Det danske samfund går en stor fremtid i møde. Den nye politiske handlekraft og en revolution af hele vores samfund vil løse alle vores problemer. De gamle vil blive passet godt, sygehusene vil fungere bedre, og skatten bliver sat ned.

De store digitaliseringsprojekter vil endelig komme til at virke. Ja, selv Rejsekortet kommer til at virke – i hvert fald så længe du rejser i København.
Det er nok rigeligt for os almindelige borgere at fatte, så lad os nøjes med at kigge på et lille hjørne, nemlig den del af computerudviklingen der har noget at gøre med vores daglige brug af computere.

Kendt og ukendt

Her er det værd at hente inspiration fra den tidligere, amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld. I en berømt tale før Irakkrigen fortalte han, at situationen indeholdt følgende elementer:

”Der er kendte kendte. Det er ting, vi ved, vi ved. Vi ved også, at der er kendte ubekendte. Det vil sige, at vi ved, at der er nogle ting, vi ikke ved. Men der er også ukendte ubekendte – dem vi ikke ved, at vi ikke ved.”
Det er en pragtfuld konstruktion, der både mishandler sproget på det grusomste og samtidig er fuldstændig logisk og korrekt.

Hvis vi overfører det på de næste 10 års udvikling af computere, så er de kendte kendte sådan noget som harddiskstørrelse og computerkraft. Begge dele er vokset med en meget konstant hastighed i over 30 år.

De kendte ubekendte er for eksempel om Android eller Chrome kan vokse til en funktionalitet og størrelse, så de udkonkurrerer Windows.
De ukendte ubekendte er om, der er nogen der opfinder en helt ny teknologi. Hvis der pludselig dukker en fungerende ikke-binær transistor – en mikmiksistor – op, så kan hele computerverdenen vælte om på siden.

Det kendte

Ret mange computerkomponenter følger en eller anden variant af Moo-res lov, så de nogenlunde fordobler deres ydelse på omkring to år.

Det gælder antallet af komponenter i computerchips, pladsen på en harddisk, antal pixel på en typisk skærm, i et typisk kamera. Men ikke for eksempel antal GHz for en typisk processor, selvom det i nogle år så sådan ud.
Frem til år 2020 vil vi have fem af den slags toårs perioder, altså 2x2x2x2x2 fordoblinger, eller omkring 32 gange højere ydelse.

Den slags regnestykker frembringer helt utroværdige størrelser. Jeg har tidligere – tilbage i 1993 – lavet sådan en fremskrivning frem til 2000. Desværre turde jeg ikke skrive de tal, som beregningen gav efter 2000. De så helt usandsynlige ud!

Så vidt jeg husker, forudsagde beregningen, at en GB harddiskplads ville koste under hundrede kroner. Det virkede for vildt, når den aktuelle pris var omkring 10.000 kroner – i dag er prisen selvfølgelig kun 25 øre.

Så her får du den uforfærdede beregnede version af tre vigtige karakteristika ved computeren år 2020: Den typiske harddisk vil være på 50-75 TB, processoren vil formentlig kun køre omkring 5 GHz, men til gengæld vil der være 64 kerner.

Skærmen må være en buet skærm, der fylder hele synsfeltet i 65 cm’s afstand. Det vil sige en skærm med et skærmareal på tæt ved 2x1 meter og et pixelantal på omkring 25 millioner – en nutidig 30" har kun lidt over fire millioner. Måske vil den være i 3D.

Det bløde

I år 2020 kører vi naturligvis stadig Windows. Det vil være omkring version 11, for dem der tæller. Windows 8 kommer i 2012, derefter kommer version 9 to år senere i 2015 – den er selvfølgelig et år forsinket. 10 kommer i 2017 med et års forsinkelse, altså 2018. Så version 11 er lige kommet på markedet i 2020.

Det betyder dog ikke noget, for alle er på det tidspunkt blevet trætte af at følge med i de forskellige versioner, og Microsoft har opgivet at finde på nye navne.

I stedet har de bestemt, at det er meget lettere bare at kalde det Windows, og så lade os betale 3.000 kroner om året pr. person, så skal de nok ordne resten.

Brugerfladen er den samme, som vi kender, men baggrundsbilledet, ikoner og Båndet i Office-programmerne er nu i 3D. Der er også kommet en screensaver, der hele tiden gennemspiller nye, automatisk genererede versioner af Avatar.

Nej, spøg til side. Jeg kigger nærmere på softwaren under kendte ubekendte.

Hvad skal vi med det?

Det er klart, at sådan en computer ikke er lavet til tekstbehandling og regneark. Faktisk er det sådan, at på mit nuværende 2 TB hoveddrev fylder den tekstbaserede – og absolut vigtigste del – af mine data kun 2 GB. Resten er filer, der på en eller anden måde har at gøre med medier.

Det vil sige, at det er fotografier, lydoptagelser, videooptagelser, musik og spil. Og det vil helt klart være det, hovedparten af vores 75 TB harddiske bliver brugt på. Et computerspil vil fylde op til 1 TB og de nye 4K film, der kan afspilles på sådan en computer, kan hurtigt fylder sådan et lille 75 TB drev op.

64 travle kerner

En processor med 64 kerner kan levere en ydelse, som er svær at fatte. Men de får travlt. Til den tid vil der være flere tunge tjenester, der kører hele tiden. Der vil blive brugt betydelige kræfter på brugerfladen. For eksempel vil computeren hele tiden overvåge en 3D videostrøm af dig, så den kan tolke de ting, du gør.

Ellers kan du jo ikke stoppe alt ved at løfte en hånd med håndfladen rettet mod skærmen. Der vil sikkert også køre en eller anden form for automatiseret fuldtidskommunikations- og samarbejdsprogram.

Med den store, buede skærm og fuld 3D-lyd kan det skabe samme fornemmelse på dit hjemmekontor, som hvis du sad omgivet af dine kolleger. Forskellen er bare, at dine kolleger kan være hvor som helst i verden.

Grænserne forsvinder

En af de mest spændende ting, der vil køre uafbrudt på computeren er automatisk oversættelse. I dag findes der rimeligt gode, automatiske og realtidsoversættelser. Hvis du har prøvet Googles oversættelse, så er den imponerende god – dog stadig ikke god nok. Men om 10 år vil det være muligt at oversætte tale i realtid med fin kvalitet.

Til den tid kan du arbejde med en kineser i den ene side af skærmen og en russer i den anden, og I kan alle tre tale sammen på det sprog, som I kan bedst.

Automatisk oversættelse vil åbne kulturer for os på en måde, som det aldrig er sket før. De fleste af os har i virkeligheden kun et meget flygtigt og andenhånds kendskab til kulturer hvis sprog, vi ikke taler. Det vil ændre sig voldsomt, især fordi vi også får oversættelse i vores håndholdte computer, som vi måske til den tid stadig kalder en mobiltelefon.

Så mange af de 64 kerner vil være optaget af disse aktiviteter, men resten er klar til at give dig den mest omfattende medieoplevelse, du kan forestille dig.

Oplevelser for viderekomne

Den buede skærm, der fylder hele dit synsfelt, vil være fundamentet for en fantastisk oplevelse. Sammen med en til den tid perfekt 3D-teknologi kan den give dig en fornemmelse af at være helt omsluttet af en anden verden.

Det gælder, uanset om det er en moderne naturfilm eller bare et normalt computerspil. Opløsningen vil være så høj, at dine øjne ikke kan skelne det fra virkeligheden. Lys og lyd vil være tindrende perfekt, så du uden problem kan forestille dig, hvordan det er at gå ude i urskoven.

I 2020 er Microsoft lige begyndt at forske i, hvordan man kan udnytte denne teknologi til en udvidelse af deres Photosynth teknologi. Photosynth er en af Microsofts flotteste opfindelser, hvor de kobler folks uploadede billeder fra nettet, af for eksempel Rundetårn, sammen og danner en 3D-model, som du kan bevæge dig rundt i.

Men i 2020 har vi selvfølgelig alle HD-kameraer med 3D, som uploader film til nettet. Det giver mulighed for en helt ny teknik, hvor Photosynth henter alle disse aktuelle videoer fra folks kameraer, mens de optager.

Tjenesten kobler videostrømmene sammen, så der dannes en video 3D-model af Rundetårn. Det specielle er bare, at den er live – nemlig en kun få minutter forsinket optagelse af, hvad der sker rundt om Rundetårn i lige det øjeblik.

Det giver en fantastisk mulighed for, at du kan hoppe ind på enhver større plads på kloden og se hvad, der sker lige der lige nu.

Hvis du tilfældigvis er en af dem, der står og filmer Rundetårn, er der selvfølgelig feedback. På dit kamera sidder der en lille tæller, der viser hvor mange mennesker, der kigger ud af netop din linse på det tidspunkt.

Dit nye sociale liv

En af de store ting, der vil køre uafbrudt på din computer, er selvfølgelig virtualiseringen af dit sociale liv. I dag har vi allerede et hav af tjenester, der gør det muligt at koble vores liv sammen med andre personers. Mange af dem er nogen, der for 10 år siden er en science fiction-drøm.

Googles Latitude, der hele tiden via mobiltelefonens gps og Google Maps, gør det muligt at se, hvor i verden dine venner befinder sig, er jo fantastisk. Med den behøver du ikke længere at ringe folk op og spørge, hvor de er henne – du kan se det direkte på kortet. Hvis du ikke har prøvet det, så bør du absolut gøre det.

Den danske tjeneste Endomondo er også et godt eksempel: Her kan du ikke bare dele dine træningsresultater med dine venner. Du kan også dele den præcise rute og de præcise data omkring din hjerterytme, hastighed og højdeforskelle på forskellige dele af ruten.

I kan endda lave virtuelle væddeløb mod hinanden ved at løbe eller cykle den samme rute og sætte resultaterne op mod hinanden.

Live på

Sammen med Facebook og diverse beskedsystemer vil det danne et langt mere omfattende netværk, der især vil give dig tre ting i forhold til de mennesker, du gerne vil være i kontakt med:

Det vil være live på den måde, som Latitude demonstrerer. Men med meget større båndbredde og et større udvalg af tjenester.

Det vil også indeholde en større medieoplevelse, fordi live media vil være en del af vores computere uanset, om den er en mobiltelefon, en pc eller et mediacenter.

Og så vil disse tjenester være meget finere granuleret. Det vil sige, at du kan bestemme præcis, hvordan du ønsker at være i kontakt med hvert enkelt menneske.

Din personlige gruppe

Sandsynligvis vil du hele tiden være i kontakt med dine personlige virtuelle grupper. Det er de mennesker, som du er tæt nok på til en kontinuerlig uformel kontakt.

Hvis du for eksempel er it-ansvarlig i et lille firma, så mangler du måske kolleger i virksomheden. Men du har en masse kolleger, som du læste sammen med, og som du har kontakt med hele tiden.

Så hvis du siger ”Henning” ud i luften, er du straks i direkte kontakt med Henning, der sidder i et andet firma et andet sted i landet.

Det fungerer fuldstændig, som hvis I sad på det samme kontor. I siger ikke goddag eller farvel, men du spørger ham bare om det databaseproblem, som du sidder med. Det smarte er selvfølgelig, at udvekslingen er med til at gøre jer begge to dygtigere.

Næste måned ser jeg nærmere på de kendte ubekendte og de ukendte ubekendte for computeren 2020.