| HP Envy 14-3100eo Spectra Producent: HP Vejledende pris: 12.000 kroner |
|
HP Envy 14-3100eo Spectra
Envy betyder misundelse på engelsk og er også navnet på en hel serie notebooks fra HP. Men denne nye Spectra er ekstra attråværdig. Overfladen er sort og blank, og på siderne flankeres den af det røde Beats Audio-logo. For som med flere andre HP bærbare er Envy med på ”beatet” med Beats Audio indbygget. Beats Audio er garant for den gode lyd, og der er masser af sound og ”stor” lyd fra den forholdsvis lille maskine.
Læs også
HP har desuden et godt tastatur, med lidt mindre taster end for eksempel Samsung. Men her er der blevet plads til funktionstaster, en ekstra række, som kan være rare, når der hurtigt skal justeres på for eksempel lyd eller lysstyrke.
HP Envy 14-3100eo Spectra
Skærmen er lidt større end på Samsung og de øvrige testdeltagere, der har 1.600x900 pixels opløsning. Det giver ikke mere plads på Skrivebordet, men lidt større ikoner. Skærmen står i øvrigt skarpt og har samtidig lidt glans, som betyder. at spil og film opleves mere som på et tv end en computer. HP har også HDMI-udgang til tv. Maskinen er bestykket som de fleste i klassen og koster endda lidt mere.
Læs også
Dertil kommer, at den er lidt tykkere, og dens blæser støjer noget. HP har til gengæld et solidt omdømme, en god service og en maskine, der med sin fine lyd og robuste, men flotte design er ret attraktiv. Men dette berettiger ikke til den noget højere pris. Så skal den på ønskesedlen, vil vi anbefale, at du venter, til du kan finde den på tilbud.







