Lille Danmark råder lige nu over to af de kraftigste computere i verden. Den ene gemmer sig i et serverrum i Randers, mens den anden slet ikke er på nuværende dansk grund. Den står nemlig i en enorm hal i Thor Datacenter i Island. Der er tale om den helt nye fællesnordiske supercomputer Gardar, der blev indviet i april. Computeren er konstrueret med seneste hardware fra Hewlett-Packard og Intel og leverer en regnekraft på 35 teraflops – det er knap 1.000 gange hurtigere end en bærbar pc.
Læs også
Gardar, der har fået navn efter en berømt nordbobebyggelse i Østerbygden på Grønland, er resultat af et samarbejde mellem Danish Center for Scientific Computing (DCSC), Swedish National Infrastructure for Computing (SNIC), norske UNINETT Sigma samt Islands Universitet. De tre skandinaviske lande har hver skudt cirka to millioner kroner i projektet, men Island har påtaget sig at hoste den store computer og levere den strøm, den forbruger, og det er bestemt en fordelagtig deal, for faktisk sluger regneuhyret strøm for stort set det samme beløb, som den selv koster.
Selvom vi altså skal dele denne computerkraft med Norge, Sverige og Island, kan Danmark hente enorm gavn og nytte af den nye kæmpe, for Gardar er i sin opbygning en stor og gedigen allround-konstruktion. Den kan det hele og er ikke specialiseret til ganske bestemte typer opgaver. Tværtimod har man af hensyn til både det organisatoriske, politiske og administrative samarbejde satset på en supercomputer, der kan bistå de enkelte nordiske landes forskellige nationale forskningsprojekter af både videnskabelig og samfundsrelateret art.
Supercomputeren Firestorm
Firestorm består af 1.222 forbundne IBM-maskiner, der hver omfatter 1.344 CPU-kerner med en klokfrekvens på 3,33 GHz. Der er 2.760 GB ram og 25 TB diskplads. Lagerkapaciteten er 2,6 petabytes (hvor en petabyte er cirka det samme, som 13-års High Definition-tv’er fylder). Computeren kan køre over 150 teraflops, dvs. over 150 billioner beregninger i sekundet.
Læs også
I en hal på Herrens mark
Den rent fysiske placering af Gardar i Thor Datacenter, der mest af alt minder om en fabrikshal og ligger på en bar lavamark lige ud til Hafnarfjörður omkring 10 kilometer syd for Reykjavik, er helt bevidst og giver yderligere en fælles fordel. Elværkerne kan nemlig her skaffe energi fra vedvarende og CO2-neutrale energikilder som vandkraft og 300 grader varm vanddamp, der hentes fra varme kilder 1-2 kilometer nede i undergrunden.
Strømforbruget som sådan er heller ikke en kritisk størrelse. Thor Datacenter har nemlig umiddelbart adgang til hele to kraftværker og kan dermed fordoble strømforsyningen til centret med meget kort varsel.
Placeringen i det nordligt beliggende Island giver desuden billig køling året rundt bortset fra de mest ekstreme sommertemperaturer, hvor der i yderste nød kan sprinkles vandtåge ind i kølekanalerne for at afhjælpe problemet. Med en temperatur, som må anses for kold over 300 dage om året, ligger almindelig luftkøling jo lige og mest økonomisk for. Kun hvad der svarer til 10 procent af driftsenergien, går til køling af computeren.
Læs også
Den betragtelige fysiske afstand – der er over 2.000 kilometer til København – er heller ikke noget problem. Teoretisk tager det ganske vist hele 35 millisekunder at udveksle data gennem det specielle transatlantiske fiberoptiske datakabel fra Island. Men i praksis har denne minimale tidsforsinkelse ingen betydning.
En supercomputer som Gardar består i realiteten af en masse mindre computere, der arbejder sammen.
Firestorm hos vindmøllegigant
Læs også
Danmark har dog også en supercomputer inden for landets grænser, og denne er endog endnu mere frygtindgydende. Det er monsterberegneren Firestorm, der ejes af vindmøllevirksomheden Vestas, og som blev sat i drift i Randers sidste sommer.
Vestas købte tilbage i 2008 en supercomputer, der ligeledes dengang var Danmarks hurtigste og kraftigste supercomputer med 1.344 processorkerner med en samlet regnekraft på 17,9 teraflops. Kort tid efter blev dette monstrum dog overhalet indenom af DMI, som kunne bryste sig af at være indehaver af Danmarks drabeligste computer i en periode.
Men med Firestorm, der besidder en regnekraft på over 150 teraflops, hvilket er 10 gange hurtigere end forgængeren (og næsten 4 gange kraftigere end Gardar), forventes den nye supercomputer at kunne nedbringe beregningstiden 70-100 gange i forhold til sin forgænger, og dermed har Vestas igen bragt sig i front.
Supercomputeren Gardar
Processorkraften leveres af to gange 288 stk. Intel Xeon 2,53 GHz-processorer med i alt 3.456 kerner, 24 GB ram og 250 GB disk, der tilsammen giver en peak-ydelse på 35 teraflops. Dertil kommer et 72 terabyte HP IBRIX X9320 lagersystem. Styresystemet er Cent OS, der er en klon af Linux-systemet Red Hat.
Læs også
Firestorm er selvsagt skabt til at foretage beregninger, der har forbindelse med vindmøller. Alle de gode steder på flad mark er optaget, så derfor begynder man nu at opføre vindmøller i varierende terræn, og når en vindmøllepark skal projekteres, er det ganske nyttigt at vide, hvordan vinden opfører sig, så en mølle ikke kommer til at stå i en vindstille lomme.
Computeren skal derfor samle vejrdata for hver en plet på kloden døgnet rundt og bruge disse kolossale mængder af data til at beregne vindforholdene langt mere præcist, så hver vindmølle udnytter vindenergien bedst muligt uden at blive udsat for unødig belastning.
Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før Vestas mister titlen som indehaver af Danmarks største, kørende supercomputer. DMI er nemlig også på vej med en maskine, der skal køre på fuld kraft allerede fra oktober, og som forventes at havne helt oppe som nummer 54 på listen over verdens kraftigste supercomputere.
