Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

intel, light peak, Stik

Nyhed:

Light Peak – fremtidens forbindelse

Intel står bag en af de mest spændende fornyelser af forbindelserne mellem vores elektroniske apparater. Måske behøver vi kun ét kabel og ét stik i fremtiden.

Af Jan Skøt

Light Peak er en lyslederteknologi beregnet til dit skrivebord – og dit tv og alle andre apparater. Intel har forsøgt at gøre tre ting på en gang med Light Peak: Dels vil de gerne lave en hurtig forbindelse.

De vil også gerne lave en billig forbindelse. Og endelig er det meningen, at Light Peak skal erstatte de fleste – hvis ikke alle – forskellige typer af forbindelser, vi allerede bruger på vores computere og andet udstyr.

Hastigheden på Light Peak er 10 GB/s. Det er omkring dobbelt så hurtigt som den nye USB 3.0 standard og 20 gange hurtigere end den gamle USB 2.0.

Det er også næsten dobbelt så hurtigt som den nye SATA 3.0 standard, så Light Peak har masser af kapacitet til at køre alle de apparater, vi forbinder med vores computer.

Hastigheden opnås med to supertynde lysledere. Der er en til hver retning, så hastigheden er altså lige stor i begge retninger og uafhængig af trafik i den anden retning.

Intel forventer, at hastigheden med tiden kan øges til mindst 100 GB/s. Med den udvikling, der er i lyslederteknologi, kan den måske endda komme meget højere.

Lyslederne er på tykkelse med et hår, hvad der yderligere giver den fordel, at kablerne kan blive lange – op til hundrede meter – og er helt bøjelige. Til gengæld kan de formentlig knækkes, og du vil helt sikkert aldrig selv komme til at samle et kabel.

Ideen med Light Peak er som sagt at erstatte alle de stik, du nu har i din computer, dit tv, hi-fi og alt muligt andet med en række stik og en type kabler.
Helt så enkelt går det desværre ikke.

Et eksempel er en af de store fordele ved USB. Her er det nemlig muligt at levere strøm samtidig over signalkablerne. Det betyder, at en mus – og en hel del andet udstyr – kun behøver et kabel og ikke nogen strømforsyning for at fungere.

Det er supersmart og ikke noget, der umiddelbart kan lade sig gøre over Light Peak. Så vi får formentlig mindst to versioner – en med strøm og en uden strøm.

Men det vil bestemt også være til at leve med, hvis vi så overhovedet ikke behøver andre stik og kabler de næste 10 år – og får så høj hastighed, som det overhovedet er muligt at udnytte.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR