| Creative WP-300 Producent: Creative Vejledende pris: 799 kr. |
| ||||||
Creative WP-300
Der er et kvantespring i prisniveauet fra de øvrige høretelefoner i denne test, men du får en markant bedre lydoplevelse – der oven i købet er trådløs!
Læs også
WP-300 understøtter bluetooth, og den vej igennem får du trådløs lyd i ørebøfferne. Det er nemt at få forbindelse mellem din gadget og høretelefonerne, og du kan nyde dine medier helt uden ledninger.
Da vi testede WP-300, kunne vi bevæge os 8 meter væk fra en iPhone 4, før lyden begyndte at hakke. Dog blev vi udsat for hak i lyden fra tid til anden, selvom medieafspilleren var i bukselommen eller lå på bordet ved siden af os – en irriterende småfejl.
Creative WP-300
WP-300 har indbygget fjernbetjening ved højre ørebøf, hvilket gør, at du slipper for at gribe ud efter din medieafspiller, hvis du skal tænde/slukke, justere på lydniveauet eller skifte nummer. Designet er pænt og stilrent, og ørebøfferne er af blødt læder, som sidder behageligt på ørene – dog kunne de godt være lidt større, hvorved de ville være bedre til at afskærme baggrundsstøj.
Læs også
Der leveres rigtig god stereolyd med WP-300. Baseffekten har et behageligt niveau, og der bruges ikke overdreven diskant, ligesom du får en del af mellemtonerne med i musikken.
Med WP-300 rammer vi en kvalitet, som appellerer til børn og voksne med sans for lydkvalitet. Ser du en actionfilm på den bærbare, får du et fyldigt lydbillede, som de fleste Disney-tegnefilm ikke rigtig kan tilbyde. Skal høretelefonerne kun bruges til lydbøger, børnesange eller børnetegnefilm, kan det være overdådigt at bruge knap 800 kroner på WP-300.
DATATID MENER:
Designet er pænt og stilrent, og der leveres rigtig god stereolyd med WP-300.






