De fleste af os har et stort antal programmer, som vi ikke længere gør brug af, liggende på computerens harddisk. Der ligger de bare og fylder op, og måske er der endda programmer imellem, som du ikke føler dig helt tryg ved, men som du af en eller anden grund har fået ind i computeren.
Læs også
Med Windows kan du fjerne programmer via kontrolpanelet, men vil du have et dedikeret og lidt mere raffineret værktøj, kan vi anbefale den engelsksprogede IObit Uninstaller, som er gratis.
Det kan fjerne software, og det kan finde de programmer, som du bruger mindst.
En anden styrke ved programmet er, at det kan fjerne de såkaldte toolbars i browsere, som ofte er overflødigt fyld på skærmbilledet.
Læs også
Ordknuser
Registry
En stor database, som Windows benytter til at gemme indstillinger for den software, du har installeret.
Læs også
Toolbar
Nogle programmer installerer en toolbar i din Internet Explorer-browser. Det sker måske uden, at du kan undgå det og kan derfor være uønsket.
Uninstaller
Læs også
En uninstaller er et værktøj, som gør det nemt at fjerne software. Ethvert seriøst program rummer en uninstaller, så det kan fjernes.
Trin for trin: Afinstaller programmer
1 Installer IObit Uninstaller
Læs også
Der er ingen installationsfil til IObit – det er en transportabel app. Så du kan hente softwaren ind på din harddisk, for eksempel på pc’ens skrivebord, og bruge den straks. Hent IObit Uninstaller på www.freenew.net/windows/iobit-uninstaller-2-0/68873.htm.
Trin for trin: Afinstaller programmer
2 Start programmet
Læs også
Når programmet er hentet, dobbelt-klikker du på ikonet for ”iobit-uninstaller.exe” og derefter på ”Run”-knappen, hvis der kommer en dialogboks med en sikkerheds-advarsel. Klik på ”All programs”-linket og kig programlisten i højre side igennem.
Trin for trin: Afinstaller programmer
3 Afinstaller software
Læs også
Gå listen igennem, og find et program, som du ikke længere gør brug af. Klik på programnavnet, og klik derefter på ”Uninstall” øverst. Vælg ”Ja” for at fortsætte, og vælg så ”Standard” øverst, og du bliver guidet gennem afinstallationsprocessen.
Trin for trin: Afinstaller programmer
4 Avancerede muligheder
Læs også
Hvis du vil sikre, at alle rester af programmet er blevet fjernet, skal du vælge ”Advanced”-feltet øverst og klikke på ”Powerful scan”. Så bliver din harddisk gransket for alle tiloversblevne filer og registry-referencer efter afinstallationen.
5 Fjern flere programmer
Hvis du skal i gang med en større oprydning, skal du vælge ”Batch Uninstall” øverst. Så får du mulighed for at afinstallere flere programmer på én gang uden at skulle fjerne dem et for et. Efter at have sat flueben i feltet, vælger du ”Next” for hvert program.
Trin for trin: Afinstaller programmer
6 Find den uønskede software
Læs også
Du kan kigge hele listen af programmer igennem, men du kan også vælge ”Recently installed” i menuen til venstre for at finde den software, du vil fjerne. Eller du kan klikke på ”Large programs” eller ”Rarely used” for at opnå andre måder at sortere på.
Trin for trin: Afinstaller programmer
7 Toolbarer og opdateringer
Læs også
Også browser-toolbarer dukker op på listen. Og de kan ses på en separat liste ved at klikke i menuen på ”Toolbar”. Hvis du har problemer med opdateringer til Windows, kan du tjekke og fjerne dem under punktet ”Windows Update”.
8 Hold orden i softwaren
Ved at benytte IObit Uninstaller gør du det nemt at holde din harddisk i god form, fordi du kan fjerne software, du ikke bruger, eller ikke ønsker. Dermed frigør du plads på harddisken, så du får ny lagerplads og måske endda gør computeren hurtigere.























