| Microsoft Kinect Producent: Microsoft Vejledende pris: 1.199 kroner |
| ||||||
Microsoft Kinect
Men som tidligere tider
har vist os, garanterer teknologien alene ikke forbrugernes velvilje og
loyalitet – dette er Microsoft klar over, hvorfor 2011 bliver et interessant
år.
Læs også
Desværre er Kinect til Xbox 360 ikke helt problemfri, selv om enkelte problemer er individuelle fra person til person. Ikke desto mindre byder Kinect på en mere central spiloplevelse for dig, dine venner og familie.
Det er efterhånden et par år siden, at Microsoft ændrede
deres strategi for Xbox 360-konsollen. Nu skulle man appellere mere til
børnefamilierne og de sociale gamere. Begge var kundegrupper, som PlayStation 3
og Nintendo Wii havde et godt tag i.
Microsoft Kinect
Det lykkedes aldrig rigtig for Xbox 360 at slippe ud af de hardcore gameres skygge – dette er fortsat konsollens image. Med lanceringen af Kinect til Xbox 360 kan dette image meget vel gå hen at ændre sig.
Læs også
Kinect er lidt af en revolution inden for spilindustrien, selv om teknologien minder lidt om EyeToy til PlayStation 2, der udkom for mere end 10 år siden. Som ekstraudstyr til din Xbox 360 fungerer Kinect, groft sagt, både som webcam, mikrofon og scanner, hvilket åbner nye døre inden for gaming. Du er ikke længere afhængig af at bruge en controller til at styre dine spil med, da du kan nøjes med at bruge kroppen.
Du er controlleren!
Kinect er en sensor, der gør det, at den scanner din
kropsbygning, højde og ansigtskonstruktion, første gang du spiller, hvorefter den
kan genkende dig, hver gang du tænder for din Xbox 360.
Microsoft Kinect
Samtidig er Kinect udstyret med en infrarød laser, der bliver kastet ud i lokalet, hvilket gør, at Kinect kan spore dine bevægelser, uanset hvor lyst der er i lokalet, men det betyder også, at din stue bliver målt op, og Kinect automatisk tager højde for, hvor megen plads du har at gøre godt med. Dermed ser Kinect alting i 3D: dig, dine kropsbevægelser og omgivelserne.
Læs også
Sensoren tager dine kropsbevægelser og overfører dem direkte til spillene. Microsoft har ikke lavet falsk reklame – det er dig, der er controlleren. Spiller du Dance Paradise, hvor du eksempelvis bliver bedt om at svinge venstre arm over hovedet, opfatter Kinect denne bevægelse, og din spilfigur laver den samme. Laver du den rigtige bevægelse, bliver du belønnet med point. Der findes også spil, hvor bevægelserne ikke er så scriptede, og du kan bevæge dig mere frit.
Microsoft Kinect
Prisen på Kinect er 1.199 kroner, hvor man får Kinect Adventures med i købet. Indtil videre er der ikke behov for at købe ekstraudstyr til Kinect-spillene, hvorfor der er tale om en engangspris – også selv om du vil spille med andre.
Læs også
Det er vigtigt at
understrege, der er tale om en meget fysisk spiloplevelse – dermed behov for en
vis kondition! Spiller du eksempelvis Your Shape: Fitness Evolved eller
boksespillet i Kinect Sports, skal du huske på, at pulsen kommer i vejret, hvis
du skal gennemføre en bane.
Der er ikke længere tale om stillesiddende gaming, hvor tommelfingeren er den mest aktive kropsdel. Nej, arme, ben, skuldre og ja, alle andre kropsdele kommer nu i spil – og der går ikke lang tid, før sveden melder sin ankomst.
Microsoft Kinect
Med det indbyggede webcam bliver der taget billeder af
dig, mens du spiller, som du bagefter kan opleve som highlights, når spillet er
ovre. Samtidig kan kameraet også bruges til videotelefoni over Xbox Live, hvor
du kan snakke med venner takket være den indbyggede mikrofon. Mikrofonen
undersøger i starten, hvor megen baggrundsstøj der er i lokalet og tilpasser
lydniveauet derefter.
Læs også
I foråret 2011 vil det endvidere blive muligt at styre dine spil gennem stemmeføring. Denne feature findes allerede i Japan, Canada, Storbritannien og USA, men det kontinentale Europa må vente indtil næste år. Det giver dog ikke helt mening, da du allerede kan styre dele af spillet Kinectimals via stemmeføring.
Ny teknologi med problemer – det er ikke nyt
Kinect er dog ikke en
problemfri oplevelse. For du skal tage højde for plads. Langt de fleste spil
kræver, at du minimum har 2 m2 at bevæge dig på, mens 4 m2 sikrer dig en
optimal oplevelse.
Microsoft Kinect
Dette kan være et problem, hvis du har en relativ lille stue eller værelse, hvor din Xbox 360 er placeret – eller hvis du har været så mærkelig at placere møbler i lokalet! Spørgsmålet er så, om du er villig til at rykke rundt på sofaen og sofabordet, hver gang du starter et Kinect-spil op?
Læs også
Ydermere skal det nævnes, at der er en række mindre præcisionsproblemer i enkelte af de spil, der blev afprøvet til denne test. Disse problemer bestod hovedsageligt i, at Kinect var et sekund eller to om at opfatte en håndbevægelse, men det hændte også, at bevægelserne ikke blev overført direkte til spillet – og dermed skabte en handling i spillet, som ikke var efter intentionen.
Præcisionsproblemerne kan umiddelbart lyde alvorlige, og
de kan også være lettere irriterende, når de opstår. Dog skal det understreges,
at de hører til sjældenhederne, og de ikke ødelægger hele spiloplevelsen – med
enkelte undtagelser.
Microsoft Kinect
Desuden er det vigtigt at huske på, at der er tale om nogle af de første spil, der understøttes af Kinect, hvilket betyder, at der er en række mindre begynderproblemer, som kan opleves i stort set al ny teknologi.
Læs også
Der er ingen tvivl
om, at Kinect er en mindre revolution inden for gaming, og den giver Xbox 360
en væsentlig konkurrencefordel på konsolmarkedet. Dermed bliver 2011 et
interessant år, da tidligere tiders erfaringer på spilmarkedet viser, at man
kan have nok så imponerende teknologi, men forbrugerne skal overbevises.
Derfor er det vigtigt, at der i 2011 ikke går for langt mellem udgivelsen af gode titler, da Kinect kan ende med at få den samme skæbne som Nintendo Wii – interessant i den første måned, men samler støv i den efterfølgende tid.
DATATID MENER:
En mindre revolution inden for gaming, som giver Xbox 360 en væsentlig konkurrencefordel på konsolmarkedet.








