Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lækker men lidt for kostbar

Noget så sjældent som en trådløs router, der kan stå fremme på reolen. Yes – hvem andre end Apple skulle komme med det?.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Apple Airport Extreme har været på markedet i noget tid, men kan køre n-standarden og har desuden USB-indgang, så du kan tilslutte printer eller for eksempel en USB-harddisk.

Opsætningen er meget enkel – også når du bruger Windows. Enheden har ingen ekstern antenne, men i praksis havde vi ikke de store problemer med at få den til at køre optimalt over længere afstande.

Den har dog ikke den rækkevidde som dem med antenne – f.eks. kunne vi streame video over længere afstand via D-Links løsning.

Konklusion

Vil du have en nydelig trådløs router, er det herligt, at en sådan findes. Og Apple er det rigtige valg for dig. Er du Apple-bruger, er det også oplagt, selvom de øvrige i denne test også er lette at få op at køre på en Mac (for det meste!).

Men ses isoleret på performance, er prisen lidt høj, og vi vil hellere pege på en Netgear eller D-Link, hvis du alligevel ligger routeren ind i et skab.

DATATID MENER:

Usædvanlig lækker trådløs router, men også til en noget høj pris.