Oplevelsen vil være meget intens og temmelig meget anderledes end den trods alt stadig flade fornemmelse ved at se en gammeldags Avatar-film på en skærm med briller i 3D.

Ved hjælp af en hjerneskanner har to amerikanske forskere fra det ansete Berkeley universitet i Californien nemlig nu omdannet en række af bevidste tanker til levende billeder på en skærm.

Det svarer til, at andre vil kunne følge dine drømme som en spændende film, og forskerne mener også, at teknikken bl.a. vil kunne bruges til at genskabe øjenvidners erindringer direkte på video.

Det er professor i psykologi Jack Gallant og hans kollega Shinji Nishimoto fra University of California i USA, der har udviklet den forbløffende teknik.

I første omgang er det lykkedes forskerparret at genskabe stillestående billeder af menneskelige tanker ved hjælp af et computerprogram. Man anbragte simpelt hen et antal personer i en FMRI-scanner.

Bogstaverne står for Functional Magnetic Resonance Imaging, der er en metode til at registrere, hvad der sker i menneskers hjerne under tankevirksomhed.

Og mens forsøgspersonerne fik forevist forskellige billeder, som de aldrig før havde set, målte Jack Gallant og Shinji Nishimoto aktiviteten i deres hjerne.

Og på baggrund af disse data kunne forskerne nu udvikle en computermodel, der skulle forudse, hvordan hjernen ville reagere på visuelle elementer.

For at kontrollere kvaliteten af modellen sendte forskerne forsøgspersonerne tilbage i scanneren for at se på 120 andre nye billeder.

Til forskernes overraskelse og glæde viste computermodellens forudsigelser sig at være rigtige helt op til 110 ud af de 120 mulige. Til sammenligning ville rene gæt statistisk kun have ramt en eller to rigtige.

Ved et følgende kontrolforsøg med 1.000 billeder ramte computerprogrammet plet i 82 % af tilfældene.

Det virkeligt interessante var imidlertid, at programmet også omvendt satte computeren i stand til at frembringe billeder på skærmen på basis af forsøgspersonernes hjernemønstre, når de forsøgte at huske motiverne.

Nogle billeder var sløret, men andre var skarpere, og det opmuntrede de to videnskabsmænd til at forsætte.

Levende tanker på skærmen

Senest er det nu lykkedes at udvide teknikken til også at omfatte levende billeder på video. Forsøgspersonerne blev sendt tilbage i scanneren og fik denne gang forevist nogle videoklip, mens computeren på samme måde fulgte deres hjernereaktioner.

Inden det endelige forsøg foretog forskerne dog en test, hvor computerprogrammet blev fodret med en række videoklip fra YouTube og blev bedt om at forudsige hvilke områder af hjernen, der ville reagere på bestemte dele af filmen.

Igen klarede programmet opgaven udmærket, og på den baggrund så forsøgspersonerne en ny film, og computeren skulle så forsøge at genskabe de levende billeder ud fra de indhentede hjernedata.

Det viste sig, at programmet faktisk var i stand til at reproducere en sammenhængende film på grundlag af personernes hjerneaktivitet under forsøget.

Dog stadig ikke helt perfekt. I en af de viste filmscener fløj et fly mod kameraet med en tydelig horisont i baggrunden. Horisonten kom med, men flyet blev sløret.

En anden filmscene viste en elefant trave hen over savannen. På den genererede video ses en plettet Dumbo-formet masse bevæge sig målbevidst hen over skærmen.

De fine detaljer går tabt, men præstationen er alligevel imponerende, når du tænker på, at billederne er trukket fra en anden persons hjerne.

”Der er naturligvis noget, vi kan dekode bedre end andet”, påpeger professor Jack Gallant. ”Videofilm med talende hoveder dekoder vi rigtig fint, men et kamera, der panorerer hurtigt over en scene, forvirrer computerprogrammet.

Endnu tager det også mange timer at analysere alle data, før programmet kan oversætte disse data til brugbare billeder, men jeg er ikke i tvivl om, at med tiden vil det lykkes os at slibe teknologien til, så vi kan udlede, hvad folk ser i realtid, uden at skulle bruge tid på omfattende databearbejdelse.

På sigt forventer vi eksempelvis at kunne bruge den nye teknologi til at visualisere vigtige øjenvidners erindringsbilleder og på den måde hjælpe med til at gengive forbrydelsen.

Var der nogen, der sagde tankepoliti? Men de to forskere understreger, at det jo kun er én af utallige andre mulige nyttige anvendelser.

F.eks. vil teknikken måske også kunne danne billeder af ting og begivenheder, der ligger til grund for belastende traumer og på den måde kunne tilbyde en bedre behandling, ligesom forskningen inden for hukommelse også vil kunne drage stor nytte af den nye teknik.

For slet ikke at tale om de muligheder, det vil give, når en computer rent faktisk kan hacke sig ind i hjernen og læse tanker!”