Køber du et digitalt spejlreflekskamera, skal du have et objektiv foran, det ved vi alle. Vi ved også, at nogle er bedre til vidvinkel, zoom eller andet. Men der er meget stor forskel på, hvilke vi skal vælge til hvilke formål.

Og det er netop denne evne – muligheden for at skifte objektiv – der er en af de største fordele ved kameraer, der har den mulighed. Du kan tilpasse dig situationen helt optimalt – forudsat du har det objektiv, der passer bedst, når du skal skyde.

Dertil kan du hæve niveauet for dine billeder ved at købe et bedre objektiv. Nu er det dog ikke alle kameraer, der kan udnytte de fineste objektiver – og omvendt. Mere om det senere.

De professionelle fotografer benytter store zoomobjektiver til sportsbegivenheder.

Lad lyset passere!

Man taler om, at et objektiv bryder lyset – objektivet bruges jo til at fange lyset, som er motivet, og dermed kan der tages et billede. Og dets evne til at opsnappe dette lys skiller de gode fra de mindre gode – og det afspejles direkte i prisen.

Lidt firkantet kan man sige, at jo mindre ”modstand” der er i objektivet, jo bedre er det. Med det mener vi, at jo mere lys, der kan strømme igennem, uden at lysstyrken formindskes, jo bedre. Her taler man om blændetal, og har man to objektiver fra samme fabrikat på for eksempel 200 mm, så vil det med det laveste blændetal (kan aflæses som ”f”) være det dyreste.

Det med for eksempel blænde 2,8 vil i langt de fleste tilfælde være dyrere end et tilsvarende med blænde 4,0. Det dyre objektiv vil også i langt de fleste tilfælde være det fysisk største. Man bruger større glas i diameter for at kunne fange mere lys så at sige.

Den hvide overflade på de store teleobjektiver begrundes med, at sort vil skabe for meget varme – og kondens.

Tallet er en angivelse for, hvor meget lys der stoppes. Udgangspunktet er 0 – ingen ”modstand”, men det findes reelt ikke. Men objektiver med blændetal 1,0 eller 0,8 findes faktisk – og de er for det meste også meget kostbare.
Grunden til den store pris- og kvalitetsforskel ligger dels i de materialer, der bliver brugt til at lave objektivet.

Som med alt andet bruger man bedre og dyrere komponenter i de bedste af slagsen, men den afgørende faktor er glasset. På de dyreste objektiver bliver glasset poleret og produceret (mere eller mindre) ved håndkraft af eksperter på fabrikker, som typisk ligger i Kina eller i det område.

Det gør man ikke kun fordi, arbejdskraften er billigere – faktisk ligger nogle af verdens største objektivfabrikker i samme egn – men fordi man har opdaget, at folkene i området har bedre øjne end gennemsnittet på jorden. Så i dag ligger nogle af de største og bedste objektivfabrikker tæt på hinanden og slås om at få de bedste folk fra samme region!

Det betyder alt andet lige, at det er en langsommelig og bekostelig proces, som også indeholder en del tid til kvalitetskontrol. Og er processen bare nogle få hunderede kroner dyrere fra starten, kan du mangedoble det beløb, inden varen står på hylden på grund af avancer, told, moms og så videre.

Af samme økonomiske grund kan man heller ikke sige, at du får et objektiv, der er 10 gange så godt, når prisen er 10 gange højere.

Enighed! Det er tydeligt profesionelle med samme formål, der skyder billeder til denne fodboldkamp.

Fast brændvidde eller zoom

De fleste af os køber et zoomobjektiv, som varetager det behov, vi har. Det kan være en, der går fra 24-70 mm, og et der overtager og napper fra 70-200 mm. Dertil har du måske en tele på 300 mm eller mere.

Du kan også vælge at købe et, der for eksempel går fra 28 mm til 300 mm. Disse fås til priser, der er til at komme i nærheden af. Men grunden til at mange vælger det fra er, at de ofte er lidt ringere, end når man opdeler zoomområdet til mindre størrelser.

Når et objektiv skal varetage et kæmpe zoomområde, vil det alt andet lige være et kompromis. De moderne typer klarer det faktisk fremragende – men du kan se forskel, hvis du benytter dem med mindre zoom til det samme billede.

