Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Skyd dine billeder i ægte 3D. Yes, den er god nok, og Fujifilm har et komplet system, som faktisk virker.
Teknologien bygger på det gamle stereoskopiske princip, hvor man fotograferer det samme billede med to kameraer, der er lidt forskudt i forhold til hinanden.
Det har man løst i Fujifilm 3D W1 ved at bygge to kameraer ind i ét kamera. Man har således et objektiv med hver sin billedsensor i hver side af kameraet.
Det stiller store krav til billedprocessoren – de to billeder skal nemlig tages på nøjagtigt samme tidspunkt.
Så ud over at sørge for at billedet bliver taget på for eksempel 1/100 del sekund, skal den sørge for, at begge billeder tages på samme 1/100 sekund!
Herefter er processen, at billederne lagres på hukommelseskortet, og de kan nu hentes frem enten som 2D- eller 3D-billeder.
På grund af 2-i-en-funktionen er kameraet noget større end de fleste kompaktkameraer. Men reelt er det lige så let at bruge, da det skal betjenes på samme måde, du har mange af de samme muligheder for programvalg og så videre.
Altså som et normalt digitalkamera – men med 3D som ekstra funktion.
Næste problem er at betragte billederne, og det har man løst ved, at skærmen bag på kameraet kan vise billederne i 3D.
Der er ikke tale om en normal LCD-skærm, men en, der kan vise to billeder på samme tid, og når du står helt præcist foran skærmen, kan du sagtens fornemme, at der er dybde i billedet.
Men det er lidt sløret, og bevæger du bare hovedet eller skærmen lidt, bliver du nærmest søsyg. Heldigvis medfølger der briller, så du kan se billederne med masser af dybde og uden ”søsyge”.
Når du har brillerne på, er effekten rigtigt god – men det er naturligvis et stort minus, at det er nødvendigt at bruge briller.
Den generelle kvalitet af kameraet er i orden. Farverne er gode, og der er god dybde i billedet. Det gælder også, når der fotograferes i 2D. Der er ikke den detaljeringsgrad som de bedste i klassen, men alt andet lige er det i orden.
Skal du se dine billeder i 3D på en større skærm, kan du købe en 3D viewer. Skærmen på 8 tommer er ret beset en digital fotoramme med fjernbetjening og de muligheder, du normalt finder i en fotoramme.
Men denne kan også vise billederne i 3D – også uden briller. Den bruger samme teknologi som i LCD-skærmen i kameraet.
Ved at sende de to digitale billeder til samme skærm kan man via LCD-panelerne sørge for, at de bliver skilt ad, således at det ene øje kun ser det ene billede, og det andet øje ser billedet, det andet kamera har skudt.
Men som med skærmen i kameraet skal du holde hovedet meget præcist for ikke at blive søsyg.
Igen er oplevelsen bedre med 3D-brillerne på, og hvem har lyst til det, hver gang man skal se billeder?
3D-kamera og 3D-skærmen har altså nogle klare fejl og er langt fra perfekt. Men det er et godt første skridt på vejen til at få 3D-stillbilleder. Og så kan skærmen jo også vise 2D-billeder.
Det gør den med gode farver, men uden den skarphed, du finder i skærme til en tredjedel af prisen. Prisen for kameraet ligger på små 5.000 kroner, og skærmen små 3.000 kroner.
Prisen er meget høj både for skærm og kamera – men Fujifilm forventer prisfald på begge i fremtiden.
Man er i øvrigt i gang med at udvikle en printer, der kan vise billeder i 3D – i dag klares det med et folie, man ligger hen over printet, der så sørger for at skille de to billeder ad, så man får 3D-effekt.
