| Apple iPad 2 Producent: Apple Vejledende pris: 4.599 kroner |
|
Apple var først ude med en tablet-pc, som dem vi kender i dag, og den nyeste variant er både tyndere og hurtigere end første udgave.
Læs også
iPad har sat dagsordnen for resten af markedet, og selvom Apple benytter sit eget styresystem (Apple iOS), der stort set er det samme, som du finder på en iPhone, har producenten formået at skabe en fremragende tablet-pc.
Vi havde godt kunnet tænke os, at den blev leveret med et dedikeret styresystem, som systemkonkurrenten Android har gjort det med sin version 3.0.
Men vi må medgive, at Apples eksisterende system bestemt ikke går ud over brugervenligheden. Og det er ikke mindst det vigtige ved en tablet-pc.
Det er ikke så meget det, den kan – de øvrige computere har lige så fine og brugbare applikationer. Det er måden, det afvikles på. Måden, skærmen reagerer nærmest organisk og realistisk på. Måden, det hele virker på.
Helhedsoplevelsen er bare unik og får mange af konkurrenterne til at virke lidt gammeldags, når du afprøver deres maskiner lige bagefter. Apple bliver nu pustet kraftigt i nakken af især Motorola og Samsung, men beholder førertrøjen på.
Læs også
iPad’en er i øvrigt også den maskine, hvortil du kan finde mest ekstratilbehør.
DATATID MENER:
Stadig trendsætteren og den, der viser, hvor lækkert en tablet kan designes.






