Med Microsoft Office Web Apps indtog på Facebook er cloud-computing og muligheden for at samarbejde med andre i skyen gået fra noget, der var forbeholdt firmaer og nørder til at være noget, alle kan afprøve i praksis.
Læs også
Ja, faktisk kan du bygge dokumenter, præsentationer og regneark sammen med alle i dit eget Facebook-netværk eller sammen med alle Facebook-brugere i verden.
Det giver ordet samarbejde et helt nyt perspektiv, når det pludselig bliver muligt for andre at arbejde videre på, transformere eller revidere de dokumenter, præsentationer og regneark, andre har lagt op med offentlig adgang.
Ja, det er nærmest spændende at se, hvad ens oprindelige tanker kan udvikle sig til, når først den sociale intelligens arbejder videre på det grundlag, man selv har lagt.
Endnu snedigere er det, at Office Web Apps på Facebook kan hente informationer og f.eks. billeder fra din Facebook-profil og indsætte dem i dokumenterne.
Læs også
Således ligger der i skrivende stund allerede en guide, der kan bygge diasshow i PowerPoint af dine billedgallerier og opbygge et CV på baggrund af de personlige oplysninger, du har angivet om uddannelse og job på Facebook.
Uanede muligheder
Microsoft Office Web Apps indtog på og stærke integration med Facebook åbner for mange nye muligheder. Tænk f.eks. på, hvilket kæmpepublikum kommende forfatterspirer pludselig får forærende.
Med lidt markedsføring i netværket, kan der pludselig opstå nye "bestsellere" i stil med det, vi f.eks. har oplevet med videosekvenser på YouTube. Kun fantasien sætter grænsen....
Trin for trin: Opbyg et diasshow
Udnyt de sociale skabeloner i Microsoft Office Web Apps på Facebook, og overrask vennerne!
Læs også
1. Start med at tilføje Offce Web Apps
Start med at tilføje Microsoft Office Web Apps til din Facebook-profil ved at åbne http://docs.com og klikke på Connect to Facebook-knappen.
Så oprettes dit eget dokumentbibliotek på Facebook, og du kan nu dele dokumenter med dit netværk og alle andre på Facebook.
2. Bestem selv, hvem du deler med
Du bestemmer naturligvis selv, hvem du deler dine dokumenter med. Du kan gemme private dokumenter under My Docs, dele og se dine venners dokumenter under Friends' Docs og se offentlige dokumenter fra andre Facebook-brugere på Home-siden.
Trin for trin: Opbyg et diasshow
3. Brug en af de sociale skabeloner
Læs også
Øverst til højre på Home-siden finder du en boks med såkaldte Social Doc Templates.
Herfra kan du starte de guider, der bygger dokumenter baseret på oplysningerne i din Facebook-profil. Klik på Photoshow-knappen for at bygge et diasshow af dine Facebook-billedgallerier.
4. Indstil diasshowet
Vælg det billedgalleri, du ønsker at bygge diasshowet af, og vælg, hvem der må se det færdige diasshow, og hvem der må have lov til at redigere det, samt om diasshowet skal slås op på din væg på din Facebook-profil, så alle vennerne kan se det! Click på Create-knappen!
5. Se det færdige resultat
Så bygger guiden dit diasshow af de billeder, der ligger i det Facebook-billedgalleri, du har valgt.
Trin for trin: Opbyg et diasshow
Efter et lille øjeblik kan du gennemse diasshowet i PowerPoint Web Apps' Diasshow-visning. Vil du tilpasse diasshowet, klikker du bare på Edit document-knappen.
Læs også
6. Rediger diasshowet i Web Apps
Så åbnes PowerPoint Web Apps. Det ligner PowerPoint på en prik, men har lidt færre redigeringsmuligheder end den PowerPoint, du har installeret.
Har du brug for nogle af disse muligheder, klikker du på Open in PowerPoint-knappen, så åbnes diasshowet på din computer.










