Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God pris til brug på kontoret

Et udmærket business-headset til den rimelige pris.

Af Kasper Nesager, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Designet emmer af business: Matblank, sort overflade og kraftige materialer. Headsettet her er da også beregnet til erhvervslivet, men måske kunne du presse din chef …

LifeChat LX-6000 sidder godt på hovedet, og de læderbeklædte høretelefoner er komfortable. Det eneste designmæssige problem er den 2,5 meter lange ledning, som forhindrer dig i at vandre alt for meget rundt.

Tale går klart igennem – begge veje. LifeChat LX-6000 er ikke særlig støjfølsom, så det er nemt for dig at høre, hvad der bliver sagt i samtalen, selvom du befinder dig i et støjfuldt kontor.

Hvad angår brugervenlighed, skal du blot tilslutte LifeChat LX-6000 til din computer, hvorefter softwaren hentes ned fra nettet helt automatisk. Du finder desuden en lille fjernbetjening på headsettets ledning, hvor du kan dæmpe din stemme, modtage eller afslutte opkald og justere mikrofonens følsomhed.

Fjernbetjeningen mangler blot en lydreguleringsknap. Men når det er sagt, skal det også med, at dette er testens billigste headset.

Brugervenligt headset med fin lyd. Et godt køb til den pris.