Det kan være meget kærkomment, hvis du er uheldig at få slettet et par vigtige afsnit i dit dokument eller har overskrevet en fil med en gammel eller forkert version.
Læs også
Normalt ville det have været ”en ommer”, men med den indbyggede versionsstyring i Windows 7 kan du bare rulle dokumentet eller filen en version eller to tilbage og starte forfra.
Eller rettere du kan rulle dokumentet eller filen tilbage til den version, der blev gemt sidste gang, du sikkerhedskopierede eller oprettede et gendannelsespunkt.
Versionsstyringen redder heller ikke en fil, du har slettet ved et uheld. Her skal du en tur i papirkurven og gendanne den derfra – hvis du altså ikke allerede har tømt den.
Læs også
Slå versionsstyringen til
Tidligere versioner er enten kopier af filer og mapper, der er oprettet med Windows Sikkerhedskopiering eller kopier af filer og mapper, der automatisk gemmes som en del af et gendannelsespunkt i Windows.
Alt efter fil- eller mappetypen kan du åbne, gendanne eller gemme en tidligere version et andet sted.
Windows opretter automatisk tidligere versioner, hver gang der oprettes et gendannelsespunkt. Det kræver dog, at systembeskyttelse er slået til i System-kontrolpanelet.
Læs også
Så oprettes der automatisk øjebliksbilleder af de filer, der er ændret siden oprettelsen af det seneste gendannelsespunkt.
Da gendannelsespunkter normalt oprettes en gang om dagen, burde det betyde, at du altid kan rulle et dokument eller en fil tilbage til den version, der var gemt på computeren i går.
Når du opretter en sikkerhedskopi af harddisken med Windows Sikkerhedskopiering, oprettes der også en tidligere version af alle dokumenter.
Læs også
Det sker automatisk, hver gang du sikkerhedskopierer dine filer, og hvis du har sat Windows til at gøre det automatisk en gang om dagen, burde du som standard have to gemte versioner af hvert enkelt dokument tilgængelige for hver dag – én gang når systemet opretter et automatisk gendannelsespunkt og én gang, når systemet sikkerhedskopieres.
Men for at kunne anvende versionsstyringen skal du først have slået systembeskyttelse til (se gennemgangen andet steds).
Og hvis harddisken er partitioneret, eller hvis du har mere end én harddisk i computeren, skal du huske at aktivere systembeskyttelse for hver enkelt partition eller disk på computeren.
Læs også
Gendan en tidligere version
Når systembeskyttelsen er slået til, oprettes der automatisk versioner af alle filer på de af computerens harddiske/partitioner, hvor du har slået systembeskyttelsen til.
Det sker hver gang der oprettes et nyt gendannelsespunkt eller filerne sikkerhedskopieres.
For at gendanne en tidligere version af en fil, højreklikker du på filen og vælger Gendan tidligere versioner i genvejsmenuen. Så åbnes Egenskaber-dialogboksen for den pågældende fil med Tidligere versioner-fanen forrest.
Læs også
I Filversioner-listen kan du se en oversigt over de tidligere versioner, der er gemt af filen i forbindelse med oprettede gendannelsespunkter eller sikkerhedskopieringer af harddisken.
Markér den version af dokumentet, du mener, er den rigtige i Filversioner-listen. Er den gemte version oprettet i forbindelse med et gendannelsespunkt, kan du åbne det ved at klikke på Åbn-knappen lige under listen for at kontrollere, at det nu også er den rigtige version.

Du gendanner et dokument ved at markere det i Filversioner-listen og klikke på Gendan-knappen nederst i Egenskaber-dialogboksen
Læs også
Du kan også kopiere versionen til en anden placering ved at klikke på Kopier-knappen eller gendanne den markerede version ved at klikke på Gendan-knappen.
Er der tale om en dokumentversion, der er oprettet i forbindelse med en sikkerhedskopiering, kan du kun gendanne den, ved at klikke på Gendan-knappen.
Du kan ikke åbne den eller kopiere den, før du har gendannet sikkerhedskopien.
Så snart du klikker på Gendan-knappen overskrives den seneste version af programmet med den markerede version.
Læs også
Så du skal være særdeles sikker i din sag, før du klikker på Gendan-knappen.
Gendan en tidligere version af en mappe
På samme måde kan du gendanne en tidligere version af en mappe ved at højreklikke på mappen og vælge Gendan tidligere versioner.
Så åbnes Egenskaber-dialogboksen for mappen med Tidligere versioner-fanen forrest.
Læs også

