Opera har eksisteret i mange år og har efter en indledende vækstspurt ligget konstant på en markedsandel på et par procent af brugerne.
Læs også
Det kan ændre sig med denne nye version, hvor Opera på mange måder bringer sig i spidsen for browserteknologien. Nyheder er blandt andet:
Browsergestus – nu kan man med små bevægelser med musen eller fingerfærdighed på sin touchpad/touchscreen gøre smarte ting. Kast til højre eller venstre går henholdsvis frem eller tilbage i browserhistorikken. Op stopper browseren, ned åbner i et nyt vindue.
Tabstacking – tabs var en fantastisk forbedring for syv-otte år siden. Tabstacking er ikke så stor en forbedring, men temmelig smart. I stedet for en lang række af tabs, kan du tage flere tabs i rækken og lægge dem sammen i en stabel.
Du får bedre oversigt og kan åbne stablen, når du skal arbejde. Lille forbedring, men meget praktisk hvis du arbejder med mange tabs.
Læs også
Instant bookmark – en bookmark bar, hvor dine mest brugte bookmarks gemmes, så du kan nå dem med et enkelt klik. Smart, fordi det automatisk følger din vekslende brug af forskellige sites.
Extensions – Her er Opera lidt sent ude, men nu har de fået extensions, så du kan gøre det samme, som Firefox har kunnet i nogle år.
Mail Panel – Opera har indbygget mailklient, som kan vises som en sidebar. Den er fuldt konfigurerbar, så du har god mulighed for at indstille din mailkigning til dit behov og din skærmstørrelse.
Opera Link – er en mulighed for at synkronisere bookmarks og andre data med for eksempel din mobiltelefon, en facilitet som alvorligt mangler i andre browsere.
Læs også
Med en moderne smartphone har du næsten samme browsermuligheder som på din skærm, så selvfølgelig vil du have de samme bookmarks.
Ud over disse er der en mængde mindre forbedringer. Man kan for eksempel indstille Opera til kun at loade plugins, når der er brug for dem, en perfekt egenskab til mindre computere, som netbooks, der har svært ved at håndtere mange plugins.
Der er også integreret blokering af popups og andre forstyrrende elementer – blokeringen kan slås til og fra med et enkelt klik.
Opera 11 kan hentes gratis på www.opera.com, og denne gang ser det virkelig ud til at være umagen værd.




