Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Trinvo TR01 Talking translator, Elektronisk tolk

Nyhed:

Slut med at lære sprog!

Det er rigtig, rigtig besværligt at lære fremmede sprog, men nu er der endelig kommet en lille dims, så du ikke behøver det – hvis du altså kan engelsk eller noget.

Af Jan Skøt

TRINVO TR01 Talking Translator hedder den lille tingest, og det er præcist oversættelse, den kan. Den har 12 forskellige sprog – blandt andet engelsk, fransk, spansk, tyrkisk, arabisk og kinesisk. På hvert sprog har den omkring 750 rejserelaterede fraser og 2.500 almindeligt brugte ord. Når du finder den sætning, du har brug for, kan oversætteren udtale den for dig, så du ikke selv bliver til grin med dårlig udtale.

Så må man bare håbe, at den ikke laver oversættelser som i Monty Python sketchen, hvor der er en stakkels ungarer, der kommer til London med en drilsk frasebog, der blandt andet oversætter ”Vis mig venligst vej til togstationen” med ”Vær venlig at kramme min numse” og så videre.

Trinvo er en af de første udgaver af denne type oversættere, og de har allerede planlagt versioner i blandt andet kreditkortstørrelse. Men den er desværre ikke løsningen på alle vores oversættelsesproblemer.

For det første kan den ikke modtage en sætning mundtlig og oversætte den til et andet sprog, hvad der ville være hyperpraktisk. For det andet er den trods alt yderst begrænset.

Men til prisen på omkring 300 kroner er den vel ok, og så indeholder den i øvrigt også en mp3-afspiller. www.trinvo.com.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR