Vi har længe snakket om nye brugerflader, hvor vi blandt andet kan bruge avancerede gestus. Men ingen har rigtig kunnet forklare, hvad disse gestus skal kunne.

Nu er der imidlertid ved at dukke ordentlig forskning op på området, og det viser sig, at det er mere indviklet, end man skulle tro.

Forskerne diskuterer, hvilke typer af handlinger man gerne vil bruge. Dem vi kender i dag, er faktisk uhyre simple – selvom de også er ultrapraktiske.

De nye, der vises på tegningen, er for eksempel, at hvis man holder sin håndkant uden for et billede i et layoutprogram, så kan man på den måde lave en lineal, som andre objekter bliver sat op mod. Hvis man derimod holder sin håndkant inden for billedet, så er det tegn på, at man vil skalere det, men kun på den side, som håndkanten markerer.

Hvis man derimod banker inde i billedet med en knyttet hånd er det tegn på, at man gerne vil have det skaleret lige meget i begge retninger.

Eller man kan kombinere med den anden hånd, så man for eksempel holder sin knyttede hånd på billedet, mens man skalerer med den anden hånds finger.

Men folkene bag – som i øvrigt er forskere tilknyttet Microsoft Research – arbejder også på, hvordan man kan lette brugen af denne slags gestus.

For eksempel kan man lynhurtigt blive træt af at holde sin hånd knyttet, strakt eller bøjet – især hvis man sidder og skalerer billeder en hel dag. For at lette det arbejder forskerne med et system, hvor man kan placere sin gestus på skærmen – en slags gestus-stempel kunne man kalde det.

Hver gang man ønsker at bruge det, kan man så bare aktivere den specifikke gestus ved at sætte en finger på den – og viske den væk ved at gnide den ud med to fingre.

På den måde vil det være muligt at kombinere mange forskellige gestus og have dem let tilgængelige.

Så kunne arbejde på en computer – i hvert fald så længe det ikke er indtastning af tal og bogstaver – komme til at ligne arbejde med ler eller lignende.

Der vil være masser af forskellige måder, man kan bevæge sine hænder på, og det kan ske i flydende bevægelser. Med tilstrækkelig øvelse vil det føles nærmest som naturlige bevægelser, selvom der er tale om avanceret forskningsudviklet interaktionssprog.