Hovedparten af disse brugere med Bot på deres computer aner det formodentlig ikke.

Der findes mange eksempler på Bot-netværk – et eksempel er to hollandske teenagere der via en bagdør fik adgang til 150.000 computere verden over. De to blev dog opdaget, da de forsøgte at sælge deres Bot-netværk.

Ved at benytte hosting på et hostingcenter får man som firma adgang til meget høj sikkerhed. Derfor benytter mange i erhvervslivet hostingcenter-løsningen. Derved slipper de selv i nogen grad for at skulle bekymre sig om sikkerheden. Men tjenesten er naturligvis ikke gratis.

Dine personlige oplysninger bliver solgt

Som mennesker er vi vanedyr og bruger ofte de samme hjemmesider igen og igen. Når vi har fundet nogle, der dækker vores interesser og behov benytter vi dem naturligvis igen.

Når det sker, gemmer computeren cookies – som ikke er små lækre kager, men små filer, der gemmer oplysninger om dig på din computer, som kan huskes, næste gang du besøger samme hjemmeside. En cookie bruges blandt andet til at huske dit brugernavn eller kodeord på hjemmesiden.

Det kan også være adresse, telefonnummer eller andre følsomme oplysninger. En cookie er sådan set smart nok – ved at den kan huske dine oplysninger, gør det det lettere næste gang, du er på hjemmesiden, så du ikke behøver taste det samme ind hver gang.

Men en cookie kan meget mere end det. Den kan blandt andet huske, hvilke reklamer eller andet du klikker dig videre til på siden. Disse oplysninger kan sælges videre til annoncører, og på den måde kan dine oplysninger gøres mere eller mindre offentlige.

Det lyder måske harmløst – ud over at tanken om at dit privatliv jo sådan set er blevet solgt – men det kan misbruges på mange måder. Man har ifølge IT- og Telestyrelsen set eksempler på, at købere i Frankrig har oplevet, at de fik en lavere pris på et digitalkamera, hvis de havde besøgt bestemte prissammenligningssider.

Havde de ikke tjekket prisen på disse sider, var prisen højere! Det er prisdiskriminering og er ikke tilladt, men også svært at bevise.

Netop brugen af cookies er ved at blive lovgivet i EU. Man vil prøve at nå en enighed om, at brugerne – altså du og jeg – skal have indsigt i, hvilke cookies der bliver gemt, når man søger på en hjemmeside.

Du kan til en hvis grad hindre brugen af cookies ved at slette dem i din internetbrowser, hver gang du har brugt den. Det er ret enkelt – det kræver nogle få klik i den browser, du bruger (søg i ”hjælp”-menuen, og se, hvordan du gør).

Hvad gør man så?

Nu skal det jo ikke være sådan, at du ikke tør bruge din computer, bare fordi nogle få vil misbruge den eller dit netværk. Men det understreger vigtigheden af at holde dig orienteret om, hvad der findes af virus, at benytte de nyeste virusprogrammer og i det hele taget blot at bruge din sunde fornuft.

To ud af tre unge hacker vennerne!

En undersøgelse fra Panda Serurity, som er lavet blandt 4.000 amerikanske 15-18-årige, viser, at 67 procent indrømmer, at de ved mindst én lejlighed har forsøgt at skaffe sig adgang til venners messaging-klient eller sociale netværk-konti.

Det skriver scmagazineuk.com. Herhjemme fortæller Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmaet CSIS, til Version2: ”Vi har ikke meget anderledes vaner med, hvordan vi opfører os over for vores venner, end i USA”. Han fortæller, at han er bekendt med en række sager, hvor unge er blevet udsat for drillerier. I de sager har det været rent gætteri af passwords, der gav adgang!

Undersøgelsen viste også, at hele 17 procent af de unge mener, de har avanceret viden og er i stand til at finde hacking-værktøjer på nettet. Fem procent indrømmede, at de mindst ved en lejlighed har brugt hackingnetværktøjer aktivt. De fleste i undersøgelsen fortalte dog, at den primære drivkraft var ganske almindelig nysgerrighed.

Undgå at blive offer for identitetstyveri

Et andet problem du kan være uheldig at være udsat for, er såkaldt identitetstyveri, hvor en person ”overtager” dit CPR-nummer eller andet, og derved kan få oplysninger til mange tjenester.

Der er faktisk eksempler på, at en kvinde i Danmark fik brugt i nærheden af 2 millioner kroner via hacking. De blev brugt til alt fra rejser til pelse.
Du kan mindske denne risiko ved at følge disse fem enkle råd:

• Undlad, i den udstrækning det er muligt, at lægge personlige oplysninger, som CPR-nummer, ud på nettet.

• Hold øje med dine kontoudskrifter. Her kan du hurtigt fange et misbrug.

Undgå at blive offer for identitetstyveri

• Klik ikke på links i mails, der angiver at komme fra en webtjeneste. Du kan i stedet logge ind via bomærke eller ved at taste adresselinjen manuelt.

• Brug en browser, der har en funktion, der blokerer phishing-websteder. Det kan som regel hentes via en ekstra service eller plug-in til din browser.

• Når du møder et krav om, at du skal udlevere personfølsomme oplysninger, bør du altid være mistænksom og se dig godt for, inden du for eksempel handler på nettet.

Generelle råd:

Der kan skrives sider om sikkerhed – og det kan du løbende følge med i her i bladet eller på Datatids hjemmeside, men der er nogle helt grundlæggende procedurer, du kan bruge, som betyder, at du i det mindste ikke ligefrem har ”hoveddøren” åben til din pc.

• Klik ikke på links fra personer, du ikke kender.

• Pas på personlige oplysninger.

• Sørg for, at børnene også ved, hvordan de skal agere, når de bruger computeren.

Generelle råd:

• Sørg for, at krypteringen på dit netværk er slået til – og med et svært, ikke let gennemskueligt kodeord.

• Hav altid et antivirusprogram og/eller en firewall installeret.

• Husk at tage backup.

• Husk at opdatere dine programmer og dit styresystem, når der er opdateringer tilgængelige.

Generelle råd:

• Husk at beskytte dine personlige oplysninger på sociale netværk.

Det sidste punkt er vigtigt, og heldigvis kan du beskytte dem på for eksempel Facebook. Her kan du gå ind på din konto, og under ”Privatindstillinger” kan du indstille din profil, så kun nogle kan se dine private oplysninger.

Der er mange forskellige muligheder, så familien kan se for eksempel dine billeder, mens andre mere perifere venskaber ikke har adgang.