En anden og lige så væsentlig faktor er størrelse og vægt. For et objektiv med så stor zoom fylder og vejer alt andet lige en del. Nok til at det kan blive for meget at gå rundt med en hel dag.

Entusiasterne går en helt anden vej og vælger ofte fast brændvidde. Det vil sige, at de anvender en hel serie objektiver i stedet for at have en med mange indstillinger. Et sæt vil typisk bestå af et vidvinkelobjektiv med en brændvidde på omkring 24 mm, et, hvor man får det meste med på 35 mm, et standardobjektiv på 50 mm, og et sæt teleobjektiver i forskellige størrelser.

Disse er ofte endnu mere kostbare end zoomobjektiverne, hvis du køber dem i samme serie. Det er lidt paradoksalt, da der er færre dele og ofte mindre glas. Men her giver man den endnu mere ”gas” og laver objektiver som er ekstremt gode – og benytter endnu bedre glas.

Det er i hvert fald det, de fleste producenter gør. Og har man set et billede taget med et objektiv i den dyre ende med fast brændvidde, kan alle – også ikke entusiaster – sagtens se forskel.

Alligevel er det for specialiseret til, at det er noget, vi vil anbefale fotoentusiasten, der ikke skal leve af at tage billeder. Undtagelsen er, hvis du ofte tager for eksempel portrætbilleder, makro eller andet meget specifikt. Så kan det svare sig at overveje en fast brændvidde til dit digitale kamera.

Når der skal zoomes med de professionelle spejlreflekskameraer, er der ingen vej uden om store objektiver med masser af (lysstærkt) glas. Prisen for denne samling vil kunne betale en smart sportsvogn – med danske afgifter!

Køb det, der passer

Ja, ja, vi ved det godt, og her mener vi ikke, at du skal købe et, der mekanisk kan sidde på dit kamera og fungere med det. Men at de skal matche, så der er overensstemmelse mellem det dit kamera formår, og det objektivet kan.

For der er ingen grund til at købe et objektiv i 20.000 kroners klassen til et middelmådigt digitalkamera. Du vil ikke kunne udnytte objektivets forcer. Bevares, du vil kunne se forskel fra dit billigere objektiv. Måske bedre farver, skarpere tegning i detaljer og så videre.

Men det er at skyde over målet. Undtagelsen er dog, hvis du positivt ved, at du inden for kort tid vil skifte dit kamerahus ud til et bedre. Jamen, så kan du sagtens købe det dyre og så glæde dig til, at du kan udnytte det nye kamera optimalt, når du køber det.

For det gælder også den anden vej. Har du et dyrt og godt kamerahus, er objektivet absolut ikke dér, du ønsker at spare. For du kan på ingen måde udnytte kameraets potentiale.

Du kan sagtens tage fine og gode billeder – og vi må da indrømme, at vi ofte er overraskede over, hvor gode billeder du trods alt kan få med et billigt standardobjektiv – men så snart du skal være kreativ, tage billeder under svære lysforhold når der er stor forskel mellem lys og mørke og så videre, ja, så vil du se den enorme forskel, der kan være fra et standardobjektiv til et i entusiastklassen.

Husk forlængelsesfaktoren

Når du køber et objektiv til et digitalt kamera, skal du kende kameraets såkaldte forlængelsesfaktor.

Det er en værdi, der fortæller, hvor stor dit kameras CCD – billedsensor – er i forhold til en analog film på 24x36 mm. Det er nemlig de færreste, der har såkaldt full frame. Har det det, passer brændvidden, der står på objektivet.

Men reelt er det få, som for eksempel Canons topmodeller, der har det.
De fleste har en forlængelsesfaktor på 1,5 eller 1,6. Dette tal skal du gange med brændvidden på objektivet for at få den reelle brændvidde.

Så har du en zoom fra 24-70 mm, svarer den til en 38,4 -112 mm, hvis dit kamera har en faktor 1,6. Det er vigtigt at vide, for det er jo fint nok, at du får mere zoom, men hvis du vil have en vidvinkel på 24 mm, skal du reelt købe en, der starter ved 17-18 mm.