| MediaSmart Server Producent: Hewlett Packard Vejledende pris: 3.995 kroner |
| ||||||
NAS serverne, som fylder meget i medielandskabet, baserer sig på specielt tilrettede udgaver af Linux- og BSD-operativsystemer. Microsoft har sædvanen tro dog ikke tænkt sig at rulle om på ryggen og overlade et potentielt marked til konkurrenterne uden modstand. Det er baggrunden for denne HP MediaSmart EX490, der baserer sig på Microsofts Home Server operativsystem.
Læs også
Smart og poleret
Brugeroplevelsen er generelt i top, når snakken
falder på HP MediaSmart Server EX490. Installationen går i princippet som en
leg, men der er faldgruber. I vores tilfælde kunne enheden i begyndelsen ikke
findes, efter at den var tilsluttet routeren. Først da den private ip-adresse
blev ændret til det gængse 192.168.0.0 netværk kunne EX490 findes. Det er også
det mest almindelige. Men hvis man står i den situation, er det skidt at
hjælpefunktionen først er tilgængelig efter, at enheden er installeret.
Men
ellers er der positivt at berette. Frem for alt er opsætningen,
administrationen og den daglige brug af MediaSmart server EX490 lige til at gå
til. Det webbaserede brugerinterface er logisk opdelt og giver adgang til alle
funktioner der angående EX490. iTunes understøttes, så at du kan streame musik
fra enheden til iTunes. Via det medfølgende TwonkyMedia software kan der
streames musik, fotos og høres internetradio. EX490 kan generelt streame alt
multimedie indhold til Xbox, Digital Media Receivers eller medieafspillere.
En
stærk feature er, at der kan installeres et stort antal add-ins, der øger
funktionaliteten på mange områder. Der findes i dag godt 100 add-ins at vælge
mellem. Styrken ligger i, alt er selvforklarende, og når man først oppe at køre,
er hjælpefunktionen intet mindre end imponerende.
Backup kan tages hver dag på bestemte tidspunkter. Det er muligt at få kopieret udvalgte mapper over på en anden harddisk, hvis man har mere end et drev i enheden. Det er også muligt at tilgå enheden fra internettet via fjernkontrol og anvendelse af Dynamic Name Server (DNS). I den forbindelse følger et abonnement på tzo.com med.
Læs også
Husets alternative NAS
EX490 er anderledes i forhold til nogle NAS. Den væsentligste er vel, at den kun er til brug i hjemmeregi. Modsat flere andre NAS-enheder kan Windows Home Server-enheder på nuværende tidspunkt ikke indgå i et Windows Server domæne. Ser man bort fra det, og dét at der i lighed med mange NAS mangler understøttelse af trådløst netværk, er der dog mange positive aspekter ved denne netværksserver.
Trods det er en 4-bay NAS til 3,5” harddiske, fremstår HP
MediaSmart Server ikke som en klods. EX490 er udstyret med en Intel Celeron 450
processor på 2,20GHz samt 2GB ddr2 ram. Det er noget mere end normen for NAS-enheder,
men mon ikke Windows Home Server operativsystemet kræver lidt flere ressourcer
end det gennemsnitlige operativsystem på en NAS.
Nu svarer 4.000 kroner
alligevel til adskillige pakker tyggegummi. Så det kunne måske være forventes,
at der fulgte mere end en enkelt harddisk med EX490 fra fabrikken. Det gør der
bare ikke - en enkelt 1TB Seagate Barracuda 7200.12 må man nøjes med. Vil man
have flere harddiske, må de købes efterfølgende.
Tilslutningsmulighederne er
lidt mere yppige. Foruden 1Gbit/s ethernetstikket er der en usb 2.0 port foran
og tre mere bagtil. Der er desuden en enkelt e-sata-port bagpå til tilslutning
af eksterne enheder.
Læs også
Hastigheden var overbevisende i forbindelse med alle anvendelser - ingen hakken eller lange ventetider. Energiforbruget lå lidt højt i brug med cirka 47 watt med et enkelt drev. Heldigvis faldt det til 1,4 watt i standby tilstand, som planmæssigt kan startes og stoppes efter behag.




