Tagget med: 

Ubuntu, opensource, styresystem

Ubuntu - nu med danske vedtægter

Det danske LoCo Team har afholdt stiftende generalforsamling og blev officielt organiseret som forening.

Af Susanne Klamer

Det var det stigende behov for en mere genkendelig struktur, der gjorde forskellen. De danske aktive ubuntubrugere har indtil nu været løst organiseret som et 'LoCo Team', men nu er der altså mulighed for at blive medlem af Foreningen af Danske Ubuntubrugere.

På hjemmesiden for foreningen kan man læse blandt andet læse de opstillede formål med foreningen:

"Foreningen af Danske Ubuntubrugere er en uafhængig organisation, der ikke er bundet af partipolitiske eller religiøse holdninger, men som til enhver tid søger at sprede kendskabet og brugen af Ubuntu i Danmark såvel som internationalt. Foreningen kan kun organiseres som forening, såfremt dette godkendes af Ubuntus Community Council, og kan kun benytte navnet 'Ubuntu' i foreningsnavnet, så længe dette er godkendt af varemærkeejer Canonical."

"Foreningens primære virke skal være at støtte aktiviteter, som fremmer brugen af Ubuntu. Foreningen kan vælge blot at støtte sådanne aktiviteter eller selv medvirke eller skabe aktiviteterne. Foreningens midler skal benyttes til at understøtte disse formål."

Opsummeret er foreningens formål:

a) at virke fremmende for Ubuntus udbredelse i Danmark.

b) at samle danske Ubuntu bidragsydere.

c) at skabe fælles fodslag i de danske Ubuntu aktiviteter.

d) at sikre den demokratiske struktur i det danske Ubuntu-miljø.

Ubuntu er et gratis styresystem udviklet på communitybasis og muliggjort gennem sponsorater fra et privat firma, Canonical Ltd.. Firmaet er opstartet af Mark Shuttleworth. Der findes omfattende hjemmesider hvor nye brugere kan få hjælp til at komme i gang med Ubuntu.

Du kan afprøve Ubuntu gennem en Live CD, som hverken installerer eller overskriver noget og kan downloades her. Du kan også springe direkte ud i det her.

Læs også

Den Karmiske Koala  (02. dec)
Windows 8 er på vej  (02. feb)
Find det gamle guld  (21. sep)
Din nærmeste robot  (21. maj)