Videostreaming – det kan måske lyde som noget, der kun appellerer til eksperter eller professionelle. Men faktisk er det en teknologi, mange af os bruger hver dag uden at tænke over det.
Læs også
Men også en teknologi, vi kan udnytte endnu bedre og derved få en masse fordele. Vi vil afdække nogle af de muligheder, der er oplagte at bruge, når talen falder på videostreaming. Noget kender du med garanti i forvejen.
Videostreaming betyder egentlig blot, at du streamer – sender – videobilleder live via et kabel over et netværk. Herunder naturligvis også dit eget netværk eller for den sags skyld internettet. Det betyder helt basalt, at du sidder et sted og ser noget, der foregår live et andet sted.
Eller du filmer og sender ud, så andre kan se det. Mere er der ikke i det, og benytter du f.eks. Skype med video via dit webkamera, er det faktisk videostreaming. Så mere vanskeligt er det ikke. Går du på Skype via din smartphone og bruger levende billeder, er det også videostreaming.
Læs også
Apples Facetime er også videostreaming, som, modsat andre, blot kræver, at du er på et WiFi-netværk. Til gengæld er både billede og lyd rigtig god i forhold til et 3G-netværk, da der er bedre båndbredde og ”plads” til video i god kvalitet.
Så videostreaming er altså ikke nogen svær ”størrelse”. Men ud over at kunne tale sammen live med venner og familie kan du bruge det i mange andre sammenhæng.

Logitechs kameraer til videostreaming – en indendørs- og udendørsløsning. De leveres begge med software, så du let kan lave overvågning i hjemmet.
Læs også
Øget sikkerhed med streaming
Et oplagt område er sikkerhed – overvågning. Det bliver allerede brugt flittigt af erhvervslivet, men også i højere og højere grad af private. Man kan købe en forkromet løsning hos et bureau a la Falck Security, men mindre kan ofte gøre det, og du kan via et par webkameraer, en computer og et netværk faktisk lave din egen overvågning.
Den lette løsning er et internt netværk, hvor du i et rum får adgang til flere kameraer rundtomkring i huset, i garagen eller ved hoveddøren.
Læs også
Der findes flere færdige løsninger på dette – en komplet pakke til private. Logitech har flere systemer, som kan håndtere dette på en meget let måde. Alert 750i Master System er et overvågningssystem til indendørs, hvor der medfølger software, så du kan styre og se forskellige zoner i huset.
Den findes også i en udendørs version, der kan tåle al salgs vejr, er bedre til at ”se” i mørke og andre aspekter, der er vigtige, når enheden sidder udendørs hele året. Begge sys-temer er i øvrigt i HD-opløsning, hvilket betyder, at du lettere kan se små detaljer i billedet end i standardopløsning. F.eks. at du bedre kan se, om det er en person, du kender, der står ved døren.
Disse systemer koster i nabolaget af 2.500-3.000 kroner. Altså ikke helt billigt, men det kan være en prisoverkommelig løsning, hvis du ikke har behov for en professionel af slagsen.
Læs også

Herdis Kock Brandstrup er Producer Motion Media hos Danfoss A/S og står for produktion af video og streaming til de mange afdelinger rundtomkring i verden.
Streaming via smartphone
Men der findes også fjernløsninger, hvor du via en computer, det sted du er, eller via smartphone kan se billeder live fra dine webkameraer hjemme i huset.
F.eks. har firmaer som Mobotix løsninger, hvor du via det almindelige mobile netværk kan overvåge dit hjem eller firma, når du ikke er der. Du kan endda få løsninger, hvor du kan kommunikere med folk, der f.eks. ringer på, og i nogle varianter kan du endda åbne en dør via din mobil, samtidig med at du taler og ser vedkommende via streaming!
Læs også

Netstream er en af de muligheder, der kan bruges til at sende tv-billeder via WiFi i hjemmet. Groft sagt er det også videostreaming.
Hold kontakt med børnene
At kunne videostreame på en eller anden facon – om det er via webkamera, Facetime med iPhone/iPod/iPad eller andre enheder – betyder også, at du lettere kan holde kontakt med de børn, der måske er flyttet hjemmefra. Enten i egen bolig eller f.eks. på efterskolen, hvor du på den måde kan holde en langt mere personlig kontakt.
En kontakt, hvor I måske endda kan få en bedre dialog, end I kan få via telefonen. Når vi taler om vigtige eller følsomme emner, er det altid en fordel at være ansigt til ansigt. Kan det ikke lade sig gøre, er videostreaming absolut en oplagt chance og mulighed.
Læs også
Er der adgang til WiFi det sted, barnet befinder sig, vil der næsten altid være en løsning på at kommunikere gennem streaming, enten via computer eller smartphone.
Underholdning via stream
Læs også
Som nævnt dækker videostreaming over mange emner, og en anden oplagt mulighed, som du måske allerede benytter, er underholdning. Vi kan i dag streame video i HD-kvalitet i hjemmet via det trådløse netværk.
Men der findes også andre løsninger, som f.eks. EyeTV med dets Netstream, der sættes til din antenne og via Ethernet til din router, og du kan se tv via WiFi i hele hjemmet.
Det er også videostreaming i HD-opløsning. En anden kendt løsning er Slingbox, der kan streame tv med videre til flere enheder i hjemmet – eller via internettet, når du er på farten – så du altid kan se dine yndlingsudsendelser, uanset hvor du befinder dig.
Ellers er det oplagt med et mediecenter, så alle i huset kan hente film, musik og billeder – eller lave backup. Programmer som Plex (både til pc og Mac) holder selv styr på, hvor mange servere/computere der er i hjemmet på samme netværk, og du vil kunne streame video (også HD) til alle enheder via dit trådløse netværk.
Læs også
Det er i praksis meget enkelt – og Plex-programmet er ganske gratis (www.plexapp.com) – dog skal du sikre dig, at dit trådløse netværk kører den hurtige ”n”-standard, hvis du vil streame film i HD-opløsning.
Erhvervs-tv-streaming – teknologi i stor fremgang
Videostreaming er også i meget stor vækst på erhvervsfronten. Her tænker vi ikke på online tv-stationer eller hjemmesider, der har videoklip – selvom denne del også er stigende – men på live videostreaming.
Store firmaer, som har afdelinger rundtomkring i hele verden, har ofte brug for et fælles møde. Her bedes alle medarbejdere om at logge sig ind og se det budskab, som firmaets ledelse har lige nu – eller andre tiltag.
Læs også
Er det i forskellige tidszoner, kan man lave en video med budskabet og udsende en mail om, at alle skal se filmen, når de har tid.
Videostreaming bruges også til videokonferencer, og flere danske virksomheder, som f.eks. Danfoss, har eget ministudie, hvor man kan optage og sende via udstyr, der også prismæssigt er til at komme i nærheden af. Lige så vigtigt er det, at udstyret – når det først er tilsluttet – kan bruges af ikke-eksperter.
Hos Danfoss og andre bruges teknologien til intern kommunikation, men langsomt bruges det også mere og mere til video på de hjemmesider, hvor der er offentlig adgang.












