Det er ikke helt det samme at se Inception eller Die Hard 4.0 på en 32” skærm med stereolyd, der lyder som om, den kommer ud igennem en blikdåse. Nej, store film fortjener ordentlige forhold, så du får den oplevelse, folkene bag havde tiltænkt.
Læs også
Det samme kan siges om musik. Hvad hjælper det, at Mozarts Requiem er et storslået og voluminøst værk, hvis det kommer ud igennem to små satellithøjttalere med millimeter tynde ledninger og et stereoanlæg til et par tusinde kroner?
Det er selvfølgelig begrænset, hvor ofte du kan få den fulde oplevelse ud af en film eller et stykke musik, når du ikke kan tage i biografen eller til koncert hver dag. Der er dog en gylden middelvej mellem dårlige minianlæg og grandiose film- og musik-oplevelser – hjemmebiografen!
En hjemmebiograf behøver ikke at koste flere hundredetusinde kroner, selvom du vil opleve god lyd i film og musik. Dog er det vigtigt, at du ikke kun ser på priser og specifikationer, når du er på udkig efter din næste hjemmebiograf, men også får en demonstration.
Et højt prisniveau er ikke en garanti for en god lydoplevelse, da du ofte betaler for mærket på produktet og design, mens specifikationer på receivere og højttalere kan være misvisende. Det vigtige er, at du får en oplevelse af den opsætning, du gerne vil købe. Passer kvaliteten af højttalerne til receiverens kraft og evne til at gengive detaljer i musikken?
Læs også
Derfor er det vigtigt, at du tager dig god tid til at besøge et par hi-fi-butikker, hvor du kan tage din yndlingsactionfilm eller din favorit-cd med ned, og du kan få lov til at opleve højttalere, skærm og receivere i en stor opsætning, der spiller sammen. Men den gode hjemmebiograf er ikke kun betinget af gode højttalere og receiver.
Du skal også have øjnene op for, hvilke fladskærme eller projektorer samt ledninger der passer til opsætningen. Køber du en løsning til kr. 80.000, hjælper det ikke noget, at du har et 32” HD-ready fjernsyn derhjemme, da billedet ikke lever op til lydsiden. Ej heller gavner det lydkvaliteten, at der spares ved at købe ultratynde og billige ledninger til højttalere og fjernsyn.
Tykke ledninger sikrer, at signalet fra receiver til højttalere og fjernsyn går klarere igennem – jo tykkere ledning eller kabel, jo færre forstyrrelser og tab af detaljer sker der undervejs.
Ligeledes er det vigtigt at passe på hi-fi-butikkernes ivrige personale, der gerne giver dig gode råd. Men du kan hurtigt købe dig fattig i noget, du ikke har behov for.
Læs også
Besøg et par butikker for en demonstration, kig på nettet for at finde test af de produkter, som er blevet demonstreret, og læg et budget for, hvor meget der skal købes ind for. Når du først er blevet hooket, kan det være svært at bevare overblikket og den kritiske sans.
Test af hjemmebiografer
Datatid giver her tre bud på, hvordan du kan sammensætte en hjemmebiograf i tre forskellige prisniveauer.
Vi har testet opsætningerne og giver dig et indblik i, hvad du får for pengene, så du kan fornemme, hvad der passer bedst til dit hjem, behov og pengepung. Priserne er baseret på butikspriserne, vi har fundet i forbindelse med denne artikel.
Vi har ikke set så meget på design og de tunge specifikationer. Vores fokus har været på lydsiden, da det er her, at de fleste penge skal lægges. Vi har testet løsningerne med numrene, You Love Me to Death og No More Sweet Music, fra jazz-pop bandet Hooverphonic.
Læs også
Vi brugte også den klassiske opera Carmina Burana og det elektroniske band Delerium med nummeret After All – alle i cd-format. Desuden brugte vi blu-ray- film til at teste surroundsound-oplevelsen. Der er tale om actionfilmen Terminator Salvation og action-dramaet House of Flying Daggers.
”Gode film skal opleves i biografen”, lød sloganet fra en filmproducent engang. Og den er ikke helt ved siden af, hvis du er glad for storslåede film med fart på handlingen og en heftig lydside.
Fornuftig løsning til pengene
Du er måske ikke den største film-, spil- eller musikentusiast, men du føler, du har et behov for et ordentligt billede og fornuftig 5.1-lyd.
Læs også
Sammensætningen består af et Panasonic TX-L42E30, en Harman Kardon AVR-160-receiver og 5.1 Saxo-højttalerløsning fra System Audio.
Denne løsning passer godt til relativt små stuer på omkring 15-20 m2 eller mindre. Højttalerne og receiveren er ikke de største i verden, mens fladskærmen passer godt på væggen, hvor den ikke optager megen plads.
Samtidig har SA Saxo-højttalerne et stilrent og minimalistisk design, der ikke træder alt for meget i forgrunden.
Når du spiller musik med denne løsning, får du en ganske fornuftig oplevelse, i forhold til de relativt få penge du må slippe. Harman Kardon AVR-160 formår at levere en god stereolyd sammen med SA Saxo-gulvhøjttalerne. Givet, du får ikke alle mellemtonerne med, hvilket heller ikke kan forventes i dette prisleje.
Fornuftig løsning til pengene
Mellemtonerne udgør detaljerne i et værk og er med til at levere et fyldigt og nuanceret lydbillede. Eksempelvis er det ikke altid, at du kan høre trianglen i et symfoniorkester, fordi receiveren eller højttalerne ikke kan gengive mellemtonerne ned til mindste detalje.
Læs også
Da vi spillede Deleriums After All, var det som om, at en række af de underfundige detaljer gik tabt, mens bassen virkede en anelse flad i de momenter, hvor bassen skulle være kraftig og rungende. Da vi spillede de to Hooverphonic-numre, hvor forsangerinden, Geike Arnaert, vekslede mellem dyb stemme og høj stemme, og hun strejfede det høje C, var lyden ganske klar og ren i gengivelsen.
Det samme gjorde sig gældende under operaen Carmina Burana, hvor sopranerne og tenorernes stemmer blev gengivet ganske fint, men hvis der lyttes med feinschmecker-ører, manglede der noget wow-effekt over lydoplevelsen.
Der manglede ganske enkelt flere mellemtoner, hvor man sidder og tænker, at her kommer man virkelig tæt på den oplevelse, kunstneren havde ønsket – vi oplevede en række nuancer, men der var også en del, som blev udeladt.
Fornuftig løsning til pengene
Hvad angår film, leverede sammensætningen også en ganske fin oplevelse. Harman Kardon AVR-160 understøtter 7.1 surroundsound, hvilket betyder, at den kan sende lyd ud igennem syv højttalere, mens den understøtter én subwoofer.
Læs også
Receiveren understøtter de mest gængse og populære lydformater i HD-kvalitet, hvilke blandet andet omfatter Dolby TrueHD og DTS HD.
På lydsiden fik vi en god fornemmelse af slagets gang i Terminator Salvation, hvor mennesker og maskiner i starten af filmen tørnede sammen for fuld brag. Surroundsound-kvaliteten var fornuftig, men det var som om, at der manglede en række mellemtoner og mere smæk for skillingen, da eksplosionerne og krigslarmen bragede ud igennem højttalerne. Den store lakmusprøve kom, da den kinesiske film House of Flying Daggers blev sat i blu-ray-afspilleren.
I begyndelsen af filmen blev der kastet sten mod trommer i en rundkreds om den blinde heltinde. Den mandelige hovedperson kastede en sten efter en tromme, hvorefter kvinden skulle slå på den tromme, som stenen ramte. Her skete en klar opdeling af lydbilledet, hvor det kunne fornemmes, at stenen blev kastet fra centerhøjttalerens position ud mod den højre gulvhøjttaler.
Fornuftig løsning til pengene
I slutningen af denne scene kastede hovedpersonen adskillige dusin sten ud imod trommerne på én gang, og som de ramte trommeskinnet og derefter faldt ned på trægulvet, var surround-gengivelsen uovertruffen og nøjagtig i forhold til billederne på fjernsynet.
Læs også
Panasonic fjernsynet er et 42” LCD-fjernsyn med LED-baggrundsbelysning, hvilket gør, at du får et skarpt billede, der matcher til den lydoplevelse, du får. LCD-fjernsynet kan med fordel skiftes ud med en plasmaskærm, hvis du kun bruger fjernsynet til at se tv eller film.
Spiller du mange computerspil, vil vi klart anbefale LCD-skærme med LED, da disse giver en skarpere billedekvalitet, mens plasma gør spiloplevelsen lidt mere blød og uskarp at se på, men kan være mere behagelig at se på, når du ser film, da billedet ikke bliver så glansbillede-agtigt.
