Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Cities XL, computerspil, onlinespil

Nyhed:

Hvad med at bygge en by?

Det ville ikke være værd at omtale endnu et onlinespil, hvis ikke det var fordi, at dette er virkelig flot – og usædvanligt fredeligt

Af Jan Skøt

Cities XL er navnet, og som det antyder, drejer spillet sig om at bygge byer – store byer. Der findes en demoversion, hvor man kun bygger til 22.000 indbyggere. Men i den rigtige onlineversion er der i princippet ubegrænset størrelse, og millioner af beboere skulle være en naturlig ting.

Spillet fungerer i det store hele som Simcity i de basale funktioner. Det er først, når du spiller det online, at det bliver anderledes.

Spillerne sendes nemlig ned på en planet, hvor de kan bygge en by og er omgivet af alle de andres byer. Byerne kan ikke angribe hinanden, men de kan handle med hinanden. Det gør det lettere at lave byer, der enten er industrihelveder eller små villaparadiser – de manglende ressourcer kan nemlig bare købes hos naboen.

Spillet har desuden nogle vidundere, som du kan vinde tegninger til. Hvis du gør det, har du en uge til at opføre de kæmpemæssige, komplekse værker, men får så til gengæld nogle ekstra bonusser, hvis det lykkes.

Det er som sagt virkelig flot, spillet kan fås som demo gratis, men koster temmelig meget – omkring 60 kroner for en måned.
www.citiesxl.com.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR