Årets bedste bærbare computere under 5.000 kroner: HP Pavilion dv6-6014eo
En prisoverkommelig luksusmaskine, der er god til det hele. God og kraftig processor, stor widescreen-skærm og en generelt rigtig god bestykning. Fin lyd fra højttalere, der vipper op lige under skærmen, når denne åbnes.
Læs også
Specifikationer: AMD Athlon II P360, 4 GB RAM, 500 GB harddisk, 15,6”-skærm.
Pris:4.500 kroner.
Testholdet udtaler:HP Pavilion dv6-6014eo er det perfekte kompromis mellem fornuftig pris, gode specifikationer, nydeligt design og højt kvalitetsindtryk.
Årets bedste printer: HP Photosmart Plus B210A
En gedigen multifunktionsprinter med et stort trykfølsomt farvedisplay, som er meget let at bruge. Du kan slutte printeren til dit trådløse netværk. Tekst står rent og meget skarpt. Billeder – både foto og kopi – har god dybde og klare farver.
Læs også
Specifikationer: Inkjet, 4 separate farver, 600 dpi (sort), 9.600x2.400 dpi, 30 sider/min. v. farve, 900 kr.
Testholdet udtaler: Det bliver ikke meget bedre til denne pris. HP Photosmart Plus B210A er hurtig, udskriver nydeligt og har en række gode funktioner.
Årets bedste bærbare computere over 5.000 kroner: Samsung 900X3A
En bærbar computer så flot, at den kunne få en designpris, så slimline, at den kunne være en Twiggy-model, og så stærk, at den sagtens kan konkurrere med langt større og tungere maskiner.
Læs også
Specifikationer: Intel Core i5 1,4 GHz, 4 GB RAM, 128 GB SSD-disk, 13,3”-skærm, Pris: 10.000 kroner.
Testholdet udtaler: Med 9-serien starter Samsung en ny trend inden for bærbare Windows-pc’er. Nu skal de være ultratynde og ultradesignede. Et pejlemærke i 2011.
Årets bedste hjemmenetværksprodukt: Cisco Linksys E4200
Denne router er så elegant designet, at man fristes til at hænge den på væggen for at kunne nyde den. Samtidig fungerer den upåklageligt, som man kan forvente af en router fra Cisco.
Læs også
Specifikationer: 802.11n, porte: 4 ethernet-porte, 1 USB-indgang, WPA2, 128 bit-sikkerhed, 1.400 kroner.
Testholdet udtaler: Trådløst netværk skal bare fungere, og udstyret må gerne kunne vises frem og være nemt at sætte op. De krav opfyldes i høj grad af Cisco Linksys E4200.
Årets bedste stationære computere: HP Pavilion 6661s
En utrolig veludrustet maskine til prisen, og der er gode muligheder for udvidelse med for eksempel et ekstra Blu-ray-drev. Med denne pc kan du både se video i HD-opløsning og spille de vildeste spil.
Læs også
Specifikationer: Intel Core i3 3,06 GHz, 6 GB RAM, 1 TB harddisk, 6.200 kroner.
Testholdet udtaler: HP Pavilion 6661s beviser, at den stationære pc stadig har sin berettigelse. Ingen bærbar til denne pris leverer så god performance til video, spil, foto og seriøse, tunge programmer.
Årets bedste tabletcomputer, Android-baseret: Motorola Xoom
Android-baserede tabletcomputere stormer frem, og blandt de allerbedste i gennembrudsåret 2011 var denne Motorola Zoom, der ikke bare ser brandgodt ud, men også fungerer gnidningsløst og har en god skærm.
Læs også
Specifikationer:1 GHz dual core ARM Cortex A-9, 32 GB lager, 10,1”-skærm, 4.800 kroner.
Testholdet udtaler: Endelig en tabletcomputer, der giver Apples iPad ordentlig konkurrence. Motorola Xoom sætter niveauet for fremtidens Android-tablets.
Årets bedste tabletcomputer, øvrige: Apple iPad 2
Apple var først ude med en tabletcomputer, som vi kender dem i dag, og den nyeste version af trendsætteren er både tyndere og hurtigere end første udgave. Helhedsoplevelsen er stadig i særklasse.
Læs også
Specifikationer: Apple A5 dual core, 16 GB RAM, 9,7”-skærm, 4.600 kroner.
Testholdet udtaler: Med iPad 2 har Apple skabt så ypperlig en tabletcomputer, at produkttypen i 2011 for alvor etablerede sig. Alle andre tablets på markedet måles op mod iPad 2.
Årets bedste datalager: Western Digital My Book Live
Et ekstra fælleslager på netværket blev i 2011 udbredt til mange danske hjem. Denne netværksdisk ses hyppigst med 1 TB, men den fås også i andre størrelser, og den er supernem at håndtere.
Læs også
Specifikationer: Ethernet, 1 TB diskplads, duer med Windows og Mac OS, 1.000 kroner.
