Det er ret privat at sidde foran en computer og surfe rundt på nettet - hvad enten det sker i hjemmets hygge eller på dit arbejde. Det føles som at sidde og læse i en bog eller en avis.
Læs også
Men lad mig teste din viden om, hvor hyggeligt og privat det egentlig er:
Har du nogensinde lagt mærke til, at du ser mange flere reklamer om rejser, når du lige har været inde at lede efter flybilletter på Google?
Får du ofte annoncer for bestemte produktgrupper som biler, aviser eller psykofarmaka?
Har du noget imod, at andre mennesker ved, at du er depressiv, overvægtig og bruger tre timer om dagen på at studere finkernes parringsvaner?
Hvis du klikker på et link på et website, hvor mange steder i verden tror du så, at det bliver noteret?
Hvor hurtigt tror du, at oplysninger om dine webklik kan blive solgt videre til andre?
Har CIA adgang til disse oplysninger?
Hvis vi tager de tre sidste spørgsmål, så er svarene henholdsvis: ”Mellem 30 og 50”, ”Det kan ske minutter efter dit klik” og ”Tjaah”.
Læs også
I hvert fald deler du dine private øjeblikke foran skærmen med mange interesserede parter. Som de sagde i den gamle David Lynch tv-serie Twin Peaks så er ”The owls not what they seem...”.Dit privatliv er næppe, hvad du tror. Men bare rolig, der er ingen, der vil dig noget ondt. De vil bare gøre dit liv lidt lettere…
”Må vi byde på en småkage?”
Du kender selvfølgelig allerede cookies – småkager (hvis du ved alt om cookies, så spring dette og næste afsnit over). Det er de talkoder, som næsten alle websites lægger ind på din computer. Koden bruges til at identificere en bestemt computer, hver gang den besøger websitet.
De har mange forskellige funktioner. For eksempel kan de huske, hvem du er, så du ikke behøver at logge ind, hver gang du går på et website. Eller de kan huske opsætningen af for eksempel dine Googlesøgninger. Der er et hav af virkelig praktiske måder at bruge cookies på. De er med til at gøre oplevelsen af websites, hvor du kommer ofte, meget bedre.
Læs også
Dine interesser er tilknyttet en annonceringscookie, som er gemt i din browser.
Men de kigger
Cookies kan også bruges til meget praktiske ting med annoncer. Hvis ejeren af websitet og/eller ejeren af et annoncenetværk har en cookie på din computer, kan de bruge den til at give dig de rigtige annoncer.
Og det er jo bare dejligt – i stedet for at få serveret annoncer for dyrefoder kan du se annoncer for de nyeste bærbare. Eller omvendt – hvis det er det, der interesserer dig.
Et mantra i branchen er, at en reklame, der kommer til den rigtige person på det rigtige tidspunkt, ikke længere er en reklame – det er en værdifuld oplysning.
Læs også
Det er en værdifuld oplysning for dig, men endnu mere for den person der afsender annoncen. Hvis den virkelig rammer rigtigt, så køber du nemlig noget.
Og hvis kun de rigtige mennesker får de rigtige reklamer, så behøver man meget færre reklamer.
Det er godt for alle: Websitet behøver kun at vise få reklamer, fordi hver reklame henter en tårnhøj pris. Du behøver ikke at se ret mange reklamer, for ingen er interesseret i at vise dig andre end dem, du er interesseret i. Og annoncøren behøver ikke at købe ret mange reklamer.
Den gamle vision
Læs også
Det er Win-Win-Win. Det er den bedste af alle verdener. Det er den gyldne vision bag annoncering på internettet. Den er langt fra nået, men der er sket enorme fremskridt, hvis man ønsker at kalde det det.Der er blandt andet sket det, at der er meget mere end cookies på spil.
Der er også både flash cookies og webbugs, som også kaldes beacons.
Flash cookies kører i det flashmiljø, der afspiller video og lignende på din browser. Det er et lukket miljø, som browseren ikke har nogen indflydelse på. Derfor har det ingen betydning, om du sætter din browser til ikke at acceptere cookies, eller at du sletter alle cookies – flash cookierne vil køre videre helt uforstyrret.
En lille morsom detalje i den sammenhæng er, at mange firmaer bruger flash cookies som sikkerhedsbackup for deres normale cookies. Så hvis du sletter en normal cookie, så lægger flash cookien den tilbage med de samme oplysninger – smart!
Flash cookies kan styres – på en måde – fra en webside hos Macromedia, www.macromedia.com/support/documentation/en/flashplayer/help/settings_manager.html. Eller de kan styres via tredjepartsprogrammer, se sidst i artiklen.
Læs også
Webbugs eller beacons er endnu en teknologi, hvor der bliver lagt den mindst mulige stump grafik ind på et bestemt sted på websitet. De fylder ingenting, så der kan let lægges 10 af dem ind. Hver af dem fortæller så et annonceringsnetværk, at nu er du på lige præcis denne side. De kan også bruges til at samle ret præcise oplysninger om din adfærd.
De mange snusere
Wall Street Journal lavede en undersøgelse sidste sommer, der viste, at USA’s 50 største websites tilsammen placerede over 2.400 tracking cookies og lignende på brugerens computere. Det viste sig at være helt almindeligt, at et website anbragte 30-50 trackere.
Og vi taler her om helt normale, velrenommerede websites, som ingen af os vil mistænke for lusket adfærd.
Min egen lille test på området viste, at et par timers surfen rundt på en helt nyinstalleret Internet Explorer – på amerikanske websites for at give dem lidt at arbejde med – bragte mig ind på ikke mindre end 23 forskellige annoncenetværk.
Læs også
På min normale browser – Seamonkey med en temmelig restriktiv cookiepolitik – er der knap 3.000 cookies.
Du bliver solgt hele tiden
Der er så mange, fordi der har udviklet sig en hel industri omkring indsamling og brug af data om os. I gamle dage – omkring 2006 – var der kun to slags aktører på området: websites og annoncenetværk. Annoncenetværk, som Doubleclick, havde til hovedformål at samle så mange websites som muligt og levere annoncer på dem alle.
Siden er der sket udvikling af en industri, der handler med data om dig. Den består af firmaer, som er ukendte for de fleste af os. De har navne som Briliq, BlueKai, eXelate og Clearspring.
Tidligere samlede hvert netværk kun ind til sig selv.
Læs også
The BlueKai Registry – giver forbrugerne kontrol over deres digitale fodspor.
Det nye er, at der er opstået børser, hvor der handles med brugeroplysninger i stor stil. Så hvis et firma gerne vil ramme 300.000 personer, der er 30-35 år og interesseret i pension, så kan de gå ind på denne børs og købe disse personers data.
Prisen afgøres af udbud og efterspørgsel, og de skal selv sørge for at sende annoncerne til dem – eller også får de et tredje firma til at klare det.
Læs også
Det sker realtime
Det er også nyt, at dataopsamling og salg af data sker i stort set realtime. Det er klart, at hvis man vil sælge folk en ferie eller en ny bil, så skal man helst nå at annoncere til dem, inden ferien er planlagt eller bilen er købt.
Det gælder for utroligt mange af vores indkøb, at de kun er aktuelle i korte perioder. Derfor skal oplysninger om dine ønsker bringes videre og bruges til reklamer, så snart de bliver opdaget.
Det kan børserne hjælpe på, fordi et website eller en annoncør ikke længere er afhængige af, at de kan finde de annoncører og kundesegmenter, der passer sammen. Hvis de har et kundesegment, de ikke kan udnytte i en periode, kan de bare sælge dem på børsen, og så tjene på dem alligevel.
Læs også
De er lidt bange
Branchen begynder dog at blive bekymret for, at vi på et tidspunkt får et chok over, hvor mange data disse firmaer har om os. Det kunne give en massiv reaktion, hvor vi kræver lovgivning om, hvordan data kan bruges – noget der faktisk overvejes på regeringsplan i både USA og EU.
