Filendelser fortæller ikke kun, hvad filen eller dokumentet indeholder. Den fortæller Windows, hvad der skal ske, når du dobbeltklikker på filen. Det er nødvendigt for Windows at vide, at for eksempel en filendelse, der hedder .jpg er et billede, du gerne vil se, eller at en .mp3-fil indeholder musik.
Læs også
Efterhånden som du installerer flere programmer, som har forskellige filendelser, begynder det at blive kompliceret. Og det er jo rart, at Windows altid åbner en .doc-fil med Word eller en .jpg som et billede. Men der er programmer og endelser, som Windows ikke kender. Det kan du vise Windows og sikre, at dine filer altid bliver åbnet med det rigtige program.
Trin for trin: Styr på filendelserne
1 Nye filer til programmer
Læs også
Når du installerer et nyt program, fortæller det Windows, hvilke filer det skal håndtere. De bliver herefter vist med det rette ikon som for eksempel programmets logo eller lignende. Hvis det ikke er tilfældet, får du tomme filer som i eksemplet herover.
2 Find programmet
Dobbeltklik på ikonet, og Windows spørger, om du vil gå på internettet for at finde det program, der kan åbne filen. Dette er en udmærket måde at finde det rigtige program på, men fungerer bedst med kendte filformater som for eksempel .pdf.
3 File Assosiation
Nu vil du enten få en liste med mulige programmer, der kan åbne filen eller et vindue som dette. Får du en liste af muligheder, er det faktisk blot et gæt fra Windows. Og har nogle dokumenter samme filendelser, vil Windows bare blive forvirret og give dig forkerte forslag.
4 Vælg programmet
Vælg derfor programmet selv. Brug Åben med, og vælg det program, der passer til dokumentet. Listen viser alle installerede programmer. Vælg det rigtige og tryk OK. Nu vil Windows bruge dette program, hver gang du dobbeltklikker på denne type dokument.
Trin for trin: Styr på filendelserne
5 Find programmet
Læs også
Hvis det program, du skal bruge, ikke er på listen (kan ske, hvis du har kopieret filer uden at installere programmet til dem), skal du klikke på Gennemse. Så vil du få en liste op, hvor du som regel kan finde programmet, der passer til den dokumenttype, du vil åbne.
6 Rettelse
Dokumenter, der har fået tildelt et forkert program, er irriterende, men heldigvis lette at rette. Find et eksempel, og klik på det, samtidig med du holder Skift-knappen nede. Så vil du få denne mulighed. Vælg Åben, og vælg det program, dokumentet skal åbnes med. Dette er en god og fiks funktion, en hurtig genvej, når et Windows-program prøver at overtage nogle filer, som skal åbnes med et andet program, end det Windows har tildelt.
7 Brug altid dette program
Åben med-vinduet har en ekstra mulighed, som hedder “Brug altid det valgte program til at åbne denne type fil”. Fravælger du denne funktion, vil Windows kun åbne filen med det valgte program denne ene gang. Det kan være praktisk i nogle sammenhæng.
8 Overtag kontrollen
Når du installerer et nyt program, især dem til multimedia, prøver det altid at overtage alle de filer, det kan. Det kan være generende, og så er det bedre fra starten at vise, hvilke dokumenttyper det må håndtere ved at justere på filendelserne. Og nu ved du, hvordan du gør det!
Ordknuser
Arkiv
Læs også
En fil, der indeholder mange filer eller mapper.
Filendelser
Oftest de tre sidste bogstaver i et filnavn, som .jpg, .doc, .mp3, .pdf, .wav og lignende.
Ikon
Et visuelt eksempel på den fil, der er lagret på din computer.












