Det er rigtig sjovt at have sin egen hjemmeside om en hobby eller med en samling af ting og sager, som du elsker. En hjemmeside er kort sagt en fantastisk måde at dele din passion med ligesindede overalt i verden!
Opbygningen ved hjælp af Weebly kunne ikke være nemmere.
Læs også
Du benytter den enkle drop and drag-metode, som gør det nemt at tilføje tekst, fotos, kort og videoer ved blot at trække og slippe dem.
Der er over 100 professionelt designede temaer at vælge imellem, når du skal vælge dit web-steds udseende.
Du kan tilpasse hvert eneste tema, du vælger, så du til slut står med et udseende, som er smart at se på og unikt for netop din hjemmeside.
Læs også
Ordknuser
URL
Læs også
Forkortelsen står for ”Uniform ressource locator”, som er den globale adressetildeling for alt på nettet. På den måde kan vi lokalisere sider, dokumenter og andre ressourcer fremfor at finde en bestemt hjemmeside og navigere igennem den.
Domænenavn
Navnet identificerer en hjemmeside som www.datatid.dk. Der findes forskellige typer domæner som for eksempel .com, .dk eller .biz. Ingen sider på nettet kan hedde det samme.
Trin for trin: Egen webside
1 Tilmeld dig
Læs også
Gå ind på www.weebly.com og skriv dit navn, e-mailadresse og en adgangskode. Når du taster den viste kode, bekræfter du, at du er en person og ikke et snydeprogram. Du får en mail fra Weebly, som indeholder dit brugernavn, et link til nulstilling af din adgangskode, og links til Weebly Support Portal og blog.
2 Giv dit domæne et navn
Weebly beder nu om en titel, som vises på din hjemmeside. Fra menuen ”Type of Site” vælger du ”Personal”. Klik på ”Continue”. I et nyt vindue skal du vælge domænet for din hjemmeside. Her vælger du ”Use a subdomain of weebly.com” og skriv, hvad din URL skal hedde. Klik på ”Continue”.
Trin for trin: Egen webside
3 Find et tema
Læs også
Du bliver nu dirigeret hen til Weeblys editor. Før end du laver din side, skal du beslutte, hvordan den skal se ud. Klik på fanen ”Design” i toppen og vælg ”All themes” fra menuen til venstre. Gennemse temaerne og klik på den orange knap ”Preview theme” for at se nærmere på dem. Klik på knappen ”Use theme”.
Trin for trin: Egen webside
4 Finpuds det grundlæggende
Læs også
Giv din sides navn og udseende lidt ekstra. Klik på Design > Design options > Site titel. For at personliggøre dit banner, skal du holde markøren over det og klikke på ”Edit image”. Klik på ”Add Image” øverst til venstre, vælg et billede fra din pc og klik på ”OK”. Placer billedet og brug værktøjerne i toppen for at tilføje effekter.
5 Design din hjemmeside
Forsiden er det første, folk ser, så tilføj gerne nogle oplysninger om dig og din hobby, og måske nogle billeder. Klik på fanen ”Elements”, og træk og slip tekst og fotos, eller flyt elementerne rundt, til du er tilfreds. Tilføj billeder som i trin 4, og skriv enten teksten direkte ind eller kopier og indsæt den andre steder fra.
Trin for trin: Egen webside
6 Tilføj flere sider
Læs også
Nu hvor din hjemmeside ser ud, som du ønsker det, skal du tilføje flere sider. Klik på fanen ”Pages” øverst og derefter på Add page > New page. Indtast nu navnet på den nye side i feltet ”Page Name”. Klik på ”Save settings”. Din nye side er synlig i navigationslinjen på din hjemmeside. Gentag processen for alle sider.
Trin for trin: Egen webside
7 Læg indhold på siderne
Læs også
Når du har lavet det antal sider, du ønsker, kan du gå dem igennem og med træk og slip tilføje designelementer som vist i trin 5. Klik på menuen ”Multimedia” øverst til venstre. Herefter bliver du præsenteret for en række elementer. Blandt andet fotogalleri, slideshow og YouTube-videoklip. Bare klik og træk dem på plads.
8 Tilføj en blog
Med en blog på din hjemmeside kan du tilføje hurtige opdateringer om din samling eller din hobby. Klik fanen ”Sites” øverst på siden. Klik på “Add blog” og derefter ”Save settings”. På din blog-side skal du blot klikke på den orange fane ”New post” for at tilføje opdateringer.
Trin for trin: Egen webside
9 Optimer søgningen
Læs også
For at andre kan finde din hjemmeside på en søgemaskine, skal den søgemaskineoptimeres. Klik på Settings > Search Engine Optimization (SEO). Giv derefter en beskrivelse af din side, for eksempel: radiostyring til biler, reparation, samling. I boksen med metasøgeord tilføjer du ord, som beskriver, hvad din side handler om.
Trin for trin: Egen webside
10 Læg siden på nettet
Læs også
Din hjemmeside for din hobby er klar. Det eneste du mangler er at offentliggøre den. Klik på den orange ”Publish”-knap øverst til højre på værktøjslinjen. Vælg “Use a subdomain” og weebly.com > Continue. Du er nu færdig med en personlig og tilpasset hjemmeside, komplet med blog, multimedie og undersider.




