Det prøver firmaerne at komme i forkøbet ved at give os en mulighed for at melde os ud af dataindsamlingen. Firmaerne frygter nemlig at blive tvunget til at spørge os, før de samler data om os. Det ville være besværligt og skræmme os langt væk.
Så skulle du klikke ja omkring 50 gange til spørgsmål af typen ”Indvilliger du i, at vi følger med i alt, hvad du gør på dette website de næste fem år?”
Det ville du nok være lidt skeptisk overfor, og branchen frygter, at vi bliver skræmt helt væk.
Læs også
En katastrofe for webreklamer, som de vil gøre rigtig meget for at undgå.
Derfor giver næsten alle disse firmaer nu mulighed for opt-out – altså at du kan vælge dem fra. Du skal bare finde det rigtige sted at gøre det, og så skal du forstå, at det ikke nødvendigvis betyder, at de holder op med at overvåge dig.
Det er vidunderligt
Egentlig er det jo godt. Du kan støtte dine yndlingswebsites bedst muligt, og samtidig får du kun annoncer, der har virkelig værdi for dig.
Måske er det kun os paranoide, der synes, at annoncørerne kan få lige lovligt meget at vide om os.
Gør det egentlig noget, at de kan kombinere overvågningsdata med personlige oplysninger fra webmailkonto, svar i konkurrencer og hvordan de ellers lokker personlige data ud af folk?
Læs også
Betyder det egentlig noget, at de med tiden kan forudsige alle vores personlige præferencer fra farven på vores bil til vores yndlingsfugl – og måske forstår vores psykologi bedre, end vi selv gør? Hvis det sidste bliver tilfældet, kan det være, at de kan give os nogle rigtig gode råd?
I hvert fald sker der det, at jo mere vi foretager os på nettet af indkøb, rådgivning og underholdning, jo mere kan overvågerne bore sig ind i vores sind og forstå, hvem vi er, og hvad vi gerne vil betale for.
Hvis du selv vil sætte grænserne, så kik i boksen ”Du kan få kontrol”.
Fortsat god websurf.
Du kan få kontrol
Hvis du vil vide mere om, hvad de ved om dig, skal du opsøge de forskellige overvågeres websider, hvor brugerne kan finde oplysninger om sig selv.
Læs også
De fleste steder har du også mulighed for at redigere din profil eller vælge at hoppe helt ud af netværket. Du skal være opmærksom på, at denne hoppen ud er tidsbegrænset. De fleste netværk vælger dig ind igen – eller glemmer din udmeldelse – efter et stykke tid. Den længste periode er fem år, men de fleste gør det hurtigere, så et årligt tjek er en god idé.
Hvis du melder dig ud på NAI – se herunder – så skal du også vide, at de ikke holder op med at tracke dig og lave profiler over dig. De holder bare op med at vise dig målrettede reklamer.
Du kan få kontrol
Prøv for eksempel disse adresser:
Google med deres Doubleclick er det største enkeltfirma:
www.google.com/ads/preferences
Læs også
Yahoo findes her:
http://info.yahoo.com/privacy/us/yahoo/opt_out/targeting/
NAI, Netwok Advertising Initiative er en samling af de fleste store firmaer på området, her kan du få en næsten komplet liste over de netværk, der har noget på dig, og du kan direkte melde dig ud:
http://www.networkadvertising.org/managing/opt_out.asp
Du kan få kontrol
BlueKai kan du finde her:
http://tags.bluekai.com/registry
Der findes en del software, der kan fortælle dig en masse om, hvem der overvåger dig. Ghostery fortæller dig om, hvem der overvåger dig. Programmet indeholder direkte links til overvågerne, så du kan få mere at vide om dem. Det gør det også let at finde de sider, hvor du kan melde dig ud:
www.ghostery.com
Læs også
Trackerblock kan fortælle hvem der overvåger og tvinge dem til at holde op. TrackerBlock sorterer oplysningerne fra i den datastrøm, browseren sender, så der slet ikke kommer oplysninger til trackerfirmaerne, hvis du vælger det:
www.privacychoice.org.