Testholdet udtaler: Western Digital My Book Live viste vejen for medie- og filservere. De skal kunne sættes op og fungere på et øjeblik, så tager danskerne imod produkttypen. Det er slut med alt det nørdede og indviklede.
Årets bedste styreredskab: Apple Magic Trackpad
Bare fordi man har en stationær Mac-computer, skal man ikke snydes for de betjeningsfordele, som de bærbare giver, mener Apple og lancerede denne store styreenhed, der gør det sjovere og nemmere at navigere på computeren.
Læs også
Specifikationer: Mac-kompatibel, trådløs.
Testholdet udtaler: Apple introducerede musen. Måske er denne Apple Magic Trackpad musens afløser. I hvert fald en god aflastning. Og den fungerer fremragende, endnu bedre end trackpad’en på en bærbar.
Årets bedste projektor: Epson EH-TW6000W
Der er mange plusord, som rinder i hu, når det drejer sig om denne nye projektor fra Epson. Men et særligt plus er en lille trådløs sender, som tilsluttes strøm og HDMI-kabel, og herefter sender billedet trådløst og i Full HD-opløsning til projektoren.
Læs også
Specifikationer: Tv-projektor med 2.200 lumen, 3D-visning, Full HD 1080p, 1.920x1.080, 16:9-format, 20 W højttaler. 13.900 kroner.
Testholdet udtaler: Epson EH-TW6000W er en fremragende tv-projektor, som samtidig løser problemet med trådløs signaloverførsel på en elegant måde.
Årets bedste videokamera: Canon Legria HF G10
Hvis du er mere end almindeligt interesseret i at lave videooptagelser og måske senere redigere dem sammen til en film, så der dette kamera nok det bedste bud på en næsten professionel løsning til en fornuftig penge.
Læs også
Specifikationer: 2,37 mp, 32 GB lager, 3,5”-skærm, AVCHD-format, 11.000 kroner.
Testholdet udtaler: Canon Legria HF G10 er ægte kram. Det er nemt at betjene trods en massiv mængde funktioner. Lyden er flot, og der er en 30,4 mm-vidvinkel.
Årets bedste smartphone: Apple iPhone 4s
Apples iPhone har fantastisk flot billedkvalitet. iOS5-styresystemet er berømmet for sin brugervenlighed, og det er nemmere end på nogen anden smartphone at navigere rundt.
Læs også
Specifikationer: Apple A5 dual core 1 GHz, 3,5”-Retina-skærm, 16-64 GB lager, 4.700 kroner.
Testholdet udtaler: Apple iPhone 4S er trods konkurrenternes bestræbelser den bedste mobil, der kom ud af 2011. Skærmen, betjeningen, materialekvaliteten, kameraet – her er iPhone nummer 1.
Årets bedste fotokamera: Olympus E-P3
Det spejlløse kamera, der har udskiftelige objektiver, men ikke er et spejlreflekskamera, slog igennem i 2011. Dette Olympus E-P3 imponerede med flotte billeder, lynhurtig autofokus og et stilfuldt retrodesign.
Læs også
Specifikationer: 12,3 mp, 14-42 mm zoom, Full HD, AVHCD/AVI-format, 7.000 kroner.
Testholdet udtaler: Olympus E-P3 var en af årets fornemmeste repræsentanter for den fremstormende kategori spejlløse kameraer (også kaldet hybridkameraer). Kompakt, letbetjent og i høj kvalitet.
Årets bedste multimediaudstyr: WD Live TV Hub
Du kan forvandle dit tv til en multimediacentral med WD Live TV Hub. Hubben har indbygget trådløst netværk og kan gå direkte på YouTube og Facebook. Den kan også streame direkte fra din netværksharddisk.
Læs også
Specifikationer: 160 GB, 8 TB lager, formaterne AVI, MPEG, MP4/MOV, WMV9, JPEG, GIF, TIF/TIFF, BMP, PNG, MP3, WAV, WMA, AAC, FLAC mv., 1.300 kroner.
Testholdet udtaler: Genialt, at man med WD Live TV Hub trådløst kan sende videofilm, YouTube-videoer eller egne optagelser direkte til sit tv. Et kvalitetsprodukt, der peger ind i fremtiden.
Årets bedste internet-TV: Samsung UE40D6577
Super-tyndt smart-tv, der benytter den fine LED-billedteknik – i kombination med Samsungs Clear Motion Rate-teknologi og den særlige Micro Dimming-teknologi, som styrker kontrasten i billedet. Rammen omkring billedskærmen er blot 12 mm.
Læs også
Specifikationer: 40” LED-skærm, 3D-visning, Ethernet, DLNA, 8.000 kroner.
Testholdet udtaler: Samsung gik i 2011 i spidsen for udviklingen af de nye internet-tv, og denne UE40D6577 var en rigtig god nyhed i det skærmformat, danskerne foretrak.



