Selv om løsningen hører til i den billige ende af hjemmebiograf-skalaen, får du alligevel en god og pænt solid lydoplevelse i et mindre stuerum, mens du får et flot billede, da fjernsynet formår at gengive dine film i en flot kvalitet, hvad angår lyse farver og skarphed.
Fornuftig løsning til pengene
Prisoversigt:
Læs også
Panasonic
TX-L4E30:
Kr. 8.999,-
Harman
Kardon
AVR-160:
Kr. 4.999,-
SA Saxo 5.1 højtaler-
løsning:
Kr. 10.294,-
Samlet pris:
Kr. 24.292,-
Bedre og mere nuanceret lyd
Er du en film- og musikentusiast med hang til god lyd eller billede, kan du med fordel gå efter den dyrere løsning, hvor du til gengæld får en mere fyldig og kraftig lyd med et skarpere billede – i 3D.
Læs også
Vi har her sammensat en løsning bestående af en Anthem MRX-500-receiver, System Audio Aura 60-gulvhøjttalere, System Audio Aura 10-centerhøjttaler, System Audio 505-baghøjttalere, en SubElectro 200 subwoofer og et Samsung UE46C9005 LCD-fjernsyn med 3D-understøttelse.
Denne sammensætning giver dig en større og bedre oplevelse i hjemme-biografen, selv om du har begrænset plads i stuen. Når valget atter er faldet på System Audio-højttalere, skyldes det, at de har en god pris i forhold til kvalitet samt et stilrent design, der ikke træder alt for meget frem i stuen – til trods for deres størrelse.
Anthem-receiveren understøtter 3D-lydbillede, alle populære lydformater i HD, og den besidder en kraft, som får alle fem højttalere i en 5.1-løsning til at brage kvalitetslyd ud til dig.
Bedre og mere nuanceret lyd
Ydermere har vi Samsungs flagskib af et fjernsyn. En 46” model i deres 9-serie, da det er blandt de bedste og tyndeste fladskærme på markedet, mens designet passer godt til den stilrene stue, og det fylder absolut ingenting, når det hænger på en væg. 9005-modellen er desuden én af de bedste 3D-fladskærme på markedet, når det kommer til 3D-billedkvalitet.
Læs også
Ser vi på filmdelen af testen, fik vi en yderst flot lydoplevelse, hvor vi fik flere mellemtoner med i filmene. Da vi spillede House of Flying Daggers, blev det hurtigt tydeligt, at der var en række detaljer, der ikke var med i den forrige løsning, som begyndte at træde frem.
Eksempelvis i trommescenen kunne vi høre vand risle i baggrunden, og der var en tydeligere opdeling af lydbilledet, som stenene ramte de forskellige trommer.
I Terminator Salvation fik vi en kraftigere oplevelse i actionscenen i begyndelsen af filmen, hvor bomberne faldt, soldaterne råbte, og kuglerne fløj om ørerne på os, mens vi sad midt i kampens bulder og brag.
Bedre og mere nuanceret lyd
Denne løsning gengav filmens kraftfulde lydeffekter i dybdegående detaljer og nuancer, som trådte ud imod os gennem en rigtig god opdeling af lydbilledet i de forskellige højttalere. Og denne sammensætning gjorde, at lyden fra baghøjttalerne ikke druknede i lyden fra de større og mere robuste fronthøjttalere.
Læs også
Generelt for begge film var talen, der gik klarere igennem uden fornemmelsen af, at skuespillerne mumlede, når de talte til hinanden. Ligeledes fornemmede vi en tydeligere bas i mandestemmerne. Altså, en generelt tydeligere og mere detaljeret stemmeføring blandt skuespillerne.
Ser vi på musikoplevelsen, kan vi begynde med Deleriums nummer After All, hvor forsangerindens stemme var tydeligere end i den første løsning.
Endvidere trådte den akustiske guitar tydeligere frem, men der manglede en smule dunder og bas, hvilket nummeret lægger op til. Ved afspilningen af Carmina Burana fik vi en god gengivelse af operaen i flot stereo med en vis dybde og rumklang, dog uden fornemmelsen af at vi sad i en koncertsal.
Bedre og mere nuanceret lyd
I Hooverphonics numre You Love Me to Death og No More Sweet Music kunne vi skiftevis høre, hvordan både orkester og forsangerinde trådte gevaldigt i karakter. Geike Arnaerts vekslen mellem bas- og sopran blev markeret tydeligt og klart i vores ører.
Læs også
Er du musikentusiast med hang til mellemtoner og fyldig lyd, er det bestemt pengene værd at køre med denne løsning – eller lignende mærker, såsom danske Dynaudio. Du kommer ganske simpelt tættere på musikerne og deres intentioner med værket.
