Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Sony, Kamera, Spejlrefleks, DSLR

Nyhed:

Spejlreflekskamera uden refleks!

Sony kalder det SLT, og det er en ny form for spejlrefleks med transparent spejl.

Af Peter Hyldahl

Det ligner digitale spejlreflekskameraer og fungerer som sådan også. Vi taler om de nye A33 og A55. Der er faktisk ikke tale om DSLR, men om kameraer, der bruger display i stedet for optisk søger.

SLT står for Single Lens Translucent, der kan oversættes til gennemsigtigt fast spejl. Spejlet vipper altså ikke op, når der tages et billede.

Det er fikseret i området mellem den primære billedsensor og den såkaldte fasedetekteringssensor (Autofokus).

Fidusen er, at man har live view hele tiden, samt at der er færre bevægelige dele. A55 kan da også tage 10 billeder i sekundet – a33 klarer 7 billeder pr. sekund.

Begge i højeste opløsning, som er henholdsvis 16,2 megapixel for a55 og 14,2 megapixel på a33. En anden fordel er, at man kan gøre kameraet fysisk mindre.

Der er gjort meget ud af at gøre den elektroniske søger god. Den har således hele 1,15 millioner punkter. Skærmen bagpå er også med høj opløsning – den har 921.000 punkter. Skærmen kan vrides ud og rundt.

Begge modeller er opbygget omkring en APS-C-senor, og der benyttes et helt nyudviklet 15-punkts autofokussystem. Det skulle sikre hurtig og præcis autofokus af motiver i bevægelse under kontinuerlig optagelse.

Umiddelbart et almindeligt spejlrefleks kamera, men dette benytter en teknologi med en form for gennemsigtigt fast spejl.

Umiddelbart et almindeligt spejlrefleks kamera, men dette benytter en teknologi med en form for gennemsigtigt fast spejl.

Nu også Full HD

De to nævnte kameraer kan også filme op til 1080i standarden. Vil du have Full HD, skal du vælge det nye DSLR fra SonyDSLR-A580, der som navnet antyder, er et almindeligt spejlrefleks kamera.

Det er det første fra Sony med Full HD film-optagelse. Det er et marked, Canon ellers har været mere eller mindre ene om.

A580 har en 16,2 megapixel APS HD CMOS sensor og koster 7.200 kroner for huset, 7.600 kroner med et kit, hvor du får en 18-55 mm med.

Både den elektroniske søger og LCD-skærmen har ekstra god opløsning på de to modeller med SLT-teknologi.

Både den elektroniske søger og LCD-skærmen har ekstra god opløsning på de to modeller med SLT-teknologi.

A33 koster fra 5.900 kroner, A55 fås fra 6.800 kroner. Alle modeller fås i flere kit-varianter.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR