De danske F-16-jagere sendes med jævne mellemrum ud på missioner i verdens farligste brændpunkter, og det er faktisk ganske overraskende, for flyene er over 30 år gamle. Men luftvåbnets i alt 48 F-16-jagere er langtfra fløjet agterud, for de opdateres konstant med ny elektronik og computerstyrede faciliteter. Faktisk er F-16-jagerne nærmest flyvende computere, og uden de avancerede computersystemer kan de slet ikke holdes sig i luften.
Læs også
”F-16 var det første operative jagerfly, der blev født ”ustabilt”. Det betyder, at hvis der ikke er en computer til hele tiden at justere retning og kurs, vil piloten simpelthen ikke kunne reagere hurtigt nok til at holde flyet på en stabil kurs,” forklarer major Hans Peter Bagger, den øverst ansvarlige for alle danske F-16-operationer.
Langt de fleste fly er konstrueret med en positiv statisk stabilitet, der gør, at flyet retter sig op, hvis piloten slipper styregrejerne. Det er lidt ligesom en bil, der automatisk kører ligeud, selvom føreren slipper rattet. Ulempen ved dette er dog, at manøvreevnen bliver reduceret, da flyet jo nærmest skal overvinde sig selv for at kunne ændre flyveretning. F-16 er derimod konstrueret med det formål at være i stand til at manøvrere utrolig præcist, hurtigt og aggressivt og er derfor konstrueret med en iboende ustabilitet, der kaldes ”relaxed static stability”.
Computeren accepterer ikke fejl
Læs også
”Kigger du ud på vingeflapperne, når du flyver, kan du se, at de hele tiden og lynhurtigt vipper en smule op eller ned, og det er ikke noget, piloten selv sidder og gør. Det er flyets avancerede styrecomputersystem, der hele tiden korrigerer og ændrer flappernes stilling for at holde flyet på ret og stabil kurs,” forklarer Hans Peter Bagger.
Computeren kaldes FLCS, en forkortelse for Flight Control Computer System. Det er et 4-kanals system, der foretager beregning af tusinder af målinger af flyvehøjde, flyvehastighed og indfaldsvinkel hvert eneste sekund og sørger for, at de ønskede manøvrer gennemføres uden tab af stabilitet eller kontrol. Desuden holder systemet løbende øje med, at piloten nu også holder sig inden for de grænser, som flyet er i stand til at klare, og aldrig kommer til at overbelaste hverken skrog eller motor. Sensorer fordelt rundtomkring på flyet giver løbende besked til FLCS om hastighed, om der er tilstrækkelig luft over vingerne til at sikre opdrift og om hældning.
”Foretager piloten en eller anden uhensigtsmæssig manøvre, der i givet fald vil kunne overbelaste flyet, registrerer computeren det omgående og giver enten besked til piloten om at foretage kontramanøvre eller tager simpelthen over,” fortæller Hans Peter Bagger. ”Computeren forhindrer eksempelvis automatisk manøvrer, der ville udløse belastninger på flyet på mere end 9G (acceleration svarende til 9 gange tyngdekraften, red.) og begrænser rorudslag, der ville overskride denne grænse.”
F-16 er ustabilt for at kunne svinge lynhurtigt til siden eller op og ned. Computere sikrer, at flyet trods ustabiliteten ikke styrter ned.
Læs også
Det første fly med GPS
Men F-16 har mange andre funktioner, som de færreste sikkert kender til. Hans Peter Bagger løfter lidt af sløret for navigationssystemet, der er noget helt specielt:
”F-16 var det første amerikanske jagerfly overhovedet, der fik installeret GPS, som desuden er sammenkoblet med to andre systemer for yderligere at forbedre positionsangivelsen. Det ene system hedder INS og er et inerti-navigationssystem, der er baseret på gyroskoper for alle tre rumlige retninger. Dette system beregner flyets position ud fra bevægelser i de tre plan – og altså uden nogen anden kontakt til omverdenen. Herudover suppleres navigationssystemet af en terrændatabase, der er et digitalt kort over jorden, inklusive forhindringer som større master og broer.
Terrændatabasen får informationer fra flyets radarhøjdemåler, der løbende måler flyets nøjagtige højde.”
Læs også
”Så kan flyets computer fortælle piloten, hvis flyet nærmer sig forhindringer, og for eksempel advare, hvis flyet er på kollisionskurs med en bjergside. Piloten får eksempelvis beskeder som ”No left turn”, hvis der er en bjergside på venstre side, eller ”Pull Up!”, hvis flyet er på kollisionskurs med enten terrænet eller en forhindring lige forude. Advarsler af orienterende karakter som den første vises i et ”head up display” på skrift, mens advarsler som sidstnævnte, der øjeblikkeligt kræver en reaktion fra piloten, vises på skrift hen over alle skærme og med tale i hovedtelefonerne i hjelmen,” fortæller Hans Peter Bagger.
Dertil kommer, at flyene kan udstyres med overmåde avanceret kameraudstyr.
