Histogrammet er et fantastisk hjælpemiddel for fotografen, både når billedet tages, og når det bearbejdes på en computer. Hvis du først bliver fortrolig med histogrammet, kan det være en stor hjælp.

Hvad fortæller histogrammet

Histogrammet er en grafisk fremstilling af tonernes fordeling i billedet, og det kan være en god hjælp, når du ser på et billede. Det er naturligvis først og fremmest selve billedet, du skal se på, når du skal vurdere det, og histogrammet er kun et hjælpemiddel.

Det er dog et utrolig godt hjælpemiddel, som hurtigt kan give en ide om, hvad der skal til for at gøre billedet endnu bedre.

Selv om du måske ikke er vant til at aflæse grafer og kurver, så er det ganske få ting, du skal lægge mærke til, så der er ingen grund til at lade dig afskrække. Histogrammet afslører hurtigt, om et billede er for lyst eller for mørkt, eller om det er, som det skal være.

Billedet er justeret ved hjælp af Levelsfunktionen. Når vi gør det, er det i virkeligheden billedets histogram, vi ændrer på. Det gør Levelsfunktionen til et af de mest effektfulde billedbehandlingsværktøjer, vi har.

Se histogrammet

Hvis du vil se histogrammet for et billede, kan du vælge Window | Histogram. Billedet vi har valgt til denne artikel har et ret smalt histogram med en høj top i midten.

Det betyder, at kontrasten er lav, og at billedet overvejende består af mellemtoner. Jo bredere histogrammet er, jo større er kontrasten i billedet.

Hvordan skal histogrammet se ud?

Nu spekulerer du sikkert på, hvordan et godt histogram skal se ud. Sådan kan du imidlertid ikke se på det, for det afhænger af motivet – der findes sådan set ikke regler.

Nogle histogrammer er smalle, dvs., billedet har få toner, medens andre er brede, altså et billede med mange forskellige toner.

Histogrammet viser, hvorledes de forskellige toner er fordelt i billedet. Længst til venstre findes de mørke toner, i midten mellemtonerne, og til højre er de lyse toner. Højden af histogrammet angiver hyppigheden af de forskellige toner i billedet.

Et billede af en solnedgang med silhuetter vil f.eks. få et histogram med en top i hver ende, da solens kraftige lys giver en top i den lyse ende, og de mørke silhuetter giver en top i den mørke ende.

Der findes altså ikke en standard for histogrammets form. Derimod er det meget vigtigt, at histogrammet ikke går ud over kanterne. Hvis billedet for eksempel er for lyst, vil histogrammet være for langt til højre.

Det betyder, at der er mange pixel på billedet, der er helt hvide – det der kaldes, at billedet blokker i højlyset. Helt hvide (og helt sorte i den anden ende) indeholder ingen detaljer, så selv om du godt kan gøre det lyse billede mørkere i et billedbehandlingsprogram, så vil alle de hvide pixel stadig få den samme tone.

Justering af et billede

Når du justerer et billede i et billedbehandlingsprogram, er det i virkeligheden, histogrammet du ændrer på. Dette er mest tydeligt, når du anvender Levelsfunktionen, som vi her gennemgår med et eksempel.

1.

Først åbnes billedet. Vi har valgt et billede, som mangler kontrast. For at justere det vælges Enhance | Adjust Lighting | Levels (genvej Ctrl + L) (1). Nu åbnes levels-dialogboksen (2).

I boksen kan du se billedets histogram (3), og heraf fremgår det, at billedet mangler kontrast, hvilket ses ved, at histogrammet er samlet på midten.

1.

2.

I Levels-dialogboksen starter vi med at justere højlyset ved at skyde den lyse knap mod venstre. Herved bliver billedets lyseste dele endnu lysere. Vi flytter knappen hen til det sted, hvor histogrammet afsluttes i højre side (1).

2.

3.

Vi justerer dernæst de mørke toner ved at skyde den mørke knap mod højre. Nu bliver billedet overordnet mørkere igen, og det er tydeligt, at kontrasten øges. Vi placerer knappen der, hvor histogrammet starter i venstre side (1).

3.

4.

Til slut justerer vi mellemtoneniveauet med den midterste knap, så vi får billedets belysning, som vi gerne vil have det. I dette tilfælde rykker vi den en anelse mod højre, hvorved billedet bliver mørkere (1). Når vi er tilfredse med justeringen, trykker vi på OK-knappen (2).

4.

Histogram fra kamera

Allerede når du har optaget et billede, kan du se et histogram på kameraets skærm. Dette histogram kan du bruge til at vurdere billedet efter optagelsen, og i visse situationer er det nærmest uundværligt, i hvert fald efter at du har vænnet dig til at bruge det.

Det gælder især, når du fotograferer under vanskelige forhold, f.eks. i mørke eller lyse omgivelser, eller andre situationer hvor kameraets lysmåler kan blive snydt.

Hvis du for eksempel fotograferer et motiv, som er domineret af lyse ting, det kunne være en stor hvid bygning eller sne, så vil kameraets automatik skrue ned for lyset.

Automatikken vil altid forsøge at lave jævn fordeling af tonerne, og resultatet er, at sådanne billeder bliver for mørke. Den hvide sne eller det hvide hus bliver gråt, medens resten bliver for mørkt.

Her er det så, at du skal kompensere i optagelsen enten ved at bruge manuel indstilling og selv vælge tid og blænde eller ved at bruge eksponeringskompensationsknappen for at lukke mere lys ind.

Billedet på skærmen er sammen med histogrammet en fantastisk hjælp, når du skal eksponere et billede under sådanne forhold.