IrfanView, opkaldt efter skaberen Irfan Skiljan, er et hurtigt, kompakt og nemt program, som håndterer en bred vifte af grafiske filformater – og så er det tilmed gratis at downloade. Med IrfanView kan du se, redigere og konvertere billedfiler. Yderligere giver programmet dig mulighed for at arbejde med hele partier eller grupper af billeder.
Læs også
Gruppe-konvertering af dine billeder vil spare dig tid. Vil du uploade dine bedste billeder online, men ikke nødvendigvis i højeste opløsning? Så brug IrfanView til at tilpasse og ændre kvaliteten på hele partiet af billeder på få minutter. Du kan også lynhurtigt ændre en bunke billeder fra formatet raw til jpg eller forandre kontrasten i mange fotos.
Trin for trin: Gruppekonverter fotos
1 Hent IrfanView
Læs også
Gå ind på hjemmesiden www.irfanview.com, og klik på linket Download i venstre side af skærmen. Du vil se en liste over forskellige steder, hvorfra du kan downloade IrfanView gratis. Vælg CNET download, som er blevet testet sikkert og er fri for spyware. Klik på den grønne Download-knap, og følg instruktionerne.
2 Opsætning
En set up-menu dukker op. Klik på “Next” to gange, og derefter skulle du gerne lande på en side, som siger: “Do you want to associate extensions with IrfanView?” Gennemse listen for de eventuelle billedformater, du bruger. Du kan også blot klikke på “Select All” for at være på den sikre side. Klik på “Next” og derefter “Done”.
Læs også
3 Kom godt i gang
For at komme i gang skal du starte IrfanView og klikke på ‘File’ fra menuen i værktøjslinjen og derefter vælge “Batch conversion/rename”. I dialogboksen Batch Conversion markerer du alle de billeder, du vil konvertere (hold skiftknappen nede for at vælge flere) ved hjælp af Look in-boksen i højre side. Klik så på Add-knappen.
Læs også
4 Gem det rigtige sted
Hvor skal filerne gemmes, efter de er blevet konverteret? Vil du have dem i samme mappe, som du fik dem fra? Så klik på knappen ”Use current directory”. Hvis du vil have dem i en anden mappe, skal du klikke på Browse-knappen under Output directory-mappen for at navigere derhen, hvor du vil have billederne liggende.
Læs også
5 Konverter filformaterne
I øverste venstre hjørne under ”Work As” skal du vælge ”Batch conversion”. Under ”Batch conversion settings” skal du bruge rullemenuen ”Output Format” for at vælge det filformat, du ønsker at konvertere alle dine billeder til. Hvis du ikke ønsker at ændre formatet, skal du bare vælge det format, som billederne allerede har.
Læs også
6 Filernes kvalitet
Skal dine billeder gøres mindre, fordi du vil bruge dem online eller maile dem til nogen? Klik på Options-knappen ved siden af ”Output format”. Brug skyderen til at bestemme kvaliteten af de nye billedfiler, du opretter. Derefter vælger du en ny filstørrelse for alle dine billeder ved manuelt at indtaste en størrelse boksen ”Set file size”.
Læs også
7 Avancerede muligheder
Vil du mere end bare konvertere filerne og deres kvalitet, så tjek ”Use advanced options” i ”Output format”-menuen. Klik på ”Advanced”. Arbejd dig gennem de mange muligheder, indtil du har gjort alt, hvad du vil med alle dine billeder. Husk, at ændringer påvirker alle de billeder, du har valgt. Klik til sidst på ”OK”.
Læs også
8 Så sker konverteringen
Når du har valgt alle de ønskede ændringer, skal du klikke på Start batch-knappen nederst i venstre side. Undervejs kan du se filerne blive behandlet. Når konverteringen er færdig, skal du klikke på Exit Batch-knappen. Dine konverterede billeder vil nu være i den mappe, du har angivet. Så enkelt er det.