F-16 flyves med et joystick placeret i sædets højre armlæn. Den røde knap er en kontakt til våbenlasten.
Læs også
”På højre side af motorindsugningen kan vi montere en kasse, der overfladisk set måske godt kan ligne en bombe, men faktisk rummer noget meget kraftigt og avanceret video- og måludpegningsudstyr,” afslører Hans Peter Bagger.
”I kassen er monteret to videokameraer og en laser. Det ene kamera er infrarødt og dermed varmefølsomt. Det kan optage video af genstande på meget stor afstand, og om natten suppleres det af et almindeligt videokamera.”
Begge har en meget høj opløsning og kan roteres og betjenes fra cockpittet, hvorved piloten bl.a. kan opsøge og udpege fjendtlige mål i luften eller på landjorden, ligesom systemet også i høj grad kan være til hjælp for egne enheder på jorden.
Læs også
”Vi kan for eksempel bruge kameraerne til at afsøge vejstrækninger for at afsløre, om der er nogen mistænkelige køretøjer eller personer. Større mål som broer eller bygninger kan ses på mere end 30 kilometers afstand, og gælder det tættere mål, kan vi inden for 15 kilometers afstand zoome helt ind og på et køretøj og se, om det drejer sig om en lastbil eller en pansret mandskabsvogn, ligesom vi kan fastslå, hvor mange personer der opholder sig i et givet område. Dette udstyr er derfor en god hjælp til at sikre, at vi ikke angriber noget forkert.”
Desuden kan der monteres et specielt rekognosceringsudstyr under bugen på F-16. Dette udstyr anvender digitale fotokameraer til at tage billeder af større områder i meget høj opløsning, hvilket får bygninger, køretøjer og personer til at fremstå meget tydeligt. Disse billeder bearbejdes derpå i en computer og kan anvendes til at planlægge angreb.
Piloten kan affyre ”flares” for at forvirre en fjendtlig angriber. Det er en meget effektiv afledningsmanøvre.
Læs også
Display inde i hjelmen
”Cockpittet er minimalt, men piloten i et F-16-fly har et exceptionelt udsyn hele horisonten rundt og op og ned og til alle de omkring 200 kontakter. De vigtigste manøvregreb er naturligvis gashåndtaget og styrepinden, der i F-16 er bygget sammen i et joystick placeret i sædets højre armlæn, så piloten kan sidde afslappet og uden at spænde i armene. Joysticket rummer tillige kontakter for affyring af våben.”
Derudover har piloten instrumenter med oplysninger om flyets tilstand, motor, brændstof, osv. direkte i synsfeltet foran sig. Og der sidder et multifunktionsdisplay ude i hver side.
”Begge displays kan vise det samme, men jeg plejer at anvende det venstre display til radarinformation og det højre til våben- eller navigationsdata.”
Yderligere har piloten et head-up display (HUD), der projicerer de allervigtigste flyve- og situationsdata op i ruden lige foran ham uden at begrænse udsynet.
Læs også
Flyets egen radar er monteret helt ude i næsen, og antennen stikker frem som en brod.
”Head-up displayet er dog ikke længere helt så vigtigt, som det var for fem år siden. I dag er piloterne nemlig forsynet med hjelme, hvor de vigtigste informationer såsom flyvehøjde, flyvehastighed og flyveretning bliver projiceret på indersiden af visiret lige foran højre øje i form af små symboler. Hjelmdisplayet kan også angive, hvor ens makker i luften måske befinder sig, hvor flyets radar ”kigger” hen, eller hvor mål på jorden befinder sig. Og hjelmen kan bruges til at sigte med. Piloten kan låse missiler eller radaren til mål i luften, alene ved at kigge på dem. Han kan også markere et mål på jorden ved at kigge på det og umiddelbart derefter kaste en GPS-styret bombe på samme målkoordinat,” fortæller Hans Peter Bagger.
Piloten i en F-16-jager har næsten frit udsyn til alle sider og får opdaterede informationer i de to sidemultidisplays over knæene og det store head up-display i midten.
Læs også
Fantastiske fakta om F-16
Nok er F-16-jagerne fra 1980, men specifikationerne er stadig ganske imponerende.
• Kun én motor: Den danske udgave af F-16 er 15 meter lang, 10 meter i vingefang og 5 meter høj. Der er kun én motor, og normalt flyves jageren af en enkelt pilot. Et enmotoret fly efterlader mindre infrarød synlighed end jagerfly med to motorer. Der findes dog tosædede træningsversioner, der også kan bruges i kamp.
• F-16 kan flyve op til 2.000 km/t. og stige til 17-18 kilometers højde. Den tilladte maks-hastighed over land er dog 700-800 km/t. Kampklart vejer flyet 11.300 kilo.
Læs også
• Der er bygget mere end 4.400 F-16 fly i 110 versioner. Danmark har anskaffet 48 stk. til en samlet pris på små 8 milliarder kroner.
