Tagget med: 

gratis, anti, virus, sikkerhed, firewall

Ny gratis sikkerhedspakke fra firewall-mestre

Comodo leverer vel nok nettets bedste gratis firewall, og nu spæder de op med gratis anti virus

Af Jeppe R. Børsting

En computer, der er sikker på internettet er ikke et privilegium, det er et krav. Så enkelt lyder begrundelsen fra Comodo for hvorfor de har valgt at udvide deres fremragende gratis firewall, med en sikkerhedspakke.

Comodo firewall er, sammen med den gratis udgave af zonealarms firewall, vel nok de bedste muligheder for de, som ikke vil betale for en firewall. Nogle vil endda mene, at de to gratis programmer slår flere af de betalte løsninger. Og de første anmeldelser af Comodo Internet Security tyder på, at Comodo også kan noget på den anden side af firewall‛en, skriver downloadsquad.com.

Blandt plusserne er, at Comodo Internet Security ikke skal bruge ret meget computerkraft for at gøre sit arbejde og programmets layout er overskueligt og renskuret. Der er tre hovedområder; Firewall, antivirus og så funktionern Defence+.

De to første forklarer sig selv, men med Defence+ er der tale om endnu et sikkerhedsnet. I Defence+ kan man angive betroede softwareproducenter hvis produkter man stoler på, og man kan bestemme hvilke specifikke filer og mapper, der skal beskyttes mod malware. De filer og mapper kan så ikke redigeres uden tilsagn fra brugeren.

En gennemgående test af antivirus-funktionerne er ikke klar endnu, men hvis det viser sig, at Comodo er lige så gode til anti-virus som til firewall - og prisen holder sig på 0, så er der nok nogle store sikkerhedsfirmaer der skal til at oppe sig...

Du kan hente den gratis sikkerhedspakke hos Comodo.