Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den hurtige luksusløsning

Sagemcom er fysisk næsten tre gange større end Zyxel, og det skyldes
ikke, at den kører med den høje 500 Mbps-hastighed, men at den har
såkaldt passthrough.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det betyder, at du kan sætte et netstik i hver homeplug, så du ikke mister en stikkontakt. Du placerer hver homeplug direkte i stikkontakten. Men da der er ekstra strømstik i Sagemcom, kan du slutte kabelskinne eller andet direkte til den. Det er en fin og praktisk løsning, men den betyder også, at enheden fylder noget mere.

Ganske som Zyxel og andre homeplugs kræver Sagemcom ikke nogen software. Den har dog en knap i bunden, hvor der står ”security”. Med denne kan man tænde for krypteringen.

Ved siden af denne knap sidder en lille reset-knap, så du kan nulstille enheden, hvis den ikke opfører sig, som den skal.

I praksis havde vi svært ved at mærke forskel på Sagemcom og Zyxel. Men når der blev overført store og tunge datamængder, kunne vi måle en hastigheds-
forskel. Typisk – alt efter filstørrelser og antal var hastigheden ikke dobbelt så høj, som man skulle tro (250 versus 500 Mbps), men typisk var Sagemcom 50 procent hurtigere end Zyxel.