Aldrig har der været så mange forskellige slags bærbare pc’er at vælge imellem. Producenterne er blevet fantastisk dygtige til det der med at udpege målgrupper og brugsbehov – og derefter designe en masse bærbare computere, der hver for sig som en puslespilsbrik falder ned i de huller, der ikke er udfyldt.

Der er bærbare til business-folket. HP kalder sin serie for EliteBook. Der er bærbare til private. Hos HP hedder de i det øvre segment Envy, og økonomilinjen hedder Pavilion. Og inden for hver kategori er den enkelte bærbare tilpasset specifikke behov.

Du kan også hos andre producenter købe deciderede gamer-bærbare eller særligt hårdføre specialmodeller til det aggressive miljø på byggepladser eller i felten. Og så er det også de ret nye og særligt kompakte netbooks plus tablet-pc’er med tilhørende tastatur og …

Denne markedsstyrede udvikling har ændret alt inden for bærbare. Engang var en bærbar en notebook eller laptop, eller hvad man nu kaldte den. Sådan er det bestemt ikke længere. Alligevel er det, som om producenterne har overset et enkelt brugerbehov – nemlig ønsket om at have noget pænt at se på.

Det handler nemlig ikke kun om specifikationer og funktioner, som de ingeniørdrevne leverandører har en tendens til at mene inderst inde. Det handler også om det, øjet ser. Om den herlighedsværdi, der er i at have noget smukt at kigge på.

O.k., en enkelt amerikansk virksomhed med æble som logo har for længst fattet denne pointe, men det syntes i mange år ikke at betyde den mindste smule for hæren af producenter, der laver Windows-pc’er. Med få undtagelser.

Men nu er udviklingen tydeligvis vendt. For det vælder frem med bærbare, hvor der er tænkt på farver, overflader og formgivning. Måske fordi lige så mange kvinder i dag køber en bærbar som mænd.

Måske fordi priskonkurrencen nu er så hård, at man må finde nye områder at kunne hævde sig på, når prisen ikke længere kan sættes ned, uden at virksomheden må lukke (HP har faktisk annonceret, at man snart ikke vil producere bærbare længere – der kan ikke tjenes penge på det).

Design og det indeni

I stortesten på de følgende sider kigger vi på de nye produkter, der tegner tendensen. De er ikke blot visuelt attraktive. Heldigvis er det også værd at bemærke ”indmaden”. For eksempel processorerne.

Intel sidder solidt på dette marked. Hovedkonkurrenten AMD er stadig med, men slet ikke i testen på de næste sider.

I de seneste generationer af computere skulle processoren være en Intel Dual Core – nu hedder den Core iX (hvor X er et tal). Og den fås i tre varianter med forskellig taktfrekvens. i3 er den mindste og er god til dig, der vil have en bærbar, som primært skal bruges til internettet, lidt tekst og så videre.

Den er ikke svag, men har du ofte brug for at kunne lave lidt tungere opgaver som at redigere et billede eller lignende, skal du kigge efter i5-modellen. Her får du mest processorkraft for pengene.

Krævende processor

Den største pc-processor fra Intel er i7, en heftig sag, som ofte kan boostes i hastighed, hvis du har brug for det. Grunden til, at den ikke kører med maksimal hastighed hele tiden, er, at det ville dræne computeren for strøm, og blæseren ville køre hele tiden. Core i7-processoren finder du i de dyrere modeller, og den er perfekt, hvis du har brug for en computer, der skal kunne klare tunge grafikopgaver og lignende.

Også grafikkortet spiller ind. Heldigvis er de onboard-typer, man har kendt i mange år, blevet væsentligt bedre. Så medmindre du er hardcore-gamer, er disse rigeligt stærke til stort set alle opgaver. Det er faktisk vigtigere at få mere ram. 2 GB er rigeligt til almindelige opgaver, men 4 GB ram er det, som vi trods alt vil anbefale. Alt derudover er kun til dig, der har helt specifikke behov.

Harddiskens størrelse afgøres af dine behov, men man kan jo altid overføre data til eksternt lager, så her er 250-500 GB ofte rigeligt. Men vælger du en af de helt lette bærbare, har de ofte Solid State-harddiske. Disse fungerer i princippet som ram: De er uden bevægelige dele. Det betyder, at de er mindre følsomme for stød og slag, samtidig med at de er hurtigere end en traditionel harddisk.

Men det er stadig så ny en teknologi, at du betaler dyrt for den, og derfor får du som regel blot 64 eller 128 GB, selv på halvkostbare maskiner.

Bærbar eller slæbbar

Uanset hvor lækkert en bærbar er designet, eller hvor kraftig den er, skal man tænke på mobiliteten. Du vil blive overrasket over, hvor stor forskel der er på en bærbar på 1,5 kilo og en på 2 kilo, når du har haft den med rundt hele dagen. Er den slank og let, er det vores erfaring, at den vil blive brugt mere – fordi du orker at slæbe den med.

Når en bærbar har et flot design, er det ofte lig med, at den er ultraflad. Du bør derfor undersøge, hvor vridningsstabil den er. Den skal kunne tåle at blive hevet op og ned af en taske i årevis – hvor du måske kun tager fat i det ene hjørne. Hvis den kan vride sig for meget, kan det give skade på de vitale dele inden i computeren, selv efter kort tids brug.

Heldigvis er producenterne blevet meget erfarne på dette felt og opbygger i dag computere med eksotiske materialer som karbonfibre, speciel aluminium eller titanium, uden at du skal gå fra hus og hjem for at kunne komme i nærheden af en.

Bærbare designperler – så meget får du for pengene

De veldesignede bærbare – hvor gode er de egentlig? For helt billige er de jo ikke. Vi tester seks spændende nyheder fra vidt forskellige prisklasser mellem 5.000 og 15.000 kroner. Den billigste af dem er forbavsende god, og den dyreste har de vildeste specifikationer.

Asus U36S
HP Envy 14-2080eo
Sony Vaio VPCSB1A9E
Apple MacBook Air
Lenovo X1
Samsung 900X3A

En computer for enhver smag

At moderne computere ikke kun produceres efter særlige brugerbehov, men også målbevidst går efter at ramme en designsmag, afslører denne billedserie af Sonys Vaio-højkvalitetsbærbare.

Rød computer til de aktive piger.

Sort til driftige forretningsfolk

Blå computer til de raske drenge.