Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Sirf, gps , Mobiltelefon

Nyhed:

Endelig god GPS på mobilen

Billederne her vil næppe ophidse dig noget særligt, med mindre du har meget specielle interesser

Af Jan Skøt

Men hvis du nogensinde bruger GPS på din mobiltelefon, så er der endelig kommet en ordentlig version. Den nye SiRF-chip er også store nyheder for mange andre typer af enheder, som nu pludselig kan vide, hvor de er.

SiRF-chippen i din mobil er en af de mere usynlige, men det er den, der indeholder al mekanikken til GPS. Den nuværende version SiRFstar III er designet til håndstore enheder, hvor batteristørrelse ikke er altafgørende.

Men når chippen bliver sat i en mobiltelefon, så sluger den for meget energi. På en moderne mobil med nyt batteri er der sjældent tid til mere end maks. fire timers brug af GPS. Det er ikke meget, hvis du også gerne vil bruge den til at ringe med.

Den nye SiRF IV bruger meget mindre energi, ned til omkring en tiendedel af den tidligere version. Desuden har den en lang række nye funktioner, som gør den bedre egnet til brug sammen med andet udstyr. For eksempel er den beregnet til at samarbejde med andre sensorer, som fortæller om bevægelse og placering som acceleratorer eller andet.

Den har også stærkt forbedret evne til at finde en position. Dels er den hurtigere til at finde en position fra start – det nuværende system i en mobil kan være ret lang tid om det – dels er den blevet forsynet med systemer til at fjerne støj fra andre elektroniske komponenter – mobilens LCD-skærm støjer en del, når man sidder fire millimeter fra den.

Endelig er den også blevet forsynet med et system til at fjerne de ekkoer fra satellitkommunikationen, der kommer, når man står mellem høje bygninger. Det skulle gerne give langt bedre og især mere stabil stedfæstelse end den gamle version.

Med ændringerne arbejder firmaet SiRF på at lave GPS, som altid er på, og som vil brede sig til mange flere områder.

Det giver plads til en hel masse nye funktioner i din mobil:
Hvis du gerne vil se, hvor langt du gik på den spadseretur, du lige er kommet hjem fra, så tjekker du bare din mobil.

Hvis du står i en fremmed by og skal nå toget, så kan du selvfølgelig få din mobil til at finde vej for dig. Men den kan også beregne, hvor hurtigt du skal gå for at nå toget – og give dig din aktuelle hastighed.

Desuden vil GPS blive indbygget i alle mulige former for udstyr, som det allerede er ved at ske for kameraer.

Den nye chip går i produktion i dette efterår og vil kunne findes i de første mobiltelefoner fra næste forår.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR