Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

samfund, forskning, program

Nyhed:

Computeren finder forbryderen

Den traditionelle polititegning af eftersøgte forbrydere har været anvendt i over 100 år med skiftende succes

Af Jan Skøt

Typisk bliver den slags tegninger udført på grundlag af vidnebeskrivelser, og da vidnerne som oftest er både ophidsede og berørte, bliver resultatet sjældent en objektiv gengivelse af den person eller det ansigt, vidnet har set.

Læs også

Bank prisen i bund  (15. maj)
Data begravet i data  (20. jun)
Det er en tosset robot  (22. jul)

Der findes computerprogrammer, der kan skabe fantomtegninger ud fra vidnebeskrivelser, men de er som regel endnu dårligere, fordi disse programmer jo ikke har den erfaring, intuition og fornemmelse som en dygtig, menneskelig politikunstner trods alt har opøvet.

De samme problemer står efterforskerne overfor, når de enten selv, eller hjulpet af vidner, vil forsøge at udpege gerningsmanden i et forbryderalbum på baggrund af sådanne mere eller mindre primitive og vellignende skitser. For ud over den psykologiske belastning er det også krævende at gennemse og vælge mellem flere hundrede fotos.

It-ingeniøren Brendan Klare fra MSU står i spidsen for udviklingen af programmet.

It-ingeniøren Brendan Klare fra MSU står i spidsen for udviklingen af programmet.

Nu kommer moderne computerteknik imidlertid både vidner og efterforskere til hjælp. Et nyt computerprogram udviklet af Michigan State University i samarbejde med det lokale politi kan nemlig automatisk matche politiets skitser og fantomtegninger med billeder i politiets forskellige foto-
databaser.

Programmet arbejder ikke med pixel, men i stedet med algoritmer for forskellige karakteristiske nøgletræk som næse, kinder, øjne, hage osv., som det sammenligner med hensyntagen til, at fantomtegningen måske ikke portrætterer personen som sådan, men snarere netop gengiver karakteristiske nøgletræk.

Indtil nu har resultaterne vist sig lovende. På grundlag af en række polititegninger af forbrydere, der senere er blevet identificeret, har programmet ud fra over 10.000 forbryderfotos kunnet udvælge den rigtige person i 45 % af tilfældene. Det er på linje med, eller bedre, end vidner og efterforskere normalt er i stand til.

Et eksempel på, hvordan MSU’s computerprogram til ansigtsgenkendelse kan udpege det korrekte foto i forbryderalbummet ud fra en polititegning.

Et eksempel på, hvordan MSU’s computerprogram til ansigtsgenkendelse kan udpege det korrekte foto i forbryderalbummet ud fra en polititegning.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR