Digitale billeder er i princippet gratis, indtil vi printer dem. Og nu det er gratis, og vi derfor ofte fotograferer rigtigt mange billeder, er det rart at se dem på en skærm.
Læs også
Computerskærmen er fin, og flad-tv’et i stuen har ofte også en kortlæser eller en anden mulighed, så vi kan se billederne her. Men en digital fotoramme er også en løsning – du kender dem godt.
De små billedrammer, som kan vise dine digitale pletskud og nogle endda film. Nogle modeller har også kalender og radio eller andet indbygget, og det er fint nok.
Men det er som billedramme, de er interessante, og her har de en principiel fordel i forhold til et print. De oplyses, så der er lys bag billedet og ikke reflekterende lys, som på et print.
Læs også
Det giver mulighed for at få bedre og mere klare farver. Men vores erfaring fra tidligere test viser, at de ikke altid er så gode, som man skulle tro ud fra specifikationerne.
Da skærmen jo vil være tændt i mange timer ad gangen, er det værd at tjekke dens strømforbrug, og om du kan sætte den til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter.
Der er jo ingen grund til at lade den stå tændt hele natten, og det er uholdbart at skulle tænde og slukke hele tiden.
| Philips SPH8008 Producent: Philips Vejledende pris: 1500 kroner |
|
Philips er en lækker sag
Den har et ”usynligt” touchpanel i siden.
Skærmen er i høj kvalitet med fin kontrast og ikke mindst en flot og ren farvegengivelse med masser af dynamik.
Læs også
Philips har høj brugervenlighed, når du vil sætte op til diasshow eller sætte den på timer. Desuden er det smart, at den kan køre på batteri.
Det betyder et lidt højt strømforbrug, når den lader, men til gengæld kan den køre i et lille døgn uden at være tilsluttet strøm.
Den medfølgende fod indeholder også stik til strøm, og det betyder, at du ikke kan hænge skærmen på væggen. Det er et minus.
Læs også
DATATID MENER:
Philips er en luksusløsning til dig, der vil have høj kvalitet og skeler mindre til prisen.
| Sony DPF-E75 Producent: Sony Vejledende pris: 700 kroner |
|
Sonys 7” widescreen ramme har 16:10 filmformat og mange gode funktioner.
Men formatet på blot 7” betyder, at billederne bliver meget små, når du viser digitale billeder i 4:3 eller 5:4 format.
Læs også
Der er indbygget hukommelse på 256 MB, så du kan lagre dine billeder. Den tager dertil mange forskellige korttyper.
Skærmen er let at få til at køre, når du vil vise diasshow med mere, og den roterer da også billeder automatisk, hvis de er i højformat. Desværre er billedkvaliteten ikke, som vi havde håbet.
Der mangler især dynamik i billedet. Designet er en smule kluntet og rammen omkring skærmen lidt for stor.
Læs også
DATATID MENER:
Sony langt billigere end de nærmeste konkurrenter. Så tjek den ud, før du gør dit valg.
| Samsung 800P Producent: Samsung Vejledende pris: 1300 kroner |
|
Samsung er lidt speciel
Den 8” store widescreen kan vippes ud fra sin integrerede fod, og her kan du tilslutte SD-kort, USB-stik og hovedtelefoner. Det giver et lidt aparte design.
Læs også
Forrest under skærmen kan du via touchpanel styre skærmens funktioner – herunder også video. Desværre betyder konstruktionen, at du ikke kan have skærmen hængende på væggen.
Samsung har pænt lavt strømforbrug både i standby mode og i brug. Samsung leverer meget farvestrålende billeder, som er flotte, men også lidt trættende for øjnene i længden.
Samsung har mange gode funktioner, som er fine – dens billedmæssige egenskaber ligger lige under den lidt mere kostbare Philips.
Læs også
DATATID MENER:
Samsung har mange gode funktioner, dens billedmæssige egenskaber ligger dog lige under den lidt mere kostbare Philips.












