Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tablet til inderlommen

Kompakt computer, der reagerer hurtigt på input.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

HTC’s Flyer skiller sig ud ved at være yderst kompakt, og med sin 7”-skærm er det lige før, den kan ligge i en inderlomme. Dimensioner er både dens fordel og ulempe.

HTC producerer primært telefoner, så naturligvis har Flyer indgang bagpå til simkort. Men når den åbnes, opleves den som en helt almindelig Android-baseret tablet-pc, men af den rappe slags. Den reagerer hurtigt på input, og lader du fingeren glide hurtigt hen over skærmen, vil den scrolle derudad mellem skærmvinduerne. Det ser ret lækkert ud.

Flyer er solidt bygget og virker gedigen. Den har dog ikke helt den finish, som prisen lægger op til. Desuden kan den være svær at holde i hånden, hvilket formatet ellers nemt lokker en til at forsøge.

Den er lige stor nok til en hånd, uden at du har en fornemmelse af at tabe den hele tiden. Når du sidder med Flyer i skødet eller på bordet, føles den til gengæld for lille. Flyer kan ikke anvendes som et alternativ til en bærbar pc, hvilket nogle af de større modeller er tæt på at kunne.

Dertil er skærmen for lille at arbejde på i længere tid ad gangen. Derfor er prisen for høj.

Men bortset fra disse praktiske forbehold er vi ret vilde med den lille, lækre HTC.

DATATID MENER:

Lækker og kompakt tablet-pc, men pris og størrelse trækker ned.