En askesky fra Island var årsag til, at vi måtte tage til takke med Epsons nye omgivelser i Herlev frem for 25 graders varme i Monte Carlo, da Epson ville vise os deres nye farvelaserprintere.
Læs også
Til gengæld betyder forsinkelsen på grund af vulkanen og forbuddet mod at flyve, at produkterne er på markedet, når dette læses. Og det kan være ganske interessant for dig, der har lidt større printbehov.
Farvelaser til alle
Farvelaserprinteren skal være til alle – dette budskab er Epson ikke alene om. Men når man tilbyder en farvelaser til omkring 1.100 kroner i vejledende udsalgspris, er man aggressiv.

MFP med farvelaser til omkring 1.500 kroner. Det er tydeligt at også dette marked er super konkurrencebetonet og derfor betyder lavere priser for os forbrugere.
For os forbrugere er det herligt, at vi nu – ganske som med blækprinteren og monolaseren – kan få billige printere på grund af den øgede konkurrence.
Produktet vi taler om, er den nye AcuLaser C1600, som er meget kompakt og dertil rimelig hurtig. Første side er ude på 13 sekunder, og den klarer op til 19 sider i minuttet i sort-hvid og fem sider i farve.
Læs også

Superbillig farvelaser til alle er budskabet med AcuLaser C1600. Denne model har usb 2.0 tilslutning.
Opløsningen er maks. 1200 x 600 dpi, og der benyttes USB 2.0 forbindelse. Papirbakken har plads til 200 ark, og især dette sammen med prisen fortæller, at den er lavet til almindelige brugere, der gerne vil have farvelaser, så man både kan lave hurtige tekstprint og for eksempel en præsentation i farver.
Multifunktion med farve
Er man flere, der vil deles om printeren, fås den i en variant med Ethernet-tilslutning, og du kan udstyre den med en ekstra papirbakke med plads til 500 ark. I den medfølgende er der plads til 200 ark.
I den lidt tungere ende af skalaen kommer en top-MFP – AcuLaser CX28DN – som er født med netværk og klarer alle printformater fra Postscript til PCL.
Printerens pris var ikke fastsat ved Datatids deadline, men printeren er sat til at kunne klare op til 60.000 siders print om måneden og derved tydeligt en printer til mindre/mellemstore virksomheder.



