Skriver du ud i det tomme cyberspace, eller betyder det noget, når du er aktiv på de sociale internettjenester? Forbliver dine Facebook-”likes”, svar på Twitter og opdateringer på Google+ ubemærkede, eller rykker du på nettet?
Læs også
Det kan du få styr på med den gratis onlinetjeneste Klout, der måler din indflydelse ud fra din evne til at skabe aktivitet i sociale netværk, og som giver dig en opdateret Kloud-score hver morgen. Du får 1-100, men gennemsnitsscoren er 20, ikke 50.
Klout giver dig større forståelse for, hvordan du kan forbedre dine onlineaktiviteter og hvilke emner der har størst gennemslagskraft. Bemærk, at tjenesten er på engelsk.
Trin for trin: Tal på din onlinestyrke
1 Kom i gang med Klout
Læs også
Gå ind på www.klout.com. Du finder to knapper: ”Sign in with Twitter” og ”Connect with Facebook”. Vælg en af dem for at logge ind. På popup-vinduet markerer du ud for “I’m an individual influencer” og skriv din e-mail.
Nu er du tilmeldt Klout. Klik på ”I’m ready”, og så kan den narcissistiske underholdning sættes i gang.
Trin for trin: Tal på din onlinestyrke
2 Tilføj netværk
Læs også
Tilføj nu alle de sociale medier, som du plejer at bruge. Det gør du ved at arbejde dig igennem ikonknapperne, hvorefter du skal give Klout tilladelse til at få adgang til din information. Klik ikke på de ikoner, som du ikke vil have med i målingen. Til sidst klikker du på ”Continue”.
Trin for trin: Tal på din onlinestyrke
3 Se din score
Læs også
Du ser nu en liste over nogle af dine venner på Facebook og Twitter. Du kan invitere dem til at benytte Klout ved hjælp af ”Invite”-knappen, men du kan også springe dette trin over.
Klik derefter på ”Continue”, og din score vises i popup-vinduet. Klik på knapperne forneden for at dele din score med andre.
Trin for trin: Tal på din onlinestyrke
4 Gå i dybden med din score
Læs også
Du kommer nu ind på Klouts arbejdsbord. Klik på den røde ”View your profile”-knap. Øverst i din profil kan du se, hvor mange mennesker du har indflydelse på, og hvilke emner din indflydelse er stærkest på.
Længere nede på siden kan du finde en analyse af din Klout-score. 20 er et typisk gennemsnit.
Trin for trin: Tal på din onlinestyrke
5 Find din Klout-stil
Læs også
Men hvad betyder Klout-scoren med hensyn til dit niveau på sociale tjenester?
Din Klout Style forklarer det hele. Klik på linket i venstre side. På tavlen ser du, hvor du passer ind, og du får en forklaring på din nuværende Klout-score. Det er sjovt at se, hvordan dine venner klarer sig.
Trin for trin: Tal på din onlinestyrke
6 Ret indstillingerne
Læs også
Klout henter automatisk din About-tekst fra Twitter. Hvis du vil ændre dette, skal du vælge ”Settings” i rullemenuen.
Du kan indtaste en alternativ profil, tilføje dit køn og din fødselsdag og sætte et nyt profilbillede ind. Du kan også tilføje nye sociale tjenester, så Klout også kan få dem med i beregningen.
Trin for trin: Tal på din onlinestyrke
7 Få belønninger
Læs også
En lidt speciel funktion i Klout er ”Perks”, som du får adgang til ved at klikke på dit navn og så vælge ”Perks”.
Det er belønninger – eller i virkeligheden tilbud – på produkter og oplevelser, som du har gjort dig ”fortjent” til som følge af din indflydelse, dvs. din Klout-score. Brug den, hvis du vil, eller lad være.
Trin for trin: Tal på din onlinestyrke
8 Hold din indflydelse på toppen
Læs også
”Perks” eller ej – den sande belønning i Klout er, at du bliver bedre til at præge debatten i de forskellige onlinetjenester, som du er tilknyttet.
Med andre ord: Du øger sandsynligheden for, at det, som du skriver, bliver læst og taget alvorligt, og det er jo netop, derfor du gør det. Følg Klout-udviklingen løbende.























