Mange kameraer kan tage billeder i Raw-formatet, men det er de færreste fotografer, der bruger dette format, enten fordi det virker lidt uvant, eller fordi det er besværligt at arbejde med.

At det er besværligt, er helt rigtigt, det kræver lidt mere billedbehandling, og man kan ikke bare sende et RAW-billede til en anden, uden at det først er konverteret til JPEG-billede.

Alligevel anvender professionelle fotografer RAW til deres billeder, og det er, ikke fordi de er arbejdsnarkomaner, men fordi de vil have det optimale ud af deres kamera, og fordi de selv vil bestemme, hvordan det færdige billede bliver.

Der er skrevet bøger, der kun handler om RAW-formatet, og det er klart, at vi ikke kan koge det ned til 2 sider her i bladet, men vi kan da vise, at formatet ikke er så mystisk, og at du kan få flotte billeder ud af det, uden at det behøver at være så svært.

Før

Efter

Forskel på JPEG og RAW

Når du gemmer et billede som JPEG, vil billedet være behandlet på flere forskellige måder. For det første er JPEG-formatet et komprimeret format.

Selve kompressionen foregår ved at billedfilen opdeles i en række større dele på 8 x 8 pixel. Inden for sådan et 8 x 8 område gøres farverne så ens som muligt.

Jo kraftigere JPEG kompression, der vælges, jo mere ens gøres farverne. Dette er i helt korte træk den måde, JPEG-komprimering fungerer på, for jo mere ens farverne er, jo mindre data skal der til for at beskrive billedet.

Et billede i RAW-formatet er derimod ikke komprimeret på nogen måde, og her kan hver eneste pixel have helt sin egen farve.

RAW-billedet består derfor af præcis de data- som CCD-chippen modtog, da billedet blev taget.

Derfor vil mange også opleve, at RAW-billedet ikke er nær så flot som det samme motiv taget i JPEG-formatet. RAW-billedet er måske nok rigtigt, men der skal som regel billedbehandling til, før det ser ud, som man gerne vil have.

Til gengæld har man som udgangspunkt et billede med alle detaljer bevaret.
I denne gennemgang har vi brugt Adobe Photoshop Elements 8 og Camera RAW, som er en del af Elements, til at pakke et billede ud, justere det og rette en skæv horisont.

Camera RAW

Når du er færdig med at justere et billede i Camera RAW, kan du åbne billedet i Photoshop Elements, og arbejde videre med det på normal vis.

1. Opgrader Camera RAW

Når du åbner et RAW-billede i Adobe Photoshop Elements, åbnes det først i Camera RAW. Camera RAW (1) er et RAW-konverteringsprogram.

Vi bruger version 5.5, og hvis du ikke har den nyeste, kan du gratis opgradere den ved at klikke Help | Updates i Elements-programmet.

1

I øverste højre hjørne ser du billedets Histogram (2), og nedenunder finder du justeringspanelet (3), som bruges til at bestemme, hvordan billedet skal se ud, inden det åbnes i Elements.

2. Indstil hvidbalancen

Vi starter med at sætte hvidbalancen til dagslys ved at vælge White Balance | Daylight (1). Hvis kameraet havde stået til dette i optagelsen, kunne vi springe dette punkt over.

2

Muligheden for at kunne stille hvidbalancen efterfølgende er en af de store fordele ved RAW formatet.

3. Juster lyset

Nu er tiden kommet til justering af billedets lys. Du har 6 skydeknapper til din rådighed (1). Exposure stiller den overordnede belysning på billedet.

Recovery dæmper billedets højlys, hvis de er tæt på at brænde ud. Fill Light lysner billedets skyggepartier. Blacks gør mørke områder mørkere. Brightness lysner billedets lyse områder. Contrast øger billedets kontrast.

3

Vi har her justeret lidt på Fill Light (værdi 3) og Blacks (værdi 4) og noget mere på Brightness (værdi 91) og Contrast (værdi 63). Tilsammen gør det billedet lysere og giver mere kontrast.

4. Vælg farvekontrast

Billedets farver stilles nederst i panelet (1). Her kan vi give billedet lidt kant med Clarity, som øger kantkontrasten.

4

Vi vælger værdien 14. Vibrance gør farverne mere levende – her vælger vi 12. Saturation bestemmer farvemætningen, den sætter vi til 11. Vi har nu fået et væsentligt bedre billede frem.

5. Ret horisonten op

Inden vi går videre, retter vi lige horisonten, som jo er temmelig skæv. Det gøres ved at vælge opretningsværktøjet (1) og trække en linje på horisonten fra den ene side (2) til den anden (3).

5

Når du slipper værktøjet, vil billedet rettes. Bemærk, når du retter billedet i RAW-filen, bevarer du dit oprindelige billede, det er kun, når billedet åbnes i Elements, at du ser den rettede version.

6. Gør billedet skarpt

Til slut sætter vi skarpheden. Vi starter med at zoome ind til 100 % (1). Dernæst vælges Detail-fanen (2).

Vi sørger for, at vi ser nogle detaljer på billedet, der er skarpe (3) (du kan rykke rundt med musen ved at holde mellemrumstasten nede). Her ser vi på trøjen og håret.

6

Nu sætter vi skarpheden, indtil billedet står helt skarpt på skærmen. Vi har sat Amount til 51, Radius til 0.7, Detail til 23 og Masking til 33 (4).

Præcis hvilke værdier man vælger her, afhænger af billedet, men hvis du vænner dig til at sætte zoomen til 100 %, og så prøver dig lidt frem, så vil du opdage, at dine billeder kan komme til at stå meget skarpere, når du bruger dette skarphedsfilter.

Du er nu færdig med justeringerne, og du kan åbne billedet i Elements (5), enten for at arbejde videre med det eller blot for at gemme det.

Viste du at ...

* Når du arbejder med RAW, har du flere toner til din rådighed. Du kan vælge at åbne billedet med en farvedybde på 16 bit, hvorimod et JPEG kun har en farvedybde på 8 bit.

* Du kan ikke lave om på en RAW-fil – så du har altid det oprindelige billede til din rådighed. Når du arbejder med billedet, er det en kopi, du arbejder med.

* Når du justerer et billede som vist i denne artikel, gemmes oplysningerne om justeringerne i en sidefil. Når du åbner RAW-filen igen, bruges disse oplysninger, så billedet ser ud som sidst.

* Mange kameraer kan gemme både en JPEG- og en RAW-version af optagelsen. Så hvis du ikke gider RAW nu, har du mulighed for at bruge JPEG-versionen nu og så gemme RAW-versionen, hvis du senere skulle få lyst.