Du bruger dem sikkert masser af gange, hver gang du benytter din computer: Start-menuen og Proceslinjen.
Læs også
Så rent faktisk er disse to elementer et af de steder, hvor du virkelig kan vinde en masse tid i din daglige betjening af Windows, hvis du blot giver dig tid til en smule tilpasning af den måde, de fungerer på.
Alene et par sparrede klik i hver arbejdgang her kan nemt løbe op i adskillige hundrede sparrede klik på en dag.
1: Skab overblik i Meddelelsesområdet
Har du fået for mange Meddelelses-ikoner samlet i Meddelelsesområdet til højre på Proceslinjen, er det en god ide at fjerne nogle af dem, du ikke benytter.
Højreklik et tomt sted på Proceslinjen, og vælg Egenskaber.
På Meddelelsesområde-gruppen klikker du på Tilpas-knappen. De fleste ikoner er sat til at være skjult, når de er inaktive (Vis kun meddelelser).
Læs også
Vil du ændre på dette, klikker du på teksten i Funktionsmåder-kolonnen ud for det ikon, du ønsker at skjule og vælger Vis ikoner og meddelelser i menuen, så vises ikonet altid i Meddelelsesområdet.
2: Åbn hjemmesider fra Proceslinjen
Vil du slippe for ventetiden på Internet Explorer, så tilføj Adresse-værktøjslinjen til Proceslinjen, så kan du åbne en hvilken som helst hjemmeside ved at skrive adressen på den i Adresse-feltet i Adresse-værktøjslinjen og tryk .
Så åbnes Internet Explorer med den tilhørende hjemmeside, og du kan lave noget andet, imens Explorer får taget sig sammen til at åbne.
3: Skjul Proceslinjen og få mere plads
Læs også
Arbejder du tit med grafiske og andre programmer, hvor du godt kan bruge de sidste pixel på skærmen, som Proceslinjen fylder, så højreklik et tomt sted på Proceslinjen, og vælg Egenskaber.
På Proceslinje-fanen vælger du Skjul proceslinjen automatisk-feltet, så dukker Proceslinjen ned under skærmkanten, når du ikke har musemarkøren i nærheden af den.
Når du trækker musemarkøren ned til kanten, popper Proceslinjen op over skærmkanten igen og kan bruges, ganske som du plejer.
Eneste ulempe er, f.eks. når nogen skriver til dig på Messenger, så popper Proceslinjen op, så du kan se den blinkende knap for Messenger-vinduet. Først når du har klikket på den blinkende knap, forsvinder Proceslinjen igen.
4: Få vist senest anvendte dokumenter
Læs også
Skal du arbejde med et dokument, du har haft åbnet for nyligt, kan du hurtigt finde det frem igen ved at pege på programmet, det er lavet i, i Start-menuen. Så vises de 10 senest anvendte dokumenter for det pågældende program.
Antallet af senest anvendte dokumenter der vises, kan du ændre ved at højreklikke på Start-knappen, vælge Menuen Start-fanen og klikke på Tilpas-knappen.
Nederst i Tilpas menuen Start-dialogboksen kan du så angive Antal senest anvendte elementer, der skal vises på jumplister – dog maks. 99. Det er også her, du kan øge/mindske Antal af senest anvendte programmer, der skal vises i Start-menuen.
Tilpas Start-menuen
Få vist undermenuer med genveje til indholdet i Billeder, Dokumenter, Computer, Kontrolpanel og andre mapper direkte i Start-menuen.
Læs også
5. Vis undermenuer i Start-menu
Højreklik på Start-knappen, og vælg Egenskaber. På Menuen Start-fanen klikker du på Tilpas-knappen. Så åbnes Tilpas menuen Start-dialogboksen. Find f.eks. Dokumenter i listen, og markér Vis som en menu-feltet.
6. Undermenu til Computer m.v.
På samme måde kan du tilføje undermenuer til Computer, Kontrolpanel, Billeder. Klik på OK-knapperne for at lukke alle dialogbokse, og prøv at klikke på Start-knappen.
7. Følg pilen
Nu kan du i Start-menuen se, at der er kommet små pile til højre ud for de pågældende menupunkter. Når du peger på menupunktet, vises elementerne som en undermenu med genveje.

