Ligeledes bliver du suget længere ind i filmens univers, hvor du med en vis kraft og dunder fornemmer de storslåede actionscener og klar stemmeføring i dialogerne.
Prisoversigt:
SA Aura 60
gulvhøjtalere:
Kr. 5.999,-
Bedre og mere nuanceret lyd
SA 505 baghøjtalere:
Kr. 1.699,-
Læs også
SA Mantra 10
centerhøjtaler:
Kr. 2.999,-
Anthem
MRX-500:
Kr. 14.900,-
Samsung UE46C9005:
Kr. 19.999,-
Samlet pris:
Kr. 45.596,-
Glem alt om dårlig dåselyd fra discount-mærker
Vi har bevæget os ind på det område, hvor naboer og bedre halvdele for alvor begynder at få panderynker. Denne sammensætning vil vi anbefale husejere med kælder eller et værelse dedikeret til hjemmebiografen.
Læs også
Løsningen består af en Onkyo TX-NR3008 receiver, Miller & Kreisel MK150 5.1-højttalere(THX-certificeret).
Vi er nu kommet op i en størrelsesorden, hvor det for alvor kan betale sig at investere i en projektor og et lærred, hvorfor vi foreslår, du tager en snak med dine lokale hi-fi-forhandlere om værelsets størrelse i forhold til projektorens kvalitet og størrelse af lærred.
Når vi anbefaler at investere i en projektor, skyldes det, at du får så stor en lydoplevelse, at du fortjener et stort billede i din egen private hjemmebiograf – med stort H!
Glem alt om dårlig dåselyd fra discount-mærker
Alting lyder bare større og bedre med Onkyos receiver og Miller &
Kreisels højttalerløsning. Dette er noget nær det tætteste, du kommer på en autentisk biografoplevelse.
Læs også
I Terminator Salvation fornemmede vi en stor kraft i eksplosionerne, og larmen fra krigszonen var ikke til at tage fejl af. Der var forvirring, intensitet og alt hvad der hører sig til i en krigsfilm. Da flyene og helikopterne bragede hen over lærredet, fyldtes lokalet med dunder og yderst kraftig rumklang.
Trommescenen i House of Flying Daggers var mere fyldig, mere præcis og mere nuanceret, men uden overdreven baseffekt. Da vi blev ramt af de normalt høje og skærende lyde, var de ikke ubehagelige at lægge ører til som tidligere, hvor det nærmest skar, og vi blev nødt til at skrue ned for lyden.
Hvad angår musik- og stereosiden af løsningen, kom der flere gode overraskelser i form af detaljer og mellemtoner. Da tenorerne i Carmina Burana indtog scenen, mens orkestreret spillede, kunne vi fornemme en opdeling af lydbilledet.
Glem alt om dårlig dåselyd fra discount-mærker
Tenorernes stemmer kom oppe fra, som om de stod på en scene og sang ned til os, mens musikken fra orkestreret kom nedefra, som sad de i orkestergraven. Dette er en detalje, vi kun har oplevet i de mere raffinerede og dyre højttalerløsninger og receivere.
Læs også
Da vi spillede Hooverphonics to numre, bød oplevelsen på en skøn og fyldig bas, god rumklang og de mange forskellige baggrundsinstrumenter trådte frem, mens Geike Arnaerts stemme i vekslende tonelejer gik knivskarpt igennem – uden at skære når hun kom tæt på det høje C.
After All bød også på overraskelser i form af en fremtrædende kirkeklokke i introen, der ellers ikke plejer at være tydelig. Endelig oplevede vi en meget kraftfuld bas, som nummeret lægger op til, uden musikken druknede i bas-
effekter.
Hvis vi skal sige noget negativt om denne sammensætning, skulle det være, at højttalerne har et uendeligt grimt og klodset design, der bestemt ikke egner sig til en dagligstue. Men det er heller ikke pointen med denne løsning. Den er efter vores opfattelse kun egnet til en decideret hjemme-
biograf, hvor der er plads til, at lydbilledet kan folde sig helt ud.
Glem alt om dårlig dåselyd fra discount-mærker
Prisoversigt:
Læs også
Onkyo TX-NR3008
receiver:
Kr. 15.995,-
Miller & Kreisel MK150 5.1
højtalerløsning:
Kr. 62.975,-
Samlet pris:
eksklusiv
projektor og lærred:
Kr. 78.970,-











