Når først beslutningen er taget om at købe en ny computer, er det næste spørgsmål, hvad du skal stille op med den gamle?
Læs også
Groft sagt kan du vælge at beholde den som filserver eller noget andet praktisk, lade en anden i husstanden arve den, give den væk til venner eller familie eller sælge den.
Det sidste kræver dog nok, at computeren er af lidt nyere dato, da en computer på bare 3-4 år ikke indbringer meget mere end en plovmand blandt venner.
Men uanset om du har valgt at sælge computeren eller bare vil give den væk til andre, så bør du tænke nøje over, hvad du lader blive på den af programmer og personlige informationer.
Flyt dine data
Læs også
Før du når så langt, skal du selvfølgelig have flyttet alle dine data og indstillinger for mailkonti, genveje og lignende over på den nye computer.
Det gøres lettest ved at sætte de to computere på det samme netværk eller oprette en direkte forbindelse mellem dem enten ved hjælp af parallelport eller USB-port.
Den første metode er den letteste og kræver ikke, at du først investerer i et program og tilhørende kabler. Da de fleste hjem i dag også er udstyret med et kablet eller trådløst netværk, vil det nok også være det foretrukne valg.
Start med at overføre dine dokumenter, billeder og andre personlige filer fra den gamle computer til den nye.
Skifter du fra XP til en nyere version af Windows, skal du lige være opmærksom på, hvordan du flytter filerne over, for i de nyere Windows-versioner er mapperne til Billeder, Musik og lignende flyttet et niveau op, så de ligger i din brugermappe på samme niveau som Dokumenter-mappen og sammen med mapper til Hentede filer, hyperlinks, Kontaktpersoner, Skrivebord og lignende.
Læs også

I nyere versioner af Windows er Dokumenter-mappen kun til dokumenter. Mapperne til billeder, musik og andre specielmapper er blevet flyttet op på niveau med Dokumenter-mappen i brugermappen. Her kan du i øvrigt oprette alle de mapper, du har brug for.
Du kan få vist en oversigt over mapperne ved at klikke på Start-knappen og derefter på dit brugernavn øverst til højre i Start-menuen i Windows Vista.
Den nye opdeling gør det muligt, langt om længe kun at benytte Dokumenter-mappen til det, der var meningen, nemlig dokumenter.
Dernæst skal du flytte dine indstillinger for e-mailkonti, genveje fra Internet Explorer og andre indstillinger fra den gamle computer og over på den nye. Det gøres lettest med Windows Overførsel.
Husk licensen
Læs også
Næste skridt er programmerne. Har du brug for dem på den nye computer, så skal du afinstallere dem fra den gamle, men får du også nye programversioner med på den nye computer, kan du i nogle tilfælde godt lade brugsretten til programmerne på computeren gå med i handlen.
Det afhænger af, om licensen til programmerne er personlig eller følger computeren. Det eneste sted, du kan finde ud af det, er ved at læse licensbetingelserne, der oftest kan findes via Hjælp-menuen eller i den originale æske, programmerne kom i.
Sidstnævnte er det i øvrigt en god ide at lade følge med i handlen, dels som bevis på, at du har erhvervet programmerne lovligt og dels for at signalere over for køberen eller arvtageren, at du ikke vil installere programmerne på den nye computer og derved kriminalisere både dig selv og køberen.
Den sikreste metode
Uanset hvor godt du kender den person, der skal overtage eller købe din computer, er det en god ide at sørge for, at alle personlige oplysninger er fjernet fra computeren.
Det kan gøres på mange forskellige måder, men den sikreste fremgangsmåde er faktisk at slette harddisken helt og så geninstallere den Windows, der i sin tid fulgte med maskinen.
Læs også
Det har samtidig den fordel, at en eventuelt køber bliver præsenteret for en computer, der topperformer, og hvor unødvendige programmer og diverse andet skrammel ikke ligger og fylder op eller tager ressourcer fra processoren.
Slet harddisken
Når jeg siger slette harddisken, så mener jeg ikke bare en formatering. Det eneste der slettes ved en formatering, er rent faktisk bare indholdsfortegnelsen på harddisken, FAT'en.
Den fortæller computeren, hvor de enkelte filer begynder på harddisken, og slettes den, anser computeren harddisken for slettet.
Men sådan forholder det sig slet ikke. Data ligger der stadigvæk, det eneste, man skal gøre, er at genskabe FAT-tabellen på harddisken, og det er ganske enkelt, for sletningen består bare i, at man erstatter det første tegn i filnavnet med et grafisk tegn.
Læs også
Så enhver med Norton Utilities, Uneraser eller et andet program, der kan genskabe filer, du har slettet ved et uheld, kan hurtigt få adgang til de informationer, du havde liggende på computeren.
Derfor bør du ofre et par hundrede kroner på et lille program, der ikke bare sletter harddisken, men også skriver nogle tilfældige nye data på den.
Derved overskrives det indhold, der er på harddisken, med en flok tilfældige tegn, som ingen kan få til at give mening, og som ingen kan bruge til at genskabe de oprindelige data igen.
Et godt bud er Wipe My Drive, der kan købes fra www.wipemydrive.com og koster i omegnen af 220 kroner.
Læs også
SÃ¥ er du klar
Når du har flyttet dine data, slettet harddisken ordentligt, formateret den igen og installeret Windows fra bunden, så er computeren helt salgsklar.
'Naturligvis kan du nøjes med en mindre drastisk fremgangsmåde, end den vi har beskrevet, men seriøst: Tør du give andre chancen for at genskabe dine personlige data?
Sådan overfører du dine indstillinger og data
Start guiden
Læs også
Start Guiden Overførsel af filer og indstillinger ved at vælge Start-menuen | Alle programmer | Tilbehør | Systemværktøjer | Guiden Overførsel af filer og indstillinger.
Klik på Næste-knappen, og vælg, om du sidder ved den nye eller den gamle computer. Klik derefter på Næste-knappen igen.
Vælg overførselsmetode
Nu skal du vælge hvordan, du vil overføre informationerne fra den gamle til den nye computer.
De fleste har eget lokalnetværk derhjemme i dag, så mon ikke det mest normale valg vil være Hjemmenetværk eller mindre kontornetværk. Vælg en overførselsmetode, og klik på Næste-knappen
Sådan overfører du dine indstillinger og data
Hvad vil du overføre?
Læs også
Har du valgt overførsel via netværket, finder guiden den computer, du vil overføre til eller fra, og når den er valgt, skal du klikke på Næste-knappen og angive, hvad det er, du vil overføre.
Det kan du tilpasse ned i den mindste detalje. Derefter klikker du på Næste-knappen, og så starter overførslen.







