I billedbehandlingsprogrammet er der masser af effekter, der kan fyldes på billedet, så det kommer til at ligne noget andet, end det det er. Som regel bruges de automatiske effekter, som i forvejen findes i programmet, da det er langt det letteste og i hvert fald det hurtigste.
Læs også
Du kan lave dine egne effekter, hvis du vil være lidt mere kreativ og prøve kræfter med lidt mere avanceret billedbehandling.
Tryl farverne frem
I denne artikel skal du se, hvordan du kan lave en af de ret udbredte effekter på dit billede. Vi vil lave hele billedet om til et sort-hvidt, og så tryller vi farverne frem igen på udvalgte steder.
Det kan der komme et meget sjovt og effektfuldt billede ud af.
Selve teknikken er ikke så vanskelig, du skal bare lige forstå, hvordan du gør.
Beskrivelse af teknikken
Læs også
I et billedbehandlingsprogram som Adobe Photoshop Elements kan du lave et billede om til sort-hvid på flere forskellige måder.
I menuen Enhance finder du et menupunkt, der hedder Convert to Black and White, og det vil være den metode, du bruger under normale omstændigheder.
Men hvis du vil bevare farverne i visse dele af billedet, må du bruge en anden teknik. Du skal have fat i en metode, hvor du kan arbejde med lag, så du har mere styr over, hvad der foregår.
Desuden skal du bruge en funktion, der tillader, at du arbejder med en lagmaske, så du selv kan bestemme, hvad der skal være sort-hvid, og hvad der skal være farver.
Det lyder måske indviklet, men det er ikke så slemt, og fordelen ved denne metode er, at du kan finpudse dit billede i én uendelighed, uden at det går ud over kvaliteten, endda på en ganske enkel måde.
Læs også
Sådan gør du
Find et billede, der egner sig til at blive lavet om. Vi har valgt et billede med nogle røde roser i forgrunden, og dem vil vi bevare nogle af, medens resten bliver sort-hvid.
Du kunne også vælge et billede med en gul bus, en rød veteranbil eller et hus med nogle flotte farver. Det er kun fantasien, der sætter grænsen, og når man først har lært teknikken, er det ganske let.
1.
Åbn det billede, du vil arbejde med i Adobe Photoshop Elements (1). I lagmenuen klikker du på Create new fill or adjustment layer (2) og vælger Hue/saturation (3).
2.
Læs også
Hue/Saturation kommer nu som et nyt lag i lagmenuen (1). Sæt Saturation til 0 ved at skyde knappen helt til venstre (2).
Nu bliver billedet sort-hvidt. Vælg Brush Tool (penslen) (3), og indstil størrelsen, så den passer til formålet (4). Vi har valgt en størrelse på ca. 50 pixel, men den kan ændres hen ad vejen.
3.
Klik på lagmasken, som er det hvide område ved siden af lagmasken (1). Vælg sort farve som forgrund (2).
Du kan skifte mellem forgrunds- og baggrundsfarven ved at klikke på x-tasten på tastaturet. Nu maler du med penslen på billedet, og der hvor du maler, kommer farven tilbage (3).
4.
Læs også
Du kan male, så meget du vil (1) og for eksempel også tage taget med (2). Hvis du maler forkert, skal du bare vælge den hvide farve, ved at trykke på x-tasten og male over igen, så forsvinder farven.
Ved at regulere størrelsen på penslen, kan du gøre det præcist så detaljeret, du vil, det afhænger kun af hvor meget tid, du vil bruge på det.














