Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Smarte funktioner og nem betjening

Samsung er helt i front, når det gælder alle de nye smarte funktioner.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dette tv er uhyre tyndt, og 40 tommer-skærmen har en meget smal ramme. Rasende flot på væggen. For at få plads til tykkere kabler som Scart skal du bruge et medfølgende adapterstik. Ellers er der ganske enkelt ikke plads.
Opsætningen er enkel og selvforklarende. Og når du kaster et blik på fjernbetjeningen, afslører den smart-tv, så det batter. Her er knapper som Smart, Hub og Social – altså begreber som fra computerverdenen. Du kan søge efter trådløst net, og du kan indtaste kodeord via et virtuelt tastatur.

Allerede få minutter efter at tv’et var pakket ud, havde vi tunet alle kanaler og var tilsluttet vores trådløse netværk. Og via netværket kan du så se forskellige kanaler, som Samsung har samarbejde med. Du kan få direkte adgang til de film og billeder, du har liggende på netværket. Det er ret genialt, og du vil hurtigt komme til at bruge tv’et til mange af de funktioner, hvor du normalt vil bruge computeren. Samsung leverer alt det, du kan forvente fra et smart-tv og oven i købet på en måde, hvor funktionerne er meget enkle at bruge.

Billedgengivelsen er skarp og ren, men der er mange små fejl i billedet – fejl på konturer, grynethed og lignende, som er generende. Det er især ved standardopløsning (ikke HD), du oplever dette. Var det ikke for denne ”detalje”, ville Samsung-tv’et være blandt vores absolutte favoritter, fordi smart-delen er virkelig smart.

DATATID MENER:

Fantastisk smart tv, der nemt betjenes, men billedkvaliteten halter noget.