Køb porto fra mobilen
De af os, som indimellem bliver nødt til at afsende et helt almindeligt brev, kender til den sidste detalje med at mangle et frimærke. Den nærmeste kiosk har altid udsolgt, og brevet ender med at komme for sent frem. Den ulykkelige situation går nu endelig på hæld, for via Post Danmarks mobilservice kan du sende PORTO til nummer 1900 for at købe en kode, som skrives direkte på brevet og gør det ud for et frimærke på de nødvendige 8 kroner. Der findes også en app, med samme smarte funktion.
Læs også
Mobilen forlænger parkeringen
Læs også
Ved at betale for parkering af bilen over mobiltelefonen kan du forlænge parkeringstiden, inden den udløber – hvis mødet eller frokostaftalen nu skulle trække lidt ud. Samtidig kan du standse p-tiden, så du ikke betaler overtid. Der er altså penge at spare ved at bruge Easyparks mobilservice frem for parkometrene. Easypark driver parkeringspladser i flere større danske byer.
Togbillet med mobilen
Læs også
Dele af den offentlige transport er også med på mobilbetalingsbølgen, hvor billetter til metro, S-tog, tog og bus i hovedstadsområdet og dele af Sjælland kan købes med mobiltelefonen. Du kan købe både enkelte zoner eller et helt klippekort, der skal bruges inden for et halvt år.