I Mappeversioner-listen kan du få overblik over, hvilke tidligere versioner, Windows har gemt af din mappe.
I Mappeversioner-listen kan du se en oversigt over alle de tidligere versioner af mappen, der er oprettet, hver gang der er oprettet en gendannelsespunkt eller foretaget sikkerhedskopiering af mappen.
Før du gendanner en tidligere version af en mappe, bør du først markere den i listen og klikke på Åbn-knappen for at gennemse mappen.
Læs også
Er du stadig i tvivl, kan du vælge i stedet at kopiere den pågældende mappeversion til en ny placering på harddisken ved at klikke på Kopier-knappen.
Er mappeversionen oprettet under en sikkerhedskopiering, kan du ikke åbne eller kopiere den, før du har gendannet mappen fra sikkerhedskopien.
OBS:
Hvis du ændrer i et dokument eller en fil flere gange på samme dag, er det kun den version, der er gemt på harddisken på det tidspunkt, hvor gendannelsespunktet eller sikkerhedskopien blev oprettet, der er gemt som en tidligere version!
Læs også
Du kan altså ikke benytte versionsstyringen til at håndtere samtlige versioner af f.eks. et Word-dokument, som du er ved at skrive – du kan kun rulle tilbage til den version af dokumentet, der var gemt på harddisken, da sikkerhedskopien eller gendannelsespunktet blev oprettet.
Bemærk: Hvis du vil gendanne en tidligere version af en fil eller en mappe, der er medtaget i et bibliotek, skal du højreklikke på filen eller mappen på den placering, hvor den er gemt – ikke i biblioteket.
Hvis du f.eks. vil gendanne en tidligere version af et billede, der er medtaget i Billeder-biblioteket, men som er gemt i Billeder-mappen, skal du højreklikke på Billeder-mappen og derefter klikke på Gendan tidligere versioner i genvejsmenuen.
Trin for trin: Gendan en version
Sådan gendanner du en tidligere version af et dokument eller en anden fil på computeren med Gendan tidligere versioner.
Læs også
1. Find mappen
Klik dig frem til den mappe eller fil, som du ønsker at gendanne en tidligere version af, og højreklik på mappen eller filen og vælg Gendan tidligere versioner i genvejsmenuen.
Trin for trin: Gendan en version
2. Hvilken version vil du gendanne?
Læs også
Så åbnes Egenskaber-dialogboksen for den valgte mappe eller fil med Tidligere versioner-fanen forrest. Markér den version af mappen eller filen, som du ønsker at genskabe.
3. Er det den rigtige?
Det er en god ide at tjekke, om du har fat i den rigtige version, før du gendanner den. Det gør du smartest ved at klikke på Åbn-knappen.
Trin for trin: Gendan en version
Er du stadig i tvivl, kan du evt. kopiere versionen til en anden placering ved at klikke på Kopier-knappen.
Læs også
4. Så gendanner du!
Hvis du er helt sikker på, at du har fat i den rigtige version, klikker du på Gendan-knappen. Så overskrives den nuværende version af filen eller mappen med den kopi, der er gemt som den markerede version.
Trin for trin: Systembeskyttelse
Før Windows 7 begynder at oprette tidligere versioner af mapper og filer, skal du slå Systembeskyttelsen til.
Læs også
1. Åbn Systembeskyttelse
Åbn Start-menuen | Kontrolpanel | System, og klik på Systembeskyttelse i opgaveruden til venstre i System-vinduet.
Trin for trin: Systembeskyttelse
2. Konfigurer Systembeskyttelse
Læs også
Så åbnes Egenskaber for system-dialogboksen. På Systembeskyttelse-fanen klikker du på Konfigurer-knappen.
3. Aktivér Systembeskyttelse
Nu åbnes Systembeskyttelse-dialogboksen for det valgte drev. Markér Gendan systemindstillinger og tidligere versioner af filer-feltet, og angiv hvor meget plads der må anvendes til kopierne i Forbrug af diskplads-gruppen.
Trin for trin: Systembeskyttelse

3
Læs også
4. Nu oprettes der tidligere versioner
Klik på OK-knapperne for at lukke alle åbne dialogbokse. Dagen efter, når du højreklikker på en fil og vælger Gendan tidligere versioner i genvejsmenuen, vil du kunne gendanne tidligere versioner ved hjælp af Tidligere versioner-fanen.